Annonce
112

Venner: Dansk pokerspiller har indrømmet spionprogram

Tre vidner fortalte onsdag i Københavns Byret, at en professionel pokerspiller over for dem har indrømmet, at han indstallerede spionprogram på andres computere. Manden nægter sig dog skyldig. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En dansk pokerspiller er anklaget for at aflure andre spilleres kort i online poker gennem et spionprogram.

Tre vidner har i Københavns Byret onsdag forklaret, hvordan en nu bedrageritiltalt dansk professionel pokerspiller har indrømmet at have installeret et spionprogram på flere andre pokerspilleres computere.

De tre vidner - en mand og to kvinder - var gode venner med tiltalte, inden sagen begyndte i 2014.

Ifølge to af vidnerne, der har dannet par siden 2010, gik de tur med pokerspilleren ved søerne i København i juni i 2014, da han gik til bekendelse.

- Han fortæller, at han har installeret programmet for at se mine kort, sagde det mandlige vidne. Han er selv en prominent spiller i det professionelle pokermiljø.

Samme forklaring gav kæresten efterfølgende. De havde et par dage forinden gåturen opdaget, at et spionprogram var blevet installeret på mandens computer.

Det var et sammenfald af flere ting, der fik manden til at mistænke pokerspilleren for at stå bag.

Parret hev derefter fat i to andre venner - en tredje professionel pokerspiller og dennes daværende kone - inden de konfronterede tiltalte, for de håbede, at mistanken ikke var sand.

- Vi gjorde alt for, at det ikke kunne være rigtigt, forklarede kvinden i retten.

Den tidligere kone var også indkaldt som vidne i Københavns Byret onsdag.

Hun fortalte, at hun havde været venner med tiltalte i fem år, inden sagen begyndte at rulle i 2014.

Tiltalte havde endda været toastmaster til hendes og eksmandens bryllup.

- Han har jo sagt, at han er brudt ind i deres lejlighed og installeret programmet. Og at han har gjort det mod flere andre, sagde hun tydeligt berørt af sagen.

Hun kunne dog ikke huske præcis, hvornår pokerspilleren havde fortalt hende det.

Ifølge anklageskriftet brugte tiltalte gennem seks år spionprogrammet til at aflure kortene i online poker hos otte pokerspillere fra ind- og udland. På den måde skal han have vundet adskillige millioner kroner.

Det er kommet frem under retssagen, at anmelderne i en sideløbende civilsag kræver en erstatning på samlet 20 millioner kroner.

Den tiltalte pokerspiller nægter sig skyldig i at installere spionprogrammet.

Han erkender dog at have spillet mod flere af anmelderne fra profiler på forskellige pokersider, som anmelderne ikke vidste tilhørte tiltalte.

  • Fodboldspilleren Nicki Bille skal i retten
    Tre vidner fortalte onsdag i Københavns Byret, at en professionel pokerspiller over for dem har indrømmet, at han indstallerede spionprogram på andres computere. Manden nægter sig dog skyldig. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

112

14-årig dreng meldt savnet

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé