Annonce
Erhverv

Stort fagforbunds-bryllup kan falde før målstregen

Per Christensen fra 3F er en af dem, der har kritiseret fusionsplanerne for FTF og LO. 3F's hovedbestyrelse tager stilling til forbundsbrylluppet torsdag. Foto: Scanpix/Henning Bagger

Danmarks to største fagforbund vil slå sig sammen, men langtfra alle medlemmer er om bord.

Fusion eller ikke fusion?

Det er det spørgsmål, der stilles blandt fagforbundene LO og FTF disse dage.

De to organisationer, der repræsenterer alt fra sygeplejersker til elektrikere over bankansatte og smede, har i tre år arbejdet på at slå sig sammen. De vil i så fald repræsentere op mod halvanden million danske fagforeningsmedlemmer.

Men fusionen risikerer at falde til jorden, vurderer centerleder Søren Kaj Andersen, der forsker i arbejdsmarkedet på Københavns Universitet.

- Med de udmeldinger, vi har hørt så langt, så ligger det meget på vippen. Det er rent gætteri, hvor vi lander, siger Søren Kaj Andersen.

Fredag skal toppene i LO og FTF hver for sig beslutte, om de vil gå videre med fusionen. Hvis de siger ja, så er sidste skridt kongresser for forbundenes delegerede i april.

Formålet med fusionen er at skabe ét stærkt forbund, der kan tale med én stemme over for politikere og arbejdsgivere.

Men en række medlemsforbund er ikke overbeviste. Et af dem er 3F, der er en del af LO og repræsenterer faglærte og ufaglærte.

- Med FTF vil vi blive mange organisationer med forskelligartede opfattelser af tingene, siger 3F-formand Per Christensen til Fagbladet 3F.

3F har ikke besluttet sig for eller imod - det sker torsdag - men Per Christensen er betænkelig ved, om der bliver for store interne forskelle.

Jyllands-Posten skriver torsdag, at Per Christensen blandt andet frygter, at de ufaglærte vil få en meget svagere stemme, hvis FTF'erne med deres mellemlange videregående uddannelser kommer med om bord.

Ifølge Søren Kaj Andersen har 3F'erne svært ved at se sig selv i fællesskab med for eksempel sygeplejersker og skolelærere.

- Samtidig er der nok også en usikkerhed omkring, hvilken fremtid 3F går i møde. Det er den største enkeltorganisation i LO, men nu kan der komme andre ind, som man også skal forholde sig til, siger forskeren.

3F er ikke ene om at udtrykke skepsis. Inden for LO stritter blik- og rørarbejderne og Malerforbundet imod, og i FTF-regi er der modstand fra blandt andet Finansforbundet og it-fagