Annonce
Erhverv

Bankerne lukker millionløse millionærkonti

Foto: Free/Colourbox

Det er små ti år siden, at kunder kunne vinde en million på bankernes påhit "Millionærkonto".

Efter 28 år bliver de tidligere enormt populære "Millionærkonti" lukket af bankerne med udgangen af juni.

I årevis har det - trods navnet - ikke været muligt at vinde en million, og nu tager bankerne konsekvensen.

Konceptet "Millionærkonto" blev startet i 1990 som et forsøg på at få flere til at spare op. Konceptet er, at der bliver trukket lod blandt kontiene om en månedlig præmie, der er finansieret af renteindtægter.

Men med de lave renter faldt præmierne.

- Vi synes, at det længe har været misvisende at kalde det en millionærkonto, når man ikke har kunnet vinde en million.

- Der er grundlæggende tale om et lotteri med ekstremt dårlige odds, og som slet ikke har kunnet fungere i et lavrentemiljø, siger seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk Troels Holmberg.

Op gennem 90'erne blev kontiene meget populære. Ved udgangen af 1999 var der ikke mindre end 1.022.000 millionærkonti i systemet.

Rentefald gjorde dog, at det allerede i 2003 for første gang ikke var muligt at vinde en million.

Med finanskrisen er renterne faldet yderligere, og i 2010 var gevinsterne faldet til højest 250.000 kroner.

I starten af 2018 er gevinsterne faldet til 5000 kroner. 0,5 procent af en million. Det svarer til en teoretisk forrentning på 0,01 procent.

Flere banker, blandt andre Danske Bank, Jyske Bank, Alm. Brand Bank og Lån & Spar reklamerer stadig for "Millionærkonti" på deres hjemmesider. De henviser spørgsmål til Millionærkonto-sekretariatet.

Millionærkonto-sekretariatet fortæller, at sidste gang, der blev udbetalt en millionpræmie var i 2009. Sekretariatet har ikke svaret på, hvor mange konti, der er.

Ritzau har også spurgt bankerne og Millionærkonto-sekretariatet om, hvorvidt de synes, at navnet er retvisende.

- Navnet på kontoen har været fastholdt, fordi det har været et indarbejdet varemærke, og det senere kunne blive muligt at vinde en million igen, hvis - eller når - renterne steg igen.

- Det har Finanstilsynet nikket til, svarer Torben Rømer fra sekretariatet.

Det fremgår også af svaret, at "præmiepuljen indtil for få år siden var på over en million kroner om året".

En samlet præmiepulje på en million kroner om året er dog fortsat langt fra at give kunder en mulighed for at vinde en million ved den månedlige trækning.

I mellemtiden har bankerne nydt godt af indeståender, som de ikke har skullet betale rente på, lyder det fra Forbrugerrådets Troels Holmberg.

- Der er ingen tvivl om, at det har været en god fidus for bankerne, dette her.

- Men vi mener selvsagt ikke, at det har været i orden at kalde noget en millionærkonto, når man ikke har kunnet vinde en million, siger Troels Holmberg.

* "Millionærkonto" blev startet som koncept i 1990 af det daværende Unibank, nu Nordea.
* Ideen skete i samarbejde med regeringen og skulle få danskerne til at spare mere op.
* "Millionærkonto" er administreret af Millionærkonto-sekretariatet, der drives at bankerne i fællesskab.
* Konceptet er, at kunder med en konti trækker lod om gevinster i stedet for at få renter. For hver 100 kroner på en konti fik indehaveren et lod. Der bliver trukket lod en gang om måneden.
* Det blev hurtigt enormt populært og fik stor omtale. Ikke mindst fordi en af de første vindere var en direktør i det forhenværende ØK, der havde spekuleret i kortvarigt at placere et stort - delvist lånt - beløb på en konto for at øge sin gevinstchance. Kort efter vandt en rengøringsdame dog gevinsten.
* Ved udgangen af 1999 var der 1.022.000 millionærkonti i systemet med et samlet indestående på over 10 milliarder kroner.
* Allerede her blev systemet dog kritiseret for, at gevinstchancen var meget lille og at den reelle rente - udregnet via gevinstchancen - var minimal og lavere end almindelige renter.
* I 2003 kom den første historie om, at faldende renter havde sendt gevinsten ned under en million kroner.
* Det store rentefald i kølvandet af finanskrisen sendte de mulige gevinster yderligere voldsomt ned.
* Der har ikke været udbetaling en gevinst på en million kroner eller derudover siden 2009.
* I 2010 var der 300.000 millionærkonti og udbetalingerne lå på mellem 25.000 og 250.000. Det svarede til en teoretisk rente på 0,09 og 0,24 procent.
* Siden da er det kun fortsat. De seneste oplysninger viser, at en hovedgevinst på en "Millionærkonto" er på 5000 kroner svarende til en rente på 0,01 procent.
* I starten af 2018 fortæller bankerne, at "Millionærkonto" lukker ved udgangen af juni.
Kilder: Ritzau, DR, Danske Bank, Borsen, Millionærkonto-sekretariatet
/ritzau/

  • Foto: Free/Colourbox
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem