Det er så trist, hvad der er sket med den danske skole. Ansvaret herfor kan ikke kun placeres på den ene side i det politiske spektrum, men er følgen af en marxistisk tænkning, der har fundet sammen med den åndløse nyliberalisme. Begge er enige i, at menneskets motivation og lykke afhænger af økonomiske og materielle forhold, og at samfundets institutioner derfor bør underlægge sig disse. Resultatet er blevet en konkurrencestat, der er godt i gang med at fjerne al tradition, kultur og ånd fra den danske skole til fordel for konkrete mål, hvis opfyldelse skal sikres via et teknokratisk monster bestående af alt andet end lærere.
Nu er det kommunale andet end skole, men det er alligevel interessant at konstatere, at imens antallet af lærere faldt med seks procent i perioden 2006-2016, så steg antallet af kommunalt ansatte akademikere og journalister med henholdsvis 58- og 170 procent. I perioden 2011-2016 steg antallet af chef- og specialkonsulenter med ikke mindre end 273 procent.
Oven i alt dette lider skolen af det generelle autoritetstab, der har svækket enhver institution i det moderne samfund.
Mere kunne nævnes, men nedenstående tre punkter beskriver væsentlige konsekvenser ved udviklingen:
• Fokus er på kvantitet frem for kvalitet, hvilket har resulteret i, man har givet lærerne arbejdsvilkår, der umuliggør en ordentlig opgaveløsning. Man overser dermed helt, at god undervisning udgår fra velforberedte undervisere, der brænder for faget, har overskud og dermed formår at overføre begejstringen for faget til eleverne.
• Konkurrencestaten har gjort skolen til et instrument, hvis fremmeste opgave er at tjene arbejdsmarkedets interesser. Dette bør ikke være skolens formål. Skolens formål bør derimod være at give eleverne kundskaber i fagene og bevidstgøre dem om, at de indgår i en kulturel og historisk sammenhæng, der rodfæster, og hvisker i øret, at der er noget, der er større end dem selv. Skolen bør desuden medvirke til, at barnet udvikler dyder som vedholdenhed, behovsudsættelse, nysgerrighed, samvittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid. Lykkes de voksne omkring barnet med dette, vil de unge mennesker langt bedre kunne navigere i verden efter et indre værdisystem, og de vil være tilsvarende mindre afhængige af hele tiden at skulle opnå andres anerkendelse.
• Det generelle autoritetstab i samfundet har sat sine markante spor i skolen, hvor respekt, ro og fordybelse mange steder er en mangelvare. Elever, hvis adfærd forhindrer andre elever i at få et ordentligt udbytte af undervisningen, bør tages ud af normalklassen, indtil adfærden gør en tilbagevenden mulig. Dårlig adfærd har det med at smitte, især hvis der ikke via konsekvens sendes klare signaler om, at den er uacceptabel. Generelt bruger man som lærer for megen tid på opdragelse af andre folks børn. Opdragelse er og bliver et forældreansvar!
I det hele taget bør skolens virke tage udgangspunkt i, at der er en sandhed – en sandhed, man som menneske kan få del i ved at gøre sig umage og ved at fordybe sig i fagene. En sandhed, der kan give det enkelte menneske blik for livets skønhed; en skønhed, der ligger hinsides økonomi og øvrig materialisme. Skolen bør værne om det gode, det sande og det ordentlige. Skolens kerne bør ikke være hensynet til arbejdsmarkedet, men derimod hensynet til mennesket. Skolen skal ikke kun uddanne mennesket til noget, men også danne det til nogen.
I en bedre skole, der forhåbentlig venter et sted forude, er kontroltyranniet betvunget. I stedet synges, og hjertet taler: om de bøgelyse øer; om den lyse nat, der blunder; om den blå anemone og om den unge blonde pige, der nynner i Danmarks hus. Så har vi igen den skole, dette land fortjener.
Et indblik i det ovennævnte teknokratiske monster får man i KL-dokumentet ”Er vi på rette vej? Målstyring, data, resultatopfølgning på skoleområdet– erfaringer fra et kommunesamarbejde” fra 2015. Noget mere koldt og åndløst kan jeg ikke mindes at have læst. https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72451/cf_202/M-lstyring_p-_skoleomr-det_2014.PDF
Om de for samfundet så ødelæggende følger af såvel konkurrencestat som målstyring har pædagogisk filosof Brian Degn Mårtensson skrevet flere goder artikler. Her den seneste, der burde være pligtlæsning for alle med interesse for det danske samfund og den danske skole. http://aarsskriftet-critique.dk/2018/03/naar-fordummelse-radikaliseres-om-dengang-det-danske-folk-besluttede-sig-for-at-ophoere-med-at-genskabe-deres-kultur/