Annonce
Erhverv

Metro-arbejdere får syv millioner kroner efter lønfusk

Arkiv. Foto: Free/Colourbox.com

40 metroarbejdere har krav på millioner i efterbetalt løn fra metrofirma. Men firmaet er gået konkurs.

Omkring 40 rumænske og portugisiske arbejdere vil med snart fire års forsinkelse forhåbentlig få syv millioner kroner i løn, som de blev snydt for.

Det skete, mens de arbejdede på metrobyggeriet for det portugisiske betonfirma Cinterex. Det skriver Fagbladet 3F.

En voldgiftsret har afgjort, at Cinterex "bevidst, groft og systematisk" har tilsidesat overenskomsten og underbetalt sine medarbejdere i løbet af 2013.

Her blev de ansatte bedt om at arbejde for ned til 45 kroner i timen og på alle tidspunkter af døgnet.

- Medarbejderne har modtaget en løn, som ligger væsentligt under mindstesatsen, og har arbejdet i langt flere timer, end de har fået løn for, står der i opmandens afgørelse i voldgiftssagen.

Ifølge afgørelsen har de tidligere ansatte krav på 7.044.427 kroner tilsammen.

I fagforeningen 3F BJMF, som har ført sagen på vegne af de udenlandske arbejdere, er man tilfreds med, at der er kommet en afklaring efter næsten fire års ventetid.

- De her folk har ventet på en afgørelse alt for længe. Så det er fantastisk, at vi har fået medhold, siger Elo Hansen fra BJMF, som har fulgt voldgiftssagen.

- Nu står der sort på hvidt, at virksomheden ikke på noget tidspunkt reelt har forsøgt at overholde overenskomsten.

Den danske afdeling af Cinterex gik konkurs, kort tid efter at svindlen blev afsløret.

Dengang lovede projektets bygherre - Copenhagen Metro Team (CMT) - at arbejderne nok skulle få deres penge ved afslutningen af den fagretlige sag på trods af firmaets konkurs.

Dermed ville bygherren leve op til kravet om kædeansvar.

Ender Copenhagen Metro Team med at betale de tidligere ansattes manglende løn, vil det være første gang i dansk anlægshistorie, at en hovedentreprenør hæfter for en underentreprenørs svindel.

Hos Copenhagen Metro Team vil man ikke endegyldigt love, at medarbejderne får det fulde beløb på syv millioner dækket af hovedentreprenøren.

Vicedirektør Sigurd Nissen-Petersen går dog så langt som at sige, at han tror på, at fagforeningen og entreprenøren kan blive enige.

- Nu er der faldet en afgørelse i sagen mod Cinterex efter mange år, og vi kan se, at der er nogle medarbejdere, der tilsyneladende ikke har fået de penge, de skulle have. Og det forsøger vi nu at rette op på, siger Sigurd Nissen-Petersen.

  • Arkiv. Foto: Free/Colourbox.com
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op