cookie-og-privatlivspolitik
Peter Marner Åge Jacobsen var administrerende direktør i Eik Banki, og han er blandt de tre dømte i en dom afsagt af Retten på Færøerne mandag. De tre skal betale i alt 150 millioner kroner. (Arkivfoto)
Peter Marner Åge Jacobsen var administrerende direktør i Eik Banki, og han er blandt de tre dømte i en dom afsagt af Retten på Færøerne mandag. De tre skal betale i alt 150 millioner kroner. (Arkivfoto)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

112

Tre bankchefer dømmes til at betale 150 millioner

I en dom på 999 sider får statens selskab delvist medhold i sag mod chefer i færøske Eik Banki.




18. november 2019 kl. 13:26 Af Ritzau

Annonce

En direktør og to ledende bestyrelsesmedlemmer af den færøske Eik Banki dømmes mandag til at erstatte tab for 150 millioner kroner.

Retten på Færøerne har dermed givet det statslige selskab Finansiel Stabilitet (FS) delvist medhold efter en langvarig retssag.

De tre skal hver betale en tredjedel, fremgår det af dommen, som er på 999 sider.

Derimod er en fjerde mand, der også var sagsøgt, blevet frifundet for at skulle betale erstatning.

Han havde også titel af direktør, men havde ikke et overordnet ansvar for kreditsagsbehandlingen og deltog heller ikke i de konkrete engagementer, som sagen har drejet sig om, fastslår retten.

Eik Bankis ledelse udviste ikke tilstrækkelig omhu og forsigtighed i forbindelse med nogle konkrete lån.

Banken påtog sig en overhængende risiko for tab, men undlod at sørge for, at bevillingerne blev tilrettelagt således, at risikoen blev elimineret, hedder det i dommen.

Alle de dispositioner, som de tre er dømt for, foregik efter finanskrisens indtræden og frem til 2010, da banken gik ned. Derfor havde de "i særlig grad" grund til at være opmærksomme på risikoen.

De dømte er den tidligere administrerende direktør Peter Marner Åge Jacobsen, den tidligere bestyrelsesformand Frithleif Olsen og den tidligere næstformand i bestyrelsen Odd Arild Bjellvåg.

Retten fastslår, at de tre er erstatningsansvarlige for tab dels på et engagement med FDI-koncernen, som havde investeret i indkøbscentre i Tyskland. Og dels på det hidtil største byggeprojekt på Færøerne med Valbjørn Dalsgaard, som ville opføre 268 boliger i Torshavn.

Tabene er opgjort til henholdsvis 129 millioner kroner og 27 millioner kroner.

Desuden gik direktøren og de to ledere i bestyrelsen også for langt med hensyn til en bevilling på 70 millioner kroner til selskabet Sydporten, som blev styret af spekulanten Vagn William Andersen, en tidligere læge og hashsmugler.

Men de tre er ikke dømt til at betale for dette tab. Forklaringen er blandt andet, at det er sandsynligt, at tabet kunne være undgået i forbindelse med Eik Bankis salg af engagementet.

Under retssagen krævede statens selskab, altså Finansiel Stabilitet, 150 millioner kroner, hvilket også er blevet det endelige resultat.

Men statens selskab påstod, at der var sket langt større ansvarspådragende tab på i alt fire engagementer - nemlig 469 millioner. Imidlertid har retten kun givet medhold for 33,3 procent af de samlede tab. Derfor skal Finansiel Stabilitet og de dømte selv betale deres omkostninger til egne advokater.

Undervejs i retssagen opgav FS i øvrigt kravet mod revisionen. Man lagde også andre oprindelige påstande i skraldespanden.

Eik Banki var moderselskab i forhold til Eik Bank Danmark. Ledelsen her er ligeledes sagsøgt i en anden retssag. Her blev staten tilkendt næsten 29 millioner kroner af Østre Landsret i oktober sidste år.

En af de dømte i den sag var i øvrigt også Peter Marner Åge Jacobsen, som i datterbanken var bestyrelsesformand.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51

AF: JOHN WENNERWALD

Kriminelle bandemedlemmer… 24. november 2019 kl. 21.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21

Annonce