Manden, der blev landskendt som ”Spyttemanden”, tiltales nu efter racismeparagraffen, skrev vi tirsdag: http://folketidende.dk/112/Borgere-anmeldte-spyttemanden-for-racisme/artikel/345264
Den historie rejste straks et principielt spørgsmål her på redaktionen. For skulle vi i forbindelse med omtalen bringe det fotografi af manden, som fotograf Sigrid Nygaard fra dagbladet Informations tog den dag i september, hvor migranterne gik på Sydmotorvejen i Rødby?
På den ene side følger vi et princip om - som udgangspunkt - ikke at skrive navnet på eller på anden vis identificere personer, der blot er tiltalt. Som hovedregel er det først, når/hvis de er dømt en hård og ubetinget fængselsstraf, at vi skriver navne på folk.
På den anden side kan der være undtagelser. For eksempel hvis tiltalte selv står frem, eller hvis det ikke giver mening at anonymisere – for at tage et ekstremt tilfælde: Hvis en minister tiltales i en rigsretssag.
Men hvad så med ”Spyttemanden”? Sagen er jo velkendt, og fotografiet af manden i det, der muligvis er ”gerningsøjeblikket”, har været bragt i adskillige medier – også i Folketidende. Giver det så mening at anonymisere ham nu?
Flere medier valgte at bringe fotografiet i forbindelse med historien om tiltalen (nogle med hans ansigt pixelleret), og man kan uden tvivl hurtigt finde det på internettet, hvis man er interesseret.
Alligevel har vi valgt ikke at bringe billedet nu. Fordi sagen er gået ind i en ny fase, hvor manden skal i retten og risikerer at blive dømt. Så følger vi princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
Det spiller også ind, at manden næppe vil blive idømt en længevarende og ubetinget fængselsdom, hvis han bliver fundet skyldig. Vi vil altså næppe komme til at skrive hans navn, selv hvis han bliver dømt. Derfor bragte vi ikke fotografiet tirsdag.