Annonce
112

Brand på Randbøl Hede er stort set slukket

Et større område på Randbøl Hede mellem Vejle og Billund stod fredag i flammer. Ved 21-tiden er ilden dog stort set slukket, oplyser Sydøstjyllands Politi. Foto: Michael Drost-hansen/Ritzau Scanpix

En voldsom brand ved Billund er næsten slukket, men efterslukningen vil tage mange timer.

En voldsom brand, der siden fredag eftermiddag har raseret Randbøl Hede mellem Vejle og Billund, er fredag aften stort set slukket.

- Der er et lille område i det nordvestlige hjørne, der stadig brænder, siger Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.

De omkring 100 brandfolk kan dog ikke pakke sammen lige med det samme.

- Efterslukningen kommer i hvert fald til at vare natten over, måske længere. Man skal sikre sig, at branden ikke blusser op igen, forklarer Mikkel Ross.

Sydøstjyllands Politi har evakueret enkelte landejendomme, som er placeret i vindretningen, men der er ikke sket skader på bygninger, og ingen personer er kommet til skade.

Ifølge Mikkel Ross har branden raseret et område på to gange fire kvadratkilometer.

Alle lokale brandvæsner samt beredskabet fra Herning og Haderslev er sat ind i slukningsarbejdet.

Flere veje i området er lukket på grund af branden, og politiet opfordrer folk til at holde sig fra området, så redningsmandskabet kan komme frem.

De arealer, der er gået op i flammer, er dels privatejede, dels statslige.

Det er Naturstyrelsen Trekantsområdet, der står for plejen af de statslige naturarealer.

Skovrider Inken Breum Larsen anslår, at flere hundrede hektar er brændt ned.

Naturstyrelsen afbrænder selv med jævne mellemrum hedearealerne for at forynge plantevæksten.

- Vi plejer at afbrænde heden, men det sker under kontrollerede forhold. Og bestemt ikke på denne årstid, hvor mange dyr er aktive, siger skovrideren.

Det er uvist, hvordan branden er opstået. Men det kan skyldes manglende omtanke, eksempelvis ved at en bilist har kastet et cigaretskod ud af vinduet.

Også Nordjylland har fredag været plaget af flere mindre naturbrande.

- Det hele er knastørt, og vi advarer kraftigt mod brug af åben ild. Man skal tænke sig om og sørge for at have slukningsgrej med, hvis man for eksempel vil grille, siger vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.

På Sjælland og i Trekantsområdet er der indført et decideret afbrændingsforbud i sammenlagt 14 kommuner.

På Sjælland gælder det kommunerne Vallensbæk, Høje-Taastrup, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge og Stevns.

I Trekantsområdet er der afbrændingsforbud i Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner.

Forbuddet gælder for eksempel afbrænding af haveaffald og brug af grill uden fast, ubrændbart underlag i det fri.

  • Voldsom brand hærger hede og plantage
    Et større område på Randbøl Hede mellem Vejle og Billund stod fredag i flammer. Ved 21-tiden er ilden dog stort set slukket, oplyser Sydøstjyllands Politi. Foto: Michael Drost-hansen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland