Kært barn har mange navne

”Kært barn har mange navne”, også når det kommer til de af vores borgere som har arbejdet hårdt og vedvarende for, at vi i dag kan nyde godt af en enestående levestandard. Ikke mindst når vi sammenligner os med den øvrige verden. Og pudsigt er det at kært barn har mange navne, for alle undersøgelser viser at der bliver flere og flere af dem, de ældre.

Faktisk viser undersøgelser, at i 2040, vil hver fjerde borger i Danmark, være fyldt 65. Dette er en udfordring for vores samfund som vi er nødt til at forholde os til, hvis ikke vi endnu engang skal blive overrasket over udviklingen.

Da jeg læste om dette i Politiken i midten af September måned, virkede det som om at rigtig mange mennesker udmærket godt ved dette, men der er ingen der har mod nok til at handle på det. Og mod skal der til, for der skal iværksættes processer som til dels sikrer økonomien, men som især også sikrer at vi får det bedste, og det meste, ud af disser erfarne borgere.

Som det er i øjeblikket, er der ikke mange steder at ældre borgere har en anerkendt status. En status pga. af deres erfaring og visdom. Men disse borgere skal i spil. De skal bruges, og vi skal turde vise dem at vi behøver dem for at kunne sikre de livsvigtige værdier som de går rundt med i deres mentale bagage.

Det er lidt paradoksalt at vi i dagens Danmark hylder specialister og klogskab, men når det kommer til klogskab som har udviklet sig over tid, og er blevet til visdom. Så vil vi ikke bruge det.

Et andet paradoks er vores nutidige fokus på sundhed. Dette fokus har aldrig været større i disse år, og det tilslutter jeg mig helt klart. Men jeg finder det pudsigt at vi ikke anerkender konsekvensen af det sunde liv, for det er netop at man bliver gammel. Sunde mennesker lever længere, sådan har det altid været.

Men det skal være fedt at være over 65, det skal være sejt at være 90, eller 100, og man skal behandles ordentligt og værdigt, fordi man bidrager til samfundsudviklingen og fællesskabet.

De ældre borgere som grundet deres alder er fjernet fra samfundets produktion mod deres vilje, skal derfor tilbydes at komme tilbage og bidrage. De skal genvinde glæden ved at arbejde i det omfang de kan, og mærke at de er en del af fællesskabet. Vores ældre borgere skal have lov til at opleve at være noget for andre, for det er det som tæller. At vi er noget for hinanden. Men lad mig slå fast. Dette skal være et tilbud, ikke et krav.

Derfor tager jeg ældreområdet med ind i min politik. Jeg vil nemlig gerne være noget for andre.