cookie-og-privatlivspolitik

2

Billeder

Uheld i krydset Hønselægget - Ved Teglskoven - Skovstræde
Foto: Peter Foersom

112

Tre biler i sammenstød

Flere ambulancer og mange redningskøretøjer sendt afsted til uheld




29. juli 2020 kl. 18:07 Af Margit Olsen

Annonce

Kort før klokken 17 onsdag eftermiddag, kørte tre biler sammen i krydset Hønselægget - Skovstræde - Ved Teglskoven tæt ved Flintinge på det sydøstlige Lolland.

Meldingen til 112 lød på fastklemte og ikke mindre end syv personer, som var impliceret i uheldet.

- Da meldingen lød så alvorlig med så mange implicerede, sendte vi fem redningskøretøjer og en indsatslederbil til stedet, fortæller indsatsleder Brian Midjord fra Lolland-Falster Brandvæsen.

- Heldigvis viste det sig, at det ikke var så alvorligt og vi skulle ikke assistere de ambulancereddere, som også kom til stedet i flere ambulancer, fortæller indsatslederen.

I følge Folketidendes mand på stedet, så skete uheldet, da en kvindelig bilist kørte ind i krydset uden at overholde sin vigepligt. Hun ramte en anden bil, snurrede rundt og ramte endnu en bil, som holdt og ventede ved krydset.

To ældre kvinder skulle i følge Folketidendes oplysninger være blevet kørt til undersøgelse på sygehuset efter uheldet.

Lolland-Falster Brandvæsen ryddede vejene for blandt andet glasskår, inden de vendte tilbage til stationerne i henholdsvis Nykøbing og Maribo.

Et bjærgningsselskab har afhentet den ene af bilerne fra uheldet.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis vagtchef har onsdag aften ikke oplysninger om uheldet.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BUPL SYDØST

BUPL: Stop den onde SFO-spiral 10. august 2020 kl. 14.48

AF: JOHN WENNERWALD

Mundbind i flextrafik 09. august 2020 kl. 21.38

AF: HANS JØRGEN JØRGENSEN

Torvet i Nykøbing 08. august 2020 kl. 14.22

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

Annonce