Annonce
112

To mænd anklages for 44 tricktyverier i butikker landet over

Cigaretter og sprut er blandt de varer, som to mænd anklages for at have stjålet fra butikker over hele landet. Det er ifølge anklagen sket ved, at de har distraheret de ansatte og stjålet varerne imens. Politiet mener, de er en del af en professionel tyvebande. Foto: Free/Colourbox, arkivfoto

To mænd anklages for at distrahere butiksansatte og stjæle sprut og cigaretter fra butikker landet over.

To mænd har turneret landet rundt og stjålet varer fra supermarkeder for tilsammen 363.961 kroner.

Sådan lyder anklagen mod to mænd på henholdsvis 46 og 55 år, der onsdag er på anklagebænken ved Retten i Aarhus.

Tyverierne er ifølge politiet sket over hele landet - fra Hirtshals i nord over Haderslev i syd og til Maribo på Lolland.

Udbyttet har været varer som cigaretter og spiritus, men også almindelige dagligvarer som kaffe og toiletpapir er blevet stjålet.

Fremgangsmåden har ifølge anklager Irene Thyssen været den samme i alle 44 forhold, som de to mænd tiltales for.

- Man går ind som en gruppe, typisk to personer, nogle gange op til fem personer.

- Man distraherer ansatte og tager varer fra hylder eller fra lageret imens, siger anklageren.

Hun mener, der er tale om tricktyverier, der er sat i system og udført på professionel vis.

- Det samme mønster går igen og igen, det er professionelt og foregår i forening, siger Irene Thyssen.

Tre andre mænd er tidligere blevet dømt i samme sagskompleks.

Politiet mener, der er tale om en særlig bande, som med udgangspunkt i det vestlige Aarhus har opereret i hele landet.

Banden omtales af politiet som "kurderbanden" - opkaldt efter de formodede bandemedlemmers etniske tilhørsforhold.

Tyverierne skal være sket fra 2015 til 2017.

Det er videoovervågning fra butikker, der har ført politiet på sporet af banden.

Da anmeldelser om tricktyverier begyndte at strømme ind, oprettede politiet en særlig enhed forankret hos lokalpolitiet i Aarhus Vest til at efterforske sagerne fra hele landet.

De to mænd, der er på anklagebænken onsdag, er irakiske statsborgere.

De har etableret sig i Danmark, hvor de begge har familie og børn. Anklageren kræver dem idømt fængselsstraf og udvisning af landet.

De to tiltalte nægter sig skyldige. De protesterer også mod udvisning, da de begge har boet i landet i mange år og har familie her.

Det var ventet, at der ville falde dom onsdag, men dommeren og de to domsmænd er ikke færdige med voteringen.

Der falder derfor først dom i sagen torsdag 15. februar.

  • Cigaretter pakker
    Cigaretter og sprut er blandt de varer, som to mænd anklages for at have stjålet fra butikker over hele landet. Det er ifølge anklagen sket ved, at de har distraheret de ansatte og stjålet varerne imens. Politiet mener, de er en del af en professionel tyvebande. Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

112

14-årig dreng meldt savnet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ny formand købte gigantisk gasgrill for at slippe af med særligt rygte

112

Lokale helte slukker brand på lolland

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé