Her gik man lige og havde det så fredligt, og så bryder helvede løs, fordi nogen insisterer på at gøre brug af ytringsfriheden. Jeg mener: Hvis nu vi lod være med at sige noget, så kunne det jo være, den muslimske befolkning tog vores værdier til sig. Jeg ved godt, det ikke har kunnet lade sig gøre i 40 år, og forsøget i Sverige med bortcensurering af enhver islamkritik har været en fiasko; men et år og et land skal jo være det første.
Jeg forstår godt, de er ved at miste tålmodigheden på Nørrebro. Har den tolerante bydel ikke gang på gang vist, at tolerancen hører op lige nøjagtigt der, hvor nogen har en anden holdning end den selv? Jamen så bliv da væk, hvis du mener noget, der støder i mangfoldighedens Mekka. Det samme med politiet: Hvornår lærer de at forstå en lille hentydning fra en brosten?
Jeg har hørt nogen sige, at ægte tolerance er at tolerere andres ytringer – også selv om man finder dem afskyelige. Helt ærligt så ville jeg helst slippe for, mine politiske modstandere fik taletid; det ville gøre mangt og meget væsentligt lettere. Der har de autonome og kalifat-krigerne alligevel fat i den lange ende. Rasér en bydel! Det virker, hvis du vil lukke munden på din modstander. Nogle vil måske spørge, som den gode Lars Aslan Rasmussen (S) gjorde på facebook: ”Hvorfor har vi ikke set samme optøjer, når islamistiske hadprædikanter - der opfordrer til drab på jøder, homoseksuelle og frafaldne samt stening af utro kvinder og indførelse af sharia - har lagt vejen forbi tolerancens højborg”? Mon ikke de spørgende ved nærmere eftertanke godt kan se, at skulle Nørrebro raseres, hver gang en islamist kigger forbi, så ville de hærgende jo aldrig kunne holde fri; og når ønsket om sharia nu engang er så udbredt, så er det vel også lidt intolerant at bede dem protestere mod det, de ønsker. Nej så er der mere ræson i at forvandle Nørrebro til en krigszone, når en provokerende dansk mand, med en udpræget mangel på dannelse, står og kaster med en bog.
I kølvandet på Nørrebro-optøjerne har flere fra venstrefløjen ramt hovedet på sømmet, når de påpeger, at ytringer jo altid har haft konsekvenser. Det er sandt. Det har nemlig altid været forbundet med livsfare at gøre grin med islam, ligesom latterliggørelse af kristendommen er tilsvarende ufarlig. Jeg ved godt, at alt det kan man forstå, hvis man sætter sig ind i de to religioner og ikke mindst i Jesu og Muhammeds ord og gerning. Men igen: Skal vi virkelig belemre moderne mennesker med den slags? Jeg mener: Vi skriver 2019!
Forstå mig ret. Jeg er da glad for, at dem, der var før mig, har skabt et samfund, der er velstående og trygt at leve i, men hvorfor skal jeg bekymre mig om dem, der kommer efter? Jeg er her jo ikke. Nej jeg ønsker at leve mit liv i ro og fred, så det er bedst at gå stille med dørene. Her har eksempelvis Barack Obama og Hillary Clinton vist vejen i forbindelse med Sri Lanka-terroren ved ikke at kalde de kristne ofre for kristne, men for turister og påsketilbedere. De fleste vestlige medier følger klogeligt trop ved at undlade at berette om det faktum, at kristne i den islamiske verden lever som jaget vildt. Det er en klog strategi at undlade at nævne egen kultur og religion; vi har jo før set, hvad unødvendige provokationer kan føre til. Derfor må man også advare mod en mere intellektuel debat om folks opfattelse af islam som en trussel, som Søs Marie Serup opfordrede til for nylig på TV 2. Den vil kun føre til, at folk begynder at læse mere om emnet, eksempelvis en blog som denne https://folketidende.dk/Blog/Imod-folkets-vilje-islamiseringen-af-Vesteuropa/artikel/488432, og så har vi først balladen. Nej så er mediernes totale ignorance klart at foretrække.
Nuvel, medgives skal det, at det voksende antal muslimer i Europa allerede nu giver nogle udfordringer – ikke mindst for jøderne, der forlader Europa i tusindevis. Det værste er dog de muslimer, der har taget vestlige værdier til sig, og nu bruger deres ytringsfrihed til at forsvare Vesten og kritisere islam. Forstår de slet ikke, at de kaster benzin på bålet, og at de selv som muslimer er en del af en forfulgt minoritet, der undertrykkes af hvide mænd i et racistisk, sexistisk og patriarkalsk samfund? At flere skal leve under politibeskyttelse i døgnets 24 timer kan vel ikke komme bag på dem, når de ligefrem omfavner samfundets strukturelle racisme.
Nej de skulle lytte lidt til mig, skulle de. Gå stille med dørene; så kan vi måske leve i fred og ro i min tid. Hvad der sker derefter er ikke mit bord.