Annonce
112

Udvisning skrottes i sag om vold mod Papes forlovede

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, og hans forlovede, Josue Vasquez. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Højesteret idømmer en slovakisk advokat 30 dages fængsel for vold mod Søren Pape Poulsens forlovede.

Ganske usædvanligt er en banal voldssag endt ved landet øverste retsinstans.

Onsdag har Højesteret idømt en slovakisk advokat 30 dages fængsel for vold mod tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forlovede, Josue Vasquez.

I både byretten og landsretten blev advokaten - foruden en fængselsstraf - idømt indrejseforbud i seks år. Men Højesteret har ikke fundet, at der er grundlag for at idømme den slovakiske mand udvisning.

Det var natten til den 17. maj sidste år, at slovakken i byen mødte Josue Vasquez. Mødet endte med, at Josue Vasquez blev slået i ansigtet.

Det skete ved beværtningen LA Bar i det centrale København.

Da den slovakiske advokat blev idømt udvisning og 30 dages fængsel i Østre Landsret, valgte han sammen med sin forsvarer at søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at tage sagen videre til Højesteret.

Det er en sjældenhed, at simple voldssager kommer så langt i retssystemet, og det vides ikke, hvorfor det skete denne gang. Procesbevillingsnævnet begrunder aldrig sin afgørelse, når den giver anketilladelse.

Den dømtes forsvarer, Erbil Kaya, har dog tidligere givet et bud:

- Vi har med en profileret sag at gøre, som godt kan have betydet, at de principielle problemstillinger i sagen er blevet gjort mere synlige.

Spørgsmålet om udvisning af Danmark har været centralt for forsvareren såvel som hans klient og var årsagen til, at de ønskede at tage sagen til Højesteret.

- Vi er begge jublende glade, siger Erbil Kaya om Højesterets afgørelse.

- Min klient kunne ikke forstå, hvorfor han skulle udvises for "så lidt". Det var simpelthen uproportionalt, at han skulle udvises af Danmark i seks år, og han er selvfølgelig rigtig glad for, at det nu er omgjort af Højesteret.

Under sagens behandling har Erbil Kaya påpeget, at en udvisning kan få betydning for den slovakiske mands arbejde som advokat, da det er muligt, at han gennem sit hverv eksempelvis får klienter i Danmark.

Det er anden gang, at Højesteret er uenig med Københavns Byret om en beslutning i den pågældende voldssag.

Tidligere på året fastslog Højesteret således i en kendelse, at den slovakiske statsborger havde været varetægtsfængslet i for lang tid.

Højesteret kom frem til, at Københavns Byret ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at forlænge fængslingen af manden, da byretten gjorde dette i juni sidste år - knap fire uger efter overfaldet.

På grund af varetægtsfængslingen har den dømte for længst udstået sin straf.

Højesteret skulle ved onsdagens afgørelse alene tage stilling til spørgsmålet om strafudmålingen og udvisningen.

Højesterets afgørelse
  • Slovakisk ishockeyfan tiltales for vold mod Papes kæreste
    Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, og hans forlovede, Josue Vasquez. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken