Hvis det stod stille ved forhandlingsbordet, ville forligsmanden have erklæret nedbrud, pointerer Bent Greve.
Det er tegn på nytænkning i forhandlingerne, at der søndag aften blev blæst til tænkepause i Forligsinstitutionen.
Det vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet.
- Det tyder på, at man måske vil kombinere brikkerne på en anden måde, siger Bent Greve.
Søndag aften blev godt to og et halvt døgns forhandlinger om nye overenskomster på det offentlige område afbrudt af forligsmand Mette Christensen.
Mandag genoptages snakken på det statslige område klokken 14. I weekenden har alle parter været indkaldt på samme tid, men kommunerne og regionerne skal først ind på Sankt Annæ Plads, hvor Forligsinstitutionen har adresse, igen tirsdag formiddag.
- Jeg tror, at man prøver at løse statsområdet først. Når man har en lønramme der, så kan regionerne falde på plads meget hurtigt, og så er der kun tilbage at få løst diskussionen om lærernes arbejdstid, siger Bent Greve.
Det forlød søndag aften, at arbejdsgiverne på det statslige område har bedt om ekstra tænketid til at lave nye beregninger. Det drejer sig formentlig om tvisten om retten til betalt spisepause, siger professoren.
Spisepausen er blevet et stridspunkt, fordi lønmodtagerne ønsker at få den rettighed skrevet ind i overenskomsterne. Arbejdsgiverne ser den som et kutyme, der kan opsiges.
- Det er svært at regne på, hvad øget fleksibilitet koster. Det kan godt være, at vi skal finde en situation, hvor arbejdsgiverne skal finde en model, hvor de får noget, de synes er mere værd, end lønmodtagerne synes, det koster.
- Så kan arbejdsgiverne sige, at de fik en hel masse, og lønmodtagerne kan sige, at de ikke gav ret meget - så har begge parter fået noget, opsummerer Bent Greve.
-
Det er angiveligt arbejdsgiverne på det statslige område, herunder innovationsminister Sophie Løhde (V), der har bedt om en tænkepause. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
