Danmark er en af de store bidragydere til Libyens forfærdelige migrantfængsler.
Med et bidrag på mere end 220 millioner kroner er Danmark med til at forhindre, at migranter og asylansøgere når frem til Europa fra det borgerkrigshærgede Libyen.
Danmark er 3. største bidragyder.
Prisen betales af tusindvis af strandede migranter, der sulter i overfyldte fængsler og udsættes for afpresning, tortur, voldtægt og menneskehandel. Forbrydelserne er dokumenteret i flere rapporter fra blandt andet Human Rights Watch, Amnesty International, Læger uden Grænser og FN.
FNs særlige udsending i Libyen, Kim Meltzer, siger at der er tale om systematiske menneskerettighedskrænkelser og går så vidt, at han kalder det forbrydelser mod menneskeheden.
Libyens indenrigsministers særlige afdeling for migranter står for ca. 20 af disse migrantfængsler, som bl.a. EU financierer.
Libyen har afvist at lade FN kontrollere forholdene i migrantfængslerne.
Det er EU, der træner, finansierer og koordinerer den libyske kystvagt. De er den myndighed, der står for at fange alle migranter, der forsøger at krydse Middelhavet fra Libyen til Italien.
EU forsyner kystvagten i Libyen med skibe, kommunikationsudstyr og ligposer, som bliver brugt til de migranter, der dør undervejs.
Til gengæld sørger Libyen for, at migranterne bliver pågrebet og bragt tilbage til Libyen.
Enhedslisten vil have sat en stopper for Danmarks og EU's tætte samarbejde med Libyen om at holde migranter væk fra Europa. Men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lægger op til at fortsætte, trods anklagerne om systematiske menneskerettighedskrænkelser.
I stedet for at støtte Libyen, skal Danmark hjælpe migranterne og bekæmpe årsagen til migrationen.
Der bør etableres åbne lejre, hvor migranterne kan opholde sig indtil det bliver afklaret, om de er flygtninge eller migranter.
Stederne bør være under FNs kontrol og drives af nogle af de internationale organisationer, der har erfaring på området, og som er vant til at arbejde indenfor de internationale konventioners rammer.
Efter international pres er 3 af de værste migrantfængsler lukket i løbet af sommeren 2019.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har efter henvendelsen fra Enhedslisten og debat i DR1 Morgen lover at trække dansk finansiering af migrantsystemet i Libyen, hvis det viser sig, at pengene går til de frygtede migrantfængsler. Men han nægter fortsat at forholde sig til beskyldninger om konventionsbrud.