mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
21
okt

Imod folkets vilje - islamiseringen af Vesteuropa

Skribent: Rasmus Aage

Formand for Nye Borgerlige Guldborgsund, uddannet lærer og cand.ling.merc. i Tysk og Europæiske Studier.

Islam fylder. Hvad enten det er konkret i samfundet, hvor der bor en høj andel af muslimer, i mediebilledet eller i den politiske debat, så fylder islam. Ikke sjældent høres stemmer, der påpeger, at islamdebatten fylder for meget, og nu bør vi se at vende blikket mod det virkelig vigtige. Denne blog forfægter det synspunkt, at islamdebatten naturligvis fylder, for det, vi har oplevet igennem 30-40 år, er et historisk svigt, foretaget af europæiske politikere mod de borgere, der har valgt dem. Intet sted i Europa har der været flertal for den førte politik. Sidste år undersøgte den britiske tænketank Chatham House opbakningen til det synspunkt, at al indvandring fra muslimske lande bør stoppes https://infogram.com/63af14ef-8711-4002-b384-e6058ce56643. Kun i Storbritannien (47 procent) og Spanien (41 procent) ønsker mindre end halvdelen, at al muslimsk indvandring stoppes. I intet af de 10 lande nåede modstanden mod synspunktet over 32 procent (Spanien). Et lignende billede ses i talrige undersøgelser gennem en lang årrække.

I statistikkerne tales der desværre mest om ikke-vestlig indvandring i stedet for muslimsk, når der redegøres for den indvandring, der giver de store udfordringer (det er stadig ikke lykkedes mig at finde ud af hvilke særlige udfordringer, der skulle være ved den indvandring, der er kommet til Europa fra lande som Vietnam, Indien, Kina, Filippinerne, Thailand og Japan). Dog kan det konstateres, at et markant flertal af de ikke-vestlige indvandrere kommer fra muslimske lande. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet boede der pr. 1. juli 2018 779.085 indvandrere og efterkommere i Danmark, heraf 499.903 med oprindelse i ikke-vestlige lande. Ligeledes ses det, at det samlede antal indvandrere og efterkommere er vokset med 617.500 i perioden 1980-2018 http://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING.

Havde man spurgt det danske folk i 1980, eller for den sags skyld undervejs i perioden, om dette var en ønskelig udvikling, ville nej’et have været markant. Men folket er aldrig blevet spurgt; heller ikke i Tyskland, der i 2015 modtog over en million immigranter. Da den lille by Lohfelden ved Kassel stod foran at skulle modtage 800 immigranter, blev der indkaldt til et dialogmøde. Her orienterede Kassels regeringspræsident, Walter Lübcke (CDU), de fremmødte om, at enhver, der var uenig i regeringens politik, var fri til at forlade Tyskland https://www.youtube.com/watch?v=KdnLSC2hy9E. En noget frisk melding fra et regeringsparti i et land, hvor der, jf. Chatham House, er 53 procent, der ønsker et stop for al muslimsk indvandring; et synspunkt blot 19 procent er imod.

Tidligere i år kunne Finansministeriet meddele, at den ikke-vestlige indvandring vil koste den danske statskasse 33 milliarder kroner hvert eneste år frem mod år 2100. Ud over denne konstatering vil denne blog ikke behandle de økonomiske aspekter ved den muslimske indvandring, men vil i stedet fokusere på nogle af de kulturelle, værdimæssige og demografiske konsekvenser.

Vold/voldtægt

Der tales ofte, med rette, om kvindesynet i islam. Sjældent hører man noget om mandesynet, der i vid udstrækning er baggrunden for den undertrykkelse, kvinder udsættes for i de islamiske miljøer. Baggrunden for kravet om tildækning er jo tanken om, at manden ikke kan styre sig – at han er i sine drifters vold -, skulle hans øjne blive udsat for et stykke bart kvindehud. Når dette syn på mand og kvinde bliver rigt repræsenteret i Europa, skal det gå galt – og galt er det gået. Den måske mest forfærdelige sag af alle er Rotherham-sagen, hvor mere end 1400 børn, de yngste ned til 11 år, i perioden 1997-2013 blev brutalt mishandlet og voldtaget af mænd, der næsten alle var af pakistansk oprindelse https://www.bbc.com/news/uk-england-south-yorkshire-28939089. Ofrene blev svigtet af myndighederne over en bred kam, da de af frygt for racisme-beskyldninger undlod at gribe ind. Lignende sager har fundet sted i adskillige andre byer.

På årets sidste dag i 2015 blev Europa introduceret til endnu en konsekvens ved indvandringen fra Mellemøsten og Nordafrika. Det kunne ikke skjules længere, at Taharrush gamea (store grupper af mænd, der begår seksuelle overgreb på kvinder) var kommet til Europa (allerede i 2011 under ”Det Arabiske Forår” blev mange i Vesten introduceret for fænomenet, da CBS-journalist Lara Logan blev overfaldet og misbrugt på Tahrir-pladsen i Kairo https://www.youtube.com/watch?v=bO12X1nhzzk). Alene i Köln og andre tyske byer begik 2000 mænd overgreb på i alt 1200 kvinder. Lignende historier fulgte i løbet af januar 2016 fra en lang række andre vesteuropæiske byer.

I kølvandet på begivenhederne nytårsaften 2015 dukkede der pludselig historier frem om tidligere, men mørklagte, overgreb. Blandt andet historien om årelange overgreb på festivalen We Are Sthlm, der ikke nåede frem til offentligheden, da såvel medier som kommune og politi undlod at beskrive de faktiske forhold på festivalen https://www.bt.dk/udland/uhyggelige-overgreb-i-sverige-90-maend-forgreb-sig-paa-boern-til-koncert.

Hvor høj en procentdel af alle overgreb, der begås af personer fra muslimske lande, er svært at sige præcist, da flere lande ikke oplyser gerningsmandens etnicitet, hvilket er tilfældet i Sverige. Dette medfører blot, at sandhedssøgende mennesker må forsøge at få oplysninger på anden vis. Eksempelvis svenske Joakim P. Jonasson, der baserer sine tal på domsudskrifter; tal, der ikke kan beskrives som andet end gruopvækkende https://pjjonasson.wordpress.com/2017/10/23/ny-undersokning-om-utlanningar-och-sexualbrott/.

En klar indikator for, der er noget helt galt i flere vesteuropæiske lande, er de mange tiltag, der skal lære immigranter om kønnenes ligestilling. I Sverige kunne man f.eks. tidligere i år opleve Socialstyrelsen og Migrationsverket gå ”all in” med pjecen ”Information til dig, der er gift med et barn”, som dog blev trukket tilbage efter sønderlemmende kritik. Eksemplerne er mange, men et, der tydeligt eksemplificerer, hvilke problemer beslutningstagerne har bragt befolkningen på halsen, findes i en artikel i New York Times, der i 2015 berettede om et norsk tiltag, der skulle lære asylansøgere, hvordan man behandler kvinder. En asylansøger, Mr. Kelifa, udtaler sig i artiklen om sit eget land Eritrea: ”Hvis nogen vil have en kvinde, kan han bare tage hende, og han vil ikke blive straffet”

https://www.nytimes.com/2015/12/20/world/europe/norway-offers-migrants-a-lesson-in-how-to-treat-women.html

Målt i forhold til det samlede antal muslimer i Europa er det et lille mindretal, der begår denne kriminalitet. Sammenligner man med ikke-muslimer er andelen begået af muslimer dog tårnhøj. Overgrebene havde selvsagt ikke fundet sted, hvis gerningsmændene ikke havde befundet sig på europæisk territorium. Med muslimsk indvandring følger en uforholdsmæssig stor stigning i den beskrevne kriminalitet og dermed ligeledes flere ofre. Hvis man er loyal over for sandheden, kan man simpelthen ikke komme til nogen anden konklusion.

Terror

I 2015 erklærede Islamisk Stat (IS), at den eneste undskyldning for muslimer for ikke at rejse til det i 2014 udråbte kalifat var at begå terror, hvor de befandt sig. Hvis vi ser på listen over islamiske terrorangreb i Europa i årene 2015, 2016 og 2017, så ser den ud som følger (terroristerne er ikke medregnet i opgørelsen over døde og sårede):

2015: Paris 7.-9. januar: Angreb på Charlie Hebdo og gidselstagning i jødisk supermarked (17 dræbte og 22 sårede); Nice 3. februar: Terrorist bevæbnet med kniv angriber soldater uden for et jødisk center (tre sårede); København 14. februar: Angreb på Krudttønden og den jødiske synagoge (to dræbte); Lyon 26. juni: IS-sympatisør halshugger arbejdsgiver, hvorefter han kører sin firmabil ind i en fabrik, der producerer gas og kemikalier (en dræbt); Tog mellem Amsterdam og Paris 21. august: Terrorist åbner ild med automatriffel, men overmandes (tre sårede); Berlin 17. september: Terrorist angriber betjent med kniv (en såret); Paris 13.-14. november: Flere koordinerede angreb blandt andet ved Stade de France og spillestedet Le Bataclan (123 dræbte og 413 sårede); London 5. december: I undergrundsbanen overfalder knivbevæbnet terrorist tilfældige passagerer (tre sårede).

2016: Paris 7. januar: Terrorist angriber politistation med kniv og falsk bombevest (en såret); Marseille 11. januar: 15-årig tyrkisk dreng forsøger med en machete at halshugge lærer fra en jødisk skole (en såret); Hannover 26. februar: 15-årig pige og IS-sympatisør stikker betjent i halsen med en kniv (en såret); Bruxelles 22. marts: Terrorister detonerer bomber i Bruxelles’ lufthavn og i metrostationen Maelbeek (32 dræbte og 340 sårede); Paris 13. juni: Terrorist dræber politiinspektør og hans kone i forbindelse med gidseltagning (to dræbte); Nice 14. juli: Terrorist stjæler lastbil og kører ind i stor menneskemængde (84 dræbte og 202 sårede); Würzburg 18. juli: I et tog angriber terrorist de øvrige passagerer med kniv og økse (15 sårede); Ansbach 24. juli: Terrorist detonerer bombe foran vinbar (15 sårede); Rouen 26. juli: 86-årig præst halshugges ved gidseltagning (en dræbt og en såret); Charleroi 6. august: Terrorist angriber betjente med machete (to sårede); Moskva 17. august: Politistation angribes (en dræbt og en såret); Bruxelles 5. oktober: Betjente overfaldes af machete-bevæbnet terrorist (tre såret); Berlin 19. december: Terrorist kører lastbil ind i menneskemængde ved Berlins julemarked (12 dræbte og 56 sårede).

2017: Paris 3. februar: Machete-bevæbnet terrorist angriber soldat ved museet Louvre (en såret); Paris 18. marts: Betjent skydes af terrorist (en såret); London 22. marts: Terrorist kører ind i menneskemængde tæt på det britiske parlament. Han fortsætter til fods og knivdræber en betjent (fem dræbte og 50 sårede); Sankt Petersborg 3. april: Terrorist detonerer bombe i metroen (15 dræbte og 64 sårede); Stockholm 7. april: Terrorist kører lastbil ind i menneskemængde (fem dræbte og 14 sårede); Paris 20. april: Terrorist åbner ild mod betjente på Champs-Élysées (en dræbt og tre sårede); Manchester 22. maj: Terrorist detonerer bombe efter koncert i Manchester Arena (22 dræbte og 512 sårede); London 3. juni: Terrorister kører varebil ind i folkemængde og angriber derefter restaurantgæster med knive (otte dræbte og 48 sårede); Paris 6. juni: Uden for Notre Dame angriber terrorist politiet med en hammer (en såret); Paris 19. juni: Bil med våben og sprængstoffer kører ind i politibil på Champs-Élysées (ingen sårede eller dræbte); Bruxelles 20. juni: Terrorist detonerer bombe på Hovedbanegården (ingen sårede eller dræbte); Hamburg 28. juli: Terrorist angriber handlende i et supermarked (en dræbt og seks sårede); Paris 9. august: Terrorist kører ind i en gruppe soldater (seks sårede); Barcelona 17. august: Terrorister kører varebil ind i en menneskemængde på La Rambla. To terrorister flygter til fods, mens de angriber tilfældige med knive. Et lignende angreb, der har forbindelse til angrebet dagen forinden, finder sted i Cambrills 18. august (samlet 16 dræbte og 152 sårede); Turku 18. august: Terrorist angriber kvinder med kniv (to dræbte og otte sårede); Bruxelles 25. august: Terrorist angriber soldater med machete (en såret); London 25. august: Terrorist angriber betjente med sværd uden for Buckingham Palace (tre sårede); London 15. september: Terrorist detonerer bombe i undergrundsbanen (30 såret); Marseille 1. oktober: Terrorist angriber kvinder med kniv (to dræbte).

