Motorcyklen var i så dårlig forfatning, at den var sat sammen med strips.
Det var ikke noget specielt trafiksikkert køretøj, som politiet fik standset på Tornskadevej i Færgelandsparken i Nakskov går middag klokken 12.10.
En 19-årig mand fra Søllested kom kørende på en motocrosscykel, som ikke er egnet til kørsel på almindelig vej, og den var således heller ikke indregistreret.
Maskinen kunne heller ikke bremse ordentligt, der manglede lygter, og sadlen sad løs.
Da crosscyklen var i så dårlig stand, at den ifølge politirapporten var sat sammen med strips, blev den konfiskeret og bragt med til politistationen.
Og så fik den 19-årige også lige en hilsen for at køre uden førerret.