OPDATERET: Endte med en sigtelse efter straffeloven, da mand truede håndværkere.
Politiet måtte tirsdag formiddag køre ud til et hus på Eskilstrup Vestergade i Eskilstrup, hvor en 37-årig mand tilsyneladende var blevet så irriteret på to håndværkere fra Sydsjælland, der larmede, fordi de var ved at renovere facaden på den 37-åriges nabos hus, at han truede håndværkerne - først verbalt og siden med et baseballbat.
Da politiet ankom til stedet fik den 37-årige en sigtelse efter straffelovens bestemmelser om trusler. Men det var tilsyneladende ikke nok til at dæmpe hans utilfredshed, fordi han fortsatte med at true håndværkerne og først efter politiet havde ringet den 37-årige op dæmpede det hans trusler mod håndværkerne, fortæller lokalpolitiet.