Når man ser på byerne, der har været udsat for terror, er det påfaldende, at islamisk terror i Østeuropa nærmest ikke forekommer. En væsentlig forklaring skal findes i det faktum, at når grupper som IS opfordrer muslimer til at føre hellig krig, så er der ganske enkelt færre at rekruttere fra.

Ud af den samlede gruppe muslimer i Vesteuropa er det ganske få, der begår terror, men anerkender man ikke, at antallet af muslimer har betydning for hyppigheden af islamisk terror, er man ganske enkelt ikke loyal over for virkeligheden. Inden for EU-landene alene blev der i 2015 anholdt 687 personer for mistanke om islamisk terrorisme, i 2016 var tallet 718 og i 2017 705 (Kilde: Europol). I august i år vurderede den tyske efterretningstjeneste, at der befinder sig 2220 muslimer i Tyskland, fra hvem der udgår en terrortrussel – en stigning på 500 på blot et år https://www.n-tv.de/politik/Immer-mehr-Islamisten-leben-in-Deutschland-article20578993.html

Demografi

Sidste år offentliggjorde det amerikanske Pew Research Center tre forskellige scenarier for andelen af muslimer i Europa i 2050 http://www.pewforum.org/2017/11/29/europes-growing-muslim-population/. Et baseret på et øjeblikkeligt og vedvarende stop for muslimsk indvandring (scenarie 1), et andet baseret på den antagelse, at vi ikke igen vil opleve en tilstrømning som i 2014-2016, men at det seneste niveau vil fortsætte (scenarie 2), og et tredje baseret på den antagelse, at niveauet mellem 2014-2016 vil fortsætte (scenarie 3). Andelen af muslimer i Europa vil stige fra de 4,9 procent i 2016 til 7,4-, 11,2- eller 14 procent i 2050 alt efter hvilket scenarie, man lægger til grund for fremskrivningen.

Det samlede procenttal dækker dog over markante forskelle på Øst- og Vesteuropa. Hvor der ved scenarie 1 vil være langt under en procent muslimer i mange østeuropæiske lande, vil andelen i eksempelvis Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark være henholdsvis 12,7-, 8,7-, 11,1- og 7,6 procent. Scenarie 1 synes dog at være usandsynligt. Mere realistisk forekommer scenarie 2, der – med undtagelse af Bulgarien – ikke medfører, at andelen i noget østeuropæisk land bevæger sig væsentligt over den ene procent. Anderledes ser det ud mod vest, hvor Sverige topper med en andel på 20,5 procent, men også lande som Frankrig, Storbritannien og Belgien nærmer sig i dette scenarie de 20 procent. I scenarie 3 er næsten en tredjedel af Sveriges befolkning muslimsk. Forskellen på de to nabolande Tyskland og Polen er nærmest grotesk med en muslimsk andel på henholdsvis 19,7- og 0,2 procent. Scenarie 3 forekommer heller ikke realistisk – i hvert fald ikke som 2050-tal, men hvordan ser scenarie 2 ud i 2060 eller 2070?

Uanset hvor modbydelig den oven for beskrevne terror og øvrige kriminalitet er, så er det ikke den, der udgør den egentlige trussel mod selve det vestlige demokrati, selv om terror og kriminalitet naturligvis er med til at destabilisere ethvert samfund. Det er ikke uden grund, man siger, at demografi er skæbne. Der er efterhånden foretaget en lang række undersøgelser, der viser, at ønsket om sharia er udbredt blandt Europas muslimer. Hollandske Ruud Koopmans står bag den vel nok mest omfattende undersøgelse til dato https://www.wzb.eu/system/files/docs/sv/iuk/koopmans_englisch_ed.pdf .

Blandt de muslimske respondenter i de seks lande, der var genstand for undersøgelsen – Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Østrig og Sverige –, svarede samlet 65 procent, at de religiøse love er vigtigere end de sekulære love i de pågældende lande. Analyseinstituttet Wilkes undersøgelse for Jyllands-Posten i 2015 viste, at næsten 40 procent af den muslimske befolkning i Danmark ønsker, at loven skal bygge helt eller delvist på Koranen http://nyheder.tv2.dk/2015-10-19-fire-ud-af-ti-danske-muslimer-loven-boer-bygge-paa-koranen.

Når man skal undersøge muslimers opbakning til vestligt demokrati, skal man netop spørge ind til, om den enkelte muslim er villig til at forkaste de dele af islam, der er uforenelige med et liv i Vesten. Det er ikke nok blot at erklære sin opbakning til et ikke nærmere defineret demokrati. Desværre er der mange, der ikke har blik for dette, og derfor let lader sig vildlede af undersøgelser, der ikke spørger konkret til f.eks. synet på sharia. Dette har vi blandt andet set i kølvandet på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets undersøgelse fra 2016, der viser, at 80 procent af muslimske nydanskere bakker op om demokratiet https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/arkiv/medborgerskab-ligebehandling-og-selvbestemmelse-i-danmark-2016. Ser man nærmere på demokrati-delen i den nævnte undersøgelse, finder man ud af, at der ikke er et eneste spørgsmål, der berører forhold ved islam. Så om de 80 procent ønsker det nuværende demokrati, eller et, der udgøres af en blanding af grundlov og sharia, står hen i det uvisse.

Hvad med næstekærligheden?

Som menneske er man forpligtet over for sin næste; over for det konkrete menneske, der møder en lige nu og her. Uanset om næsten er kristen, muslim, ateist eller noget fjerde, er vi moralsk forpligtet på at hjælpe vores næste, hvis denne lider nød. Men hvad med staten? Skal staten udvise næstekærlighed? Svaret på dette spørgsmål bør være et nej alene af den grund, at fordringen om næstekærlighed netop retter sig mod det enkelte menneske og dets samvittighed, og det derfor bliver meningsløst at tale om næstekærlighed i relation til staten.

Staten kan derimod sikre den orden, inden for hvilken næstekærligheden mellem mennesker kan blomstre. Netop dette bør være statens primære opgave: at sikre opretholdelsen af lov og orden og sikre at retfærdigheden sker fyldest. Men netop denne opgave har de vesteuropæiske stater svigtet over en bred kam ved igennem årtier – og imod folkets vilje – at tillade en ukontrolleret indvandring af mennesker med helt andre værdier end dem, der udgør fundamentet for det europæiske demokrati. Det er svært at se, at dette ikke skulle føre til mere mistillid mellem mennesker og til mindre næstekærlighed.


KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.
  • Nicklas Thorsen Byrådskandidat for Venstre, Guldborgsund. Uddannet bachelor i offentlig administration. Formand for Listrup Ungdoms- og Idrætsforening (LUIF).
  • Kirsten Sydendal Formand for Sammen om Lolland-Falster der står bag Lolland-Falster Lovestorm. Bor på Fejø og er uddannet cand.mag. i datalingvistik og fransk.
  • Rene Christensen Medlem af Folketinget. Dansk Folkeparti
  • Rasmus Aage Formand for Nye Borgerlige Guldborgsund, uddannet lærer og cand.ling.merc. i Tysk og Europæiske Studier.
  • Vibeke Hellmann Kandidat for Guldborgsundlisten
  • Carsten Andersen Kandidat for Nyt Lolland (LISTE Y). Initiativtager til Nyt Lolland tilbage i 2016. Efterlønner fra 24. december 2017, reklamemand gennem 35…
  • Lene Hatt SF-politiker gennem 32 år. Sidder i byrådet i Guldborgsund. Uddannet lærer og can.pæd.psyk.
  • Christian Tastrup Kandidat for Enhedslisten Guldborgsund
  • Marcus Knuth Medlem af Folketinget, Venstre. Udlændinge- og integrationsordfører
  • Kasper Roug Folketingsmedlem for Socialdemokraterne, og opstillet for Lolland-kredsen. Sidder i bl.a.: - Landdistriktsudvalget. - Uddannelses- og…
  • Lennart Damsbo-Andersen Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet. Fra Guldborgsundkredsen.
  • Henning Tønning Kandidat for Socialdemokratiet, Guldborgsund
  • Mikkel Arthur Kortsen Kandidat for Nye Borgerlige i Lolland Kommune
  • Claus Bakke Kandidat for Venstre til regionsrådet, samt byrådet i Guldborgsund
  • Annemette Schønberg Johnsen Spidskandidat for SF-Guldborgsund til KV2017. Folketingskandidat. Bibliotekar ved Guldborgsund-bibliotekerne.
  • Philip Rasmussen Arkitekt, By og Landskab Nakskov
  • Flemming Groth Kandidat for Enhedslisten Guldborgsund
  • Christian Nyborg Mortensen Spidskandidat for Radikale Venstre i Guldborgsund Kommune.
  • Tom Ahlqvist Kandidat til Ældrerådet i Guldborgsund
  • Louise Lindhagen Iværksætter, storyteller hos SkarptSprog.dk, Nykøbing Falster.
  • David Arnholm Nyhedsredaktør ved Folketidende Gruppen
  • Ulla Munksgaard Kandidat for Alternativet, Guldborgsund
  • Nicolaj Sand Rasmussen Stifter og partner 'Ung & Iværksætter' og 'Meptek'. Bestyrelsesmedlem i SOLF og repsræsetantskabsmedlem hos TV Øst. Medlem af Guldborgsund listen.
  • Bob Richard Nielsen Folketingskandidat, Nye Borgerlige
  • Jens P. Mølgaard Uddannet folkeskolelærer, bor i Idestrup.
  • Tine Vinther Clausen Kandidat for Venstre til byrådet i Lolland Kommune. Når man får tanken, "mon ikke det kan gøres lidt anderledes og derved skabe lidt andre…
  • Niels Nielsen I Lokallisten Lolland er jeg kasserer samt sekretær (kst)
  • chalotte frantzen Kandidat til Region Sjælland for Socialdemokratiet og DSU, kassere i BROEN Lolland, medlem af Sakskøbing Menighedsråd, uddannet ernæringassistent.
  • Rene Fjeldsøe Sørensen Nr. 7 på kandidatlisten for Guldborgsundlisten til kommunevalget i Guldborgsund Kommune
  • Casper Løje Pedersen Kandidat for SF Lolland. 36 år gammel, far til 2 og skolelærer på 15. år. Jeg har boet næsten hele mit liv på Lolland, og - på trods af visse…
  • Maj Larsen Kandidat for DF, Guldborgsund
  • Tanja Beckmann Sørensen Spidskandidat til Regionsrådet for Guldborgsundlisten. Er vild med nærværende politik, gode samtaler og hverdagen i provinsen.
  • Ole Marqweis Byrådskandidat for Socialdemokratiet, Lolland Gift med Jette, pensioneret, har 3 voksne børn samt 4 børnebørn. Uddannet klejnsmed og skibs-…
  • Lis Magnussen Kandidat for DF, Guldborgsund
  • Jens Erik Boesen Byrådsmedlem og Kandidat for Guldborgsundlisten
  • Thomas Beckmann Sørensen Byrådskandidat for Guldborgsundlisten - lærer på Idestrup Privatskole
  • Dion Lillie Gornitzka Kandidat for Alternativet, Guldborgsund
  • Allan Gardersøe Kandidat for Guldborgsundlisten
  • Martin Pedersen Byrådsmedlem (A) og nr. 4 på kandidatliste for Socialdemokratiet, Guldborgsund
  • Eva Kobberrød Kandidat for Enhedslisten Guldborgsund
  • Bente Lerche Thomsen Kandidat for Enhedslisten Guldborgsund
  • Svend Aaquist Kandidat for Enhedslisten Guldborgsund
  • Jennifer Garnett Kandidat for Enhedslisten Guldborgsund
  • John B. Hansen Tidl. Kandidat for DF Guldborgsund og region Sjælland, og er medlem af bestyrelsen i DF. Tidl. i skolebestyrelsen, på Nr. Alslev skole.…
  • Erik Lindgren Rasmussen Jeg er 61 år, bor i Horbelev og er kandidat for Nye Borgerlige i Guldborgsund med speciel interesse for senior- og kulturpolitik.
  • Joan Kragh Kandidat for Alternativet, Guldborgsund
  • Sanne Nielsen Kandidat for Alternativet, Guldborgsund
  • Mona Jensby Kandidat for DF, Guldborgsund