Uenighed om betaling for øl og pizza, fik en kunde til at trække en kniv op af lommen.
En kunde trak søndag aften en hobbykniv op af baglommen og begyndte at fægte med den, da der opstod uenighed om betalingen for en øl og en pizza i kiosken på banegården i Nakskov.
Det endte dog med, at kunden betalte og forlod stedet efter at have spurgt den ansatte, om “de skulle tage den udenfor”.
Politiet blev tilkaldt og traf i nærheden en 40-årig mand uden fast bopæl, som er blevet sigtet for trusler og overtrædelse af våbenloven.