cookie-og-privatlivspolitik
Den syv timer lange frihedsberøvelse sluttede med, at den serbiske mand blev efterladt bagbundet i et kolonihavehus i haveforeningen Lienlund i Nakskov.
Den syv timer lange frihedsberøvelse sluttede med, at den serbiske mand blev efterladt bagbundet i et kolonihavehus i haveforeningen Lienlund i Nakskov.
Foto: Jan Knudsen

112

Ualmindeligt groft røveri og frihedsberøvelse

Fire er tiltalt og skal sidde på anklagebænken i stor sag om groft overfald.




09. januar 2020 kl. 08:13 Af Peter Gade

Annonce

NAKSKOV/MARIBO Det er en usædvanlig grov sag om røveri og frihedsberøvelse mod en 37-årig mand af serbisk herkomst, der i næste uge skal behandles ved Retten i Nykøbing.

En kvinde og tre mænd står tiltalt for røveri, frihedsberøvelse, trusler på livet og rå og brutal vold.

Frihedsberøvelsen og den voldsomme voldsudøvelse blev påbegyndt på rastepladsen Lysemose ved Maribo en fredag aften ved midnatstid i oktober, og den sluttede - ifølge anklageskriftet - først syv timer senere, da det lykkedes den serbiske mand at undslippe fra indespærring i et kolonihavehus i haveforeningen Lienlund i Nakskov, hvor han var blevet bundet på håndled og ankler med strips og med gaffatape for munden og låst inde.

De fire tiltalte er efterfølgende i tre omgange blevet anholdt og varetægtsfængslet.

Der er tale om en 46-årig kvinde fra Stokkemarke, en 28-årig mand fra Nykøbing, en 58-årig mand med ukendt adresse samt en 31-årig mand fra Nakskov.

Kvinden er dansk, mens de tre mænd er af anden etnisk herkomst, og anklagemyndigheden kræver udvisning af Danmark.

Den 31-årige mand fra Nakskov har rødder i Serbien og er massivt forstraffet for blandt andet berigelse og vold.

Det var en usandsynlig hård medfart, en 37-årig mand fra Serbien blev udsat for, da han lod sig lokke i et baghold på rastepladsen Lysemose ved Maribo.

Ifølge anklageskriftet blev han lokket til Maribo af den 46-årige kvinde under påskud af, at de skulle have sex.

Ved Lysemose blev han overfaldet af de tre øvrige mænd, der slog og sparkede ham, til han bevismede. Så frarøvede de ham hans ejendele og bagbandt ham, hvorefter han blev anbragt i bagagerummet på en bil og kørt til en adresse i Nakskov, hvor han fik stød med en strømpistol og endnu en gang blev udsat for slag og spark.

Undervejs blev han truet med, at hans families hus i Serbien ville blive brændt ned.

Endnu en gang besvimede den 37-årige serber af smerterne, og han vågende ved, at mændene kastede koldt vand i hovedet på ham, hvorefter voldsudøvelsen fortsatte, til den forurettede brækkede sig og tissede i bukserne.

Han blev igen anbragt i bagagerummet til bilen og kørt til et kolonihavehus i Lienlund, hvor han blev bundet og fik gaffatape for munden.
På et ikke nærmere fastsat tidspunkt satte de tre mænd skruer i kolonoihavehusets dør udefra, hvorefter han blev efterladt på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt.

Han slap væk ved syv-tiden om morgenen, da han fik vristet sig fri at stripsene og flygtede fra huset og søgte hjælp hos en mand i nærheden, der ikke forstod hans serbiske sprog.
Politiet blev tilkaldt, og man nåede ved efterforskning frem til, hvem de fire personer kunne være.

Der er afsat tre retsdage til at afgøre sagen, og den er berammet til at starte torsdag 16. januar.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Eliten, magthaverne, censur… 27. januar 2020 kl. 13.15

AF: DAN TOXVÆRD RASMUSSEN

DEBATTEN OM FOR OG IMOD… 27. januar 2020 kl. 09.40

AF: JOHN WENNERWALD

Husk SFO-erne 26. januar 2020 kl. 20.53

AF: BJARKE ROSENKILDE

Dansk Folkeparti synker stadig. 22. januar 2020 kl. 05.18

AF: FREDDI HANSEN

Varmeforsyning i spredt bebyggelse 20. januar 2020 kl. 15.29

AF: JOHN WENNERWALD

Au pair-ordningen til eftersyn 19. januar 2020 kl. 22.57

Annonce