Har du nogensinde prøvet at vågne op en morgen og indse, at du er et helt forkert sted?
Altså, kære læser, det er måske ikke så meget stedet, det geografiske sted, der er det forkerte. Det er ikke ham eller hende, der ligger ved din side, der er den forkerte. Nej, det er det, du står op til, der dræner dig for energi, før du overhovedet er kommet ud af fjerene. Dit liv er kørt af sporet, og du er havnet et andet sted, end du forventede, da du startede turen.
Sådan en morgen havde jeg for ikke så lang tid siden. Det var som om, at der kom et særligt lys ind ad vinduet, selvom det var en mørk morgen i november, og i lyset stod: ”Louise, hvor er du egentlig på vej hen?”
Forud for denne morgen havde jeg i lang tid gået med en drøm om at blive selvstændig. Når jeg var utilfreds på mit job, slog jeg ofte utilfredsheden hen med, at drømme bare er drømme. At græsset nok ikke er grønnere på den anden side. At livet som selvstændig er alt, alt for usikkert. Den sidste tanke ramte mig ofte som en argumentatorisk knytnæve, der blev hjulpet på vej af min fars historie om min farfar, der altid havde besvær med sin virksomhed.
Men denne morgen stod det hele meget klarere. Følelsen af lysten til at blive selvstændig var meget stærkere end drænet. Jeg indså, at jeg havde været for længe om at erkende, at jeg var det forkerte sted. Og værst, jeg indså, at jeg alt for længe havde ladet tvivlen vinde over min drøm.
Da skriften havde stået i luften et stykke tid, blev det lettere at komme ud af sengen. Morgenkaffen blev drukket ved computeren. Normalt har jeg ingen problemer med at få tastaturet til nærmest at skrive af sig selv, men der var ligesom et eller andet ved formen i en opsigelse, der gjorde ”Delete” til min foretrukne knap. Jeg fik slettet nogle lange, filosofiske sætninger om virkelighed, drømme og tvivl og valgte den helt korte udgave: ”Jeg opsiger hermed min stilling pr. 31. december 2017.”
Som du kunne læse i weekendens udgave af Folketidende, har jeg nu været selvstændig i omtrent to uger. Tidsmæssigt har jeg fordoblet arbejdstiden. Lønmæssigt har jeg endnu ikke tjent en krone. Men jeg ved, at der foran mig ligger så mange lærerige oplevelser, på godt og ondt, og at jeg er på vej mod en ny hverdag. Jeg ved igen, hvor jeg er på vej hen – og det trøster mig på de sene aftentimer, når jeg sidder på skolebænken til SKATs onlinekurser om skat, moms og fradrag.
I min næste blog vil du kunne læse mere om følelsen af at tage springet ud i livet som iværksætter.
Så, kære læser, virkeligheden er til for at drømme. Drømme er til for at blive til virkelighed. Det er sundt at tvivle på sine drømme, så længe tvivlen ikke kvæler drømmen. For hvis drømmen bliver kvalt af virkeligheden, kvæler virkeligheden dig.
Du kan i øvrigt følge min rejse som iværksætter på Facebook og se mine billeder fra livet som iværksætter på Instagram.