Topdiplomat fik grove ord fra Kina efter kritisk resolution

Tibetkommissionen har blikket rettet mod Udenrigsministeriet, når det gælder om at forklare årsagen til en langvarig tradition - at politiet adskillige gange har holdt demonstranter ude af syne for besøgende prominente gæster fra Kina.

Det kommer frem fredag under afhøringer i kommissionen.

Her er blandt andre Tyge Lehmann, Udenrigsministeriets tidligere mangeårige ekspert i folkeret, mødt frem. I en stofpose fra netværket Humanity in Action har han sine papirer.

Tidligere er en stribe andre embedsmænd blevet udspurgt. Det generelle indtryk er, at man i Udenrigsministeriet ikke har haft en fast holdning til, om det går an at tage flag fra folk og skærme demonstranter, fortæller et af kommissionens medlemmer, advokat Ole Spiermann, da han udspørger den 80-årige Tyge Lehmann.

- Overrasker det dig?

- Jeg har svært ved at tænke mig, at man sidder ved et møde og siger, at man strammer grebet om ytringsfriheden, svarer Tyge Lehmann.

Hertil siger kommissionsmedlemmet, at embedsmænd i ministeriet blandt andet er gået op i, om kineserne kunne tabe ansigt.

- Det lyder meget spekulativt, mener Tyge Lehmann.

- Det er det desværre ikke, kommer det hurtigt fra Ole Spiermann.

I ministeriet er interesserne blevet afvejet over for hinanden. For eksempel handel kontra menneskerettigheder, beretter Tyge Lehmann.

Han blev kendt og fik ørerne i maskinen, da han tilbage i 1997 førte ordet for Danmark i et møde i FN's menneskeretskommission i Geneve. Danmark fremlagde en resolution, som kraftigt kritiserede forholdene i Kina.

Også personligt mærkede diplomaten vrede fra stormagten.

- Jeg havde et sammenstød med min kinesiske kollega, der syntes, det var en vanvittig idé. Der blev fremsat ubehagelige bemærkninger om, at når fuglen stikker næbbet frem, risikerer den at få hugget hovedet af. Så jeg var glad for, at jeg ikke er kinesisk statsborger, siger Lehmann.

Danmarks samhandel med Kina faldt efterfølgende. Siden steg den dog igen.

En anden af fredagens gæster hos kommissionen er Ove Ullerup. I slutningen af 1990'erne var han chef for ministeriets kontor for Asien.

Det var "helt typisk", fortæller han, at Kina forsøgte at lægge pres på Danmark og forlangte indgreb selv i de mindste sager - for eksempel om en Tibet-udstilling på Nationalmuseet.

- En hvilken som helst anledning blev brugt til at bede os om at gribe ind, fortæller Ove Ullerup.

Tidligere har flere politifolk fortalt kommissionen om en uskreven regel, der går helt tilbage til 1990'erne: At demonstranter skulle skjules for kinesiske gæster.

Men sådan en praksis var ifølge Ove Ullerup ikke kendt i ministeriet.

- Vi lavede ikke om på vores regelsæt eller forbød begivenheder, så jeg har svært ved at se, at en sådan forholdsregel kan have indsneget sig på baggrund af vores attitude.

Ullerup bliver spurgt, om man i Udenrigsministeriet diskuterede demonstranters ret til at blive set under besøg fra Kina.

- Jeg vil tro, de fleste i ministeriet, der har kendskab til vores rettigheder, vil mene, at retten til at demonstrere også indbefatter, at man kan blive set, svarer han.

Tibetkommissionen fortsætter sine afhøringer frem til slutningen af maj.