Ordet ”privatskole” vækker hos nogle en negativ genklang. Privatskolerne har rødder i realskolen, der er et barn af 1700-tallets oplysningstid og navngivet efter ”realfag” som matematik, naturlære, naturhistorie og sprog. Det ”private” bliver opfattet som det modsatte af ”det folkelige” eller ”det fælles”. En privatskole er ikke privatejet, men en selvejende fri skole med statsstøtte. Når ordet ”Privatskole” er opstået, er det ud fra 1800-tallets ide om, at ”menigmand” – ”privatmand” skulle have en grundlovssikret ret til at blive undervist andetsteds end i den offentlige statsskole. Frie folk har nemlig frie skoler.
Privatskoler er holdningsskoler, der er båret af forskellige værdigrundlag, der afspejler skolens forældregruppe. Det, at privatskolerne har særlige holdninger til det ”at lave skole”, måder at gøre tingene på, – at de er et reelt alternativ, er sektorens frihed – og eksistensberettigelse. Værdierne siger noget om skolernes syn på det at holde skole, på deres dannelsessyn og menneskesyn. Typiske værdier for privatskoler er: Faglighed, tradition, frihed, flid, ambition, grundighed, arbejdsomhed, engagement, personligt ansvar, respekt, ligeværd, forpligtende fællesskab m.v. Hvis en privatskole var en person, ville værdierne være personens grundlæggende egenskaber. Motivet er, at skolens værdier har en væsentlig rolle at spille i forhold til, hvordan eleverne klarer sig fagligt og socialt.
Privatskoler koster samfundet penge, er ofte et argument, man hører i debatten. Dette er ikke korrekt. Den offentlige udgift til en folkeskoleelev er 65.400 kroner pr. år, mens det statslige tilskud – og dermed den offentlige udgift – til en elev i de frie skoler er gennemsnitligt 46.000 kroner om året. En elev på privatskole sparer dermed det offentlige 19.400 kroner om året. Derfor: Forestiller man sig, at samtlige privatskoleelever i Danmark i stedet skulle undervises i folkeskolen, ville det betyde en merudgift for det offentlige på mindst en milliard kroner om året. (Af svar fra Undervisningsministeren til Børne og Undervisningsudvalget, Anni Matthiesen, Venstre, af 19-12-2012). Derudover skal de frie skoler selv afholde alle bygnings- og anlægsudgifter. Som et eksempel er Guldborgsund kommune i overvejelser om at anlægge en ny folkeskole i Sundby. En skole med en anlægsøkonomi på op til 170 mio. kr. For at sætte dette i perspektiv ville det svare til overskuddet på en privatskole af samme størrelse i sammenlagt over 200 år, eller en udvidelse af driftstilskuddet på mere end 3 mio. i 50 år. Endelig har de frie skoler udgifter, som folkeskolen ikke har, fx moms. Så at have en forventning om, at de frie skoler skal kunne løfte samme opgave som folkeskolen, er slet ikke realistisk.
Ofte bliver forældre beskyldt for at svigte fællesskabet, og skolerne bliver mødt med, at de ikke tager socialt ansvar. Men jo mere man har sparet på de frie skoler, som man fx har gjort i både Lolland og Guldborgsund, hvor tilskuddet nu er 0 til de frie skolers førskoleordninger, ja jo dyrere bliver det notorisk for forældrene at have børn gående, og jo sværere bliver det jo netop for skolerne at løfte det sociale ansvar. Så når både DF og A melder ud, at de prioriterer folkeskolen og fx ikke mener, at kommunen (som en af de få kommuner i landet) skal give tilskud til før-skolebørnene, og dermed lægger den fulde udgift hos forældrene, ja så afskærer man desværre nogle forældre mulighed for det frie valg.
Sidste år valgte den nuværende regering med Venstre i spidsen, at tilføre flere midler til de frie skoler. Den såkaldte koblingsprocent kom tilbage på 75% af udgiften for en folkeskoleelev. Igen i år har regeringen foreslået at hæve koblingsprocenten, nu til 76%. Det frie skolevalg skal nemlig være for alle typer af børn og familier, den ene procent skal derfor øremærkes børn med særlige behov.
Alligevel er privatskolerne ikke elitære øer. Det er skoler for alle, og børnene på privatskolerne afspejler resten af børnegruppen i samfundet, – både hvad angår social baggrund, forældrenes værdier, etnicitet og geografi etc. Ingen forældre svigter noget fællesskab.
”Forældrene og ansatte er troløse og vælger andre løsninger: En privatskole eller at bosætte sig et andet sted. Og så er folkeskolen på den.” – skriver Kirsten Sydendal i sin blog ”Er der en voksen til stede”. Der kan være al mulig grund til at tale den lokale grundskole op. Grundskolen er måske DEN vigtigste samfundsinstitution vi har, og ansatte i både foleskolen og de frie skoler kæmper en brav kamp hver dag for at uddanne og danne vores kommende generationer. Også de frie skoler bidrager til fællesskabet på hele Lolland-Falster. Fællesskaber skabes mange steder; sportsklubber, foreninger, folkeskoler, privatskoler etc. Ingen har patent på fællesskab, - ej heller folkeskolen.
Kunne man i øvrigt forstille sig Lolland-Falster helt uden frie skoler…
Som forældre kan man stå over for nogle gevaldige svære valg, når man skal vælge skole til sit barn. De fleste forældre laver et aktivt tilvalg af den enkelte skole, men kan i forløbet stå i en situation, hvor de kan være nødt til at træffe et nyt valg. Dette valg bør være reelt for alle. Også de, der ønsker en anden folkeskole til sit barn.
Lad os respektere, at vi træffer forskellige valg og sammen kæmpe for at guide og hjælpe vores unge til et voksenliv i lokalområdet, et voksenliv med sprudlende energier og sammenhold. I frie lande har vi frie skoler og folkeskoler, frie folk selv kan vælge mellem.
Jens P. Mølgaard
Byrådskandidat Venstre Guldborgsund
Pilevænget 6
4872 Idestrup