Annonce
112

Vidne: Kvinde nægtede at tilkalde hjælp til bevidstløs dreng

En 41-årig kvinde er tiltalt for i marts at have efterladt to 14-årige børn - herunder sin egen datter - i hjælpeløs tilstand. Hun nægter sig skyldig i sagen, som behandles i Københavns Byret. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dreng mistede livet til en fest i marts. Hans kærestes mor ville ifølge vidne ikke have "pansersvin" indenfor.

Da en 14-årig dreng blev bleg, kold og mistede bevidstheden til en fest i marts, afviste lejlighedens ejer at tilkalde hjælp.

Kvinden ville ikke have ambulancefolk og "pansersvin" i sin lejlighed.

Det fortæller en pige, da hun torsdag vidner i Københavns Byret, hvor den nu 41-årige kvinde er tiltalt for at efterlade sin datter og hendes kæreste i hjælpeløs tilstand.

Tiltaler hun nægter sig skyldig i.

Drengen lå alene på badeværelset, da den nu 16-årige pige ankom til lejligheden på Østerbro i København.

- Han havde lige brækket sig ud over det hele. Og så lå han bare dér. Jeg tænkte bare, at han sov, siger hun i retten.

Hun sluttede sig til de andre børn og unge, som snakkede i stuen, hvor også moren deltog fra tid til anden. Med jævne mellemrum så de til drengen på badeværelsesgulvet.

Han fik et tæppe, da han var begyndt at fryse. Senere kunne han ikke mærke sine ben og mistede blærekontrol, så han tissede i bukserne.

Men der blev ikke ringet efter hjælp.

Til sidst begyndte drengen at miste farven i kroppen, og da begyndte alvoren at gå op for gæsterne. En af dem blev ifølge pigen ved med at sige, at drengen var død.

- Vi sagde, at han (gæsten, red.) skulle tjekke hans puls, men han ville ikke røre ved ham, fordi han var dækket i bræk. Så var der en, der sagde, at han skulle tage kosten bag døren og prikke til ham med den.

Hvem sagde, at han skulle prikke til ham med en kost, vil senioranklager Søren Harbo vide.

- Tiltalte.

Drengen reagerede ikke på at blive prikket med træredskabet, men ingen ringede 112. Det modsatte tiltalte sig ifølge pigens forklaring.

- Hun sagde bare, at hun ikke ville have nogen ambulance her, og som jeg husker det, sagde hun også, at hun ikke ville have nogen "pansersvin".

Nogle af de andre gæster blev ifølge vidnet enige om at bugsere den 14-årige ned på gaden og sige, at de fandt ham der.

- De stillede ham op ad døren og ringede efter en ambulance.

Ambulance, akutlæge og politi ankom klokken 01.35, og forsøgte at genoplive drengen. Han blev erklæret død klokken 02.16.

Mens den 16-årige afgav forklaring i retten, sad den tiltalte mor ved siden af sin forsvarer i venstre side af retslokalet. Hun bevægede sig knap i den times tid, pigen fortalte om den tragiske aften.

Med albuerne på bordet og hænderne foldet foran munden kiggede hun ikke én gang på hverken pigen eller de mange tilhørere.

Moren afgav forklaring som den første i Københavns Byret torsdag, men hendes ord holdes midlertidigt hemmelige.

Retten nedlagde referatforbud, indtil nogle specifikke vidner har afgivet forklaring. Det skyldes, at retten vurderede, at der var risiko for, at vidner med en nær relation til den tiltalte kvinde ellers ville ændre forklaring.

  • Københavns Byret
    En 41-årig kvinde er tiltalt for i marts at have efterladt to 14-årige børn - herunder sin egen datter - i hjælpeløs tilstand. Hun nægter sig skyldig i sagen, som behandles i Københavns Byret. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Klip og bøder på Vestlolland

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget