Ialt fem personer, heraf to fra Serbien, blev anholdt.
To gange i går mandag havde politiet fat i butikstyve i Føtex, som ligger i Guldborgsundcentret ved Nykøbing.
Klokken 12.25 tilbageholdt politiet et ungt par, der hver havde taget en Red Bull ud af butikken uden at betale for energidrikkene.
Begge blev sigtet, og manden, der er 19 år og fra Rødby, fik lov at gå.
Kvinden, der er 20 år og udlænding, blev taget med til afhøring med tolk på politistationen i Nykøbing, men hun er senere blevet løsladt.
Kort før klokken 18 blev tre mænd sigtet for tyveri af børnetøj og parfumevarer fra Føtex.
Den ene mand, en 26-årig fra Nakskov, blev løsladt. De to andre var 20 og 37 år fra Serbien, og de blev anholdt og taget med til afhøring.
Nu skal Udlændingestyrelsen afgøre deres videre skæbne.