Annonce
112

Vognmand kræves idømt fængsel for udnyttelse af chauffører

Et vognmandsfirma er gennem næsten to år blevet undersøgt for blandt andet mulig udnyttelse af chauffører. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Transportfirma kom i fokus, da det kom frem, at selskabets chauffører levede under usle kår nær grænsen.

Det vakte opsigt, da optagelser fra en lejr ved Padborg nær den dansk-tyske grænse blev offentliggjort tilbage i 2018.

På billederne optrådte personer, der var indlogeret under yderst primitive kår. Angiveligt var der tale om udenlandske chauffører, der arbejdede for transportfirmaet Kurt Beier.

Samtidig florerede oplysninger om timelønninger helt ned til 15 kroner.

Transportfirmaet blev efterfølgende politianmeldt, og Syd- og Sønderjyllands Politi tog hul på en større efterforskning af forholdene i virksomheden.

Knap to år senere har anklagemyndigheden rejst tiltale mod Kurt Beier Transport A/S og flere ledende personer i virksomheden.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf til de tiltalte.

Politiets efterforskning har fokuseret på selskabets ejerforhold og økonomi. Desuden har man set på chaufførernes kontrakter, boligforhold og løn - og om der har været tale om menneskehandel.

I løbet af efterforskningen har politiet blandt andet afhørt 30 chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka.

Tre nuværende og tidligere ledende personer i virksomheden tiltales for såkaldt åger af særlig grov beskaffenhed. Præcist hvad denne åger består i, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

Men af straffeloven fremgår det, at man kan straffes for åger, hvis man udnytter en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder eller manglende indsigt.

Udnyttelsen skal i så fald ske med det mål at "opnå eller betinge en ydelse", som ikke stemmer overens med betalingen.

Anklagemyndigheden har desuden rejst tiltale for blandt andet overtrædelse af udlændingeloven, byggeloven og bygningsreglementet.

Til gengæld har anklagemyndigheden opgivet at rejse tiltale for menneskehandel.

Og det ærgrer fagforeningen 3F, som i sin tid afslørede chaufførernes forhold i lejren ved Padborg.

- Jeg er rystet over, at denne sag ikke kan forfølges som menneskehandel, siger Jan Villadsen, der er formand for 3F Transportgruppe, i en kommentar.

- Jeg vil følge sagen meget nøje, og jeg håber, at de tiltalte får den straf, som anklagemyndigheden lægger op til, da det her er noget af det groveste, jeg har set i alle mine år i transportbranchen.

De chauffører, som sagen drejer sig om, var ansat ved et polsk transportfirma, der leverede ydelser til Kurt Beier Transport.

Det er advokat Anders Nemeth, der er forsvarer for Kurt Beier Transport A/S og en af de tiltalte. Han vil påstå frifindelse i sagen.

- Anklagemyndigheden har dybest set rejst tiltale for åger mod en dansk virksomhed for ikke at køre med danske mindstelønninger i virksomhedens udenlandske datterselskab.

- Hvis det er strafbart, særligt i en situation hvor man til fulde har levet op til mindstelønskravet i det relevante land, vil mange danske virksomheder få et problem, siger Anders Nemeth til TV Syd.

Det er endnu ikke planlagt, hvornår sagen skal for retten.

Pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi
  • Biler og trafik
    Et vognmandsfirma er gennem næsten to år blevet undersøgt for blandt andet mulig udnyttelse af chauffører. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Indland

18-årig kvinde er fortsat savnet

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig