Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Hardi International A/S skifter ud på fabrikken i Nørre Alslev. Preben Kristensen er væk som fabriksdirektør.
Op mod 400 medarbejdere hos sprøjteproducenten Hardi International A/S i Nørre Alslev skal have ny, daglig chef.
Preben Kristensen, fabriksdirektør gennem knap seks år, er ude af virksomheden med øjeblikkelig varsel. Og hans efterfølger er allerede udpeget.
Det bliver Jørgen Hald Kristensen, som tiltræder 1. februar. Den nye chef er i forvejen godt kendt med både virksomheden og landsdelen. Allersenest har han været hos Berendsen Textile Service i Odense men før det som produktionsdirektør i tre år hos Vestas. Først i Nakskov og derefter i Lem i Vestjylland.
I forbindelse med at Preben Christensen forlader Hardi siger Steen Kjelstrup, der er administrerende direktør for Hardi i Danmark,“ vi er gået fra hinanden efter gensidig aftale”.
- Preben Kristensen har gjort et virkelig stort stykke arbejde og givet fabrikken et markant løft. Det har vi været særdeles glade for og tilfredse med. Men vi skal videre i vores udvikling, og der har været en række uenigheder om, hvordan vi skulle komme videre med nye initiativer og produkter i Nørre Alslev. Derfor blev vi enige om at gå hver til sit, siger Steen Kjelstrup.
Læs den nu tidligere fabriksdirektør Preben Kristensens kommentar til sin exit fra Hardi i dagens udgave af Folketidende.
KOMMENTARER