Annonce
Bolig og livsstil

Boligpriserne - og mere lykke på landet

Der er så dejligt ude på landet. Her på det sydlige Lolland. Måske er flere ved at få øje på muligheden. Foto: Anders Knudsen

Boligpriserne - og mere lykke på landet.

Findes lykken på landet? Det er der noget, der kan tyde på. En ny undersøgelse, foretaget af Gallup, viser, at livskvaliteten blandt danskerne netop er højest på landet. Og drømmer man om at rykke ud af byen, er der samtidig penge at spare på boligen.

Land eller by? Hvis man ser på boligpriserne, er der ingen tvivl om, hvad der er mest attraktivt for pengepungen. På landsplan er prisen på et hus 35 procent højere i en byzone sammenlignet med landzonerne, viser tal fra Boligsiden.dk.

Alligevel stimler folk sammen i byerne, og de seneste mange år har netop urbanisering og landsbydød været på manges læber, når snakken falder på, hvordan boligmarkedet udvikler sig.

- Priserne følger helt naturligt efterspørgslen, og den er historisk set betinget af, hvor mulighederne for job er størst. Derfor er København, men også Aarhus, milevidt foran landets øvrige områder, når vi ser på, hvordan boligpriserne har udviklet sig de seneste mange år. Prisniveauet er dog langt fra sigende for, hvor det er mest attraktivt at bosætte sig i andre henseender end den økonomiske, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

For landområderne byder imidlertid ikke blot på billige huse - her får man også højere livskvalitet. Sådan lyder konklusionen i en ny rundspørge, som Gallup har foretaget på vegne af Realdania.

I alt 7.000 danskerne har svaret på, hvordan de vurderer graden af deres livskvalitet, og i landets landdistrikter svarer 82 procent, at de har en høj livskvalitet. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 76,8 procent, mens danskere i Hovedstaden ligger på 74,7 procent.

En kvadratmeter hus i en byzone koster i gennemsnit 12.359 kroner, mens det tilsvarende beløb i landzonerne er 9.174 kroner. Ser man på, hvor lang tid det tager at sælge et hus på landet, bruger hussælgerne i gennemsnit 180 dage på at finde en køber. I byen tager det 143 dage.

Det svarer til en forskel i salgstiden på 20,7 procent. Bemærk, at kommuner uden landzoner, eksempelvis København og Frederiksberg, ikke indgår i opgørelsen.

Gladere på landet?

Noget tyder altså på, at der er meget at hente på landet. Hvad der helt præcist er afgørende for, at netop danskere i landlige omgivelser er mere glade end byboere, kan der endnu ikke konkluderes på. Men det kan der i år 2022.

Realdania har igangsat forskningsprojektet "Livskvalitet i landistrijter og yderområder", der med 4,8 millioner kroner i ryggen, skal undersøge, hvilke faktorer der spiller ind i måden, vi vurderer vores livskvalitet på, og hvorfor den er større på landet.

I Landistrikternes Fællesråd ser man på projektet med meget positive øjne, da det kan være med til kaste lys over, hvilke knapper man som landsby kan skrue på for at tiltrække nye borgere.

- Vi har egne af Danmark, som har oplevet en større fraflytning henover de seneste 10-20 år. I den proces bliver der skabt en mindre god fortælling om, hvordan det er at bo på landet. Især fordi man forsøger at konkurrere med de større byer, men det er ikke vejen at gå. Det er netop forskellen, der gør et liv i landlige omgivelser mere attraktivt for mange, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lidt af et paradoks

Ser man på andre faktorer end livskvalitet, er der dog store udfordringer i yderområderne, som på papiret burde tale imod graden af lykke. Netop derfor er det interessant at se resultaterne af det nystartede projekt, mener Steffen Damsgaard:

- I flere land- og yderområder kæmper borgerne med basale ting som dårlige internetforbindelser, utilstrækkelig infrastruktur, skolelukninger og mangel på arbejdspladser. Så selvom Danmark er et lille land, er der stadig stor forskel på land og by. Mit bud er dog, at natur og ro, men også tryghed, sammenhold og fællesskab er centrale forhold, der bærer livet på landet, siger han

Uanset hvad årsagen er, tyder det på, at flere danskere har opdaget de positive sider ved et liv uden for byen.

- Vi ser generelt stigende hussalg på landsplan. Og det gælder også i mange af land- og yderområderne. En afgørende grund, til at salget stiger i provinsen, er, at prisniveauet er meget højt i byerne. Det tvinger boligkøberne til at orientere sig bredere på markedet, og det er til gavn for yderområderne. For når man først får øjnene op for, hvor meget bolig man kan få på landet, kan det være svært at vende tilbage til at kigge på treværelses lejligheder i byen, siger Birgit Daetz.

  • Der er så dejligt ude på landet. Her på det sydlige Lolland. Måske er flere ved at få øje på muligheden. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem