Olietyve stak fra lastbil.
En 55-årig lastbilchauffør fra Kalundborg havde onsdag standset sin lastbil på Havnegade i Bandholm og lagt sig til at sove for at overholde sine hviletider.
Klokken 21.50 blev han vækket af larm, og det viste sig, at to unge mænd stod og var i færd med at rode med hans dieseldæksel.
De stak af, da chaufføren opdagede dem. De kørte fra stedet i en personbil, hvor forruden var ødelagt, oplyser lokalpolitiet.