Annonce
112

To mænd vender frivilligt hjem til sigtelse for dødsvold

To mænd, der er sigtet for at have deltaget i et overfald, der kostede en 33-årig mand livet, vendte onsdag hjem til Danmark efter aftale med politiet. Ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup blev de senere på dagen varetægtsfængslet i fire uger. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Onsdag blev to mænd anholdt, da de ankom til Københavns Lufthavn. De sigtes for dødeligt overfald i Rødovre.

Da to mænd onsdag morgen klokken syv ankom til Københavns Lufthavn fra Tyrkiet, stod politiet klar til at anholde dem.

Anholdelsen kom dog ikke som en overraskelse for de to mænd, der er sigtet for grov vold og vold med døden til følge. De havde nemlig på forhånd aftalt med politiet, at de ville komme hjem.

Politiet mener, at de sammen med tre andre mænd den 5. marts overfaldt fire mænd ved et autoværksted på Korsdalsvej i Rødovre. En 33-årig britisk mand døde senere af sine kvæstelser.

Tidligere har politiet oplyst, at overfaldet "kan være motiveret af uenighed mellem enkeltpersoner om lokale forhold på ejendommen".

Nogle dage efter overfaldet blev en 36-årig mand varetægtsfængslet for at have deltaget i det.

I starten af maj anholdt politiet en 20-årig mand i sagen. Men da han dagen efter skulle fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, lykkedes det ham at stikke af.

Ved retten holdt en sort VW Golf og ventede. Den 20-årige slap væk fra betjentene, der bevogtede ham, og sprang ind i bilen, der hurtigt kørte fra stedet.

Han fik tre måneder på fri fod, før han i begyndelsen af august igen blev anholdt og varetægtsfængslet i et nyt grundlovsforhør.

Tre andre mænd har været fremstillet i grundlovsforhør in absentia, så der kunne udstedes en international arrestordre på dem.

Onsdag valgte to af de tre efter aftale med politiet så at vende hjem. De to mænd på 21 og 37 år blev onsdag formiddag varetægtsfængslet i fire uger.

I grundlovsforhøret ville de ikke udtale sig, og de valgte at tænke over, om de vil kære afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Anklager Britt Janni Hansen fortæller, at politiet i længere tid løbende har været i kontakt med de to mænd gennem deres forsvarere.

- Det førte til, at vi ophævede den international arrestordre, så de kunne rejse til Danmark og blive anholdt her, siger hun.

En 24-årig mand er stadig internationalt efterlyst for at have deltaget i overfaldet.

  • Straffesag om bestikkelse.
    To mænd, der er sigtet for at have deltaget i et overfald, der kostede en 33-årig mand livet, vendte onsdag hjem til Danmark efter aftale med politiet. Ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup blev de senere på dagen varetægtsfængslet i fire uger. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

112

Bil i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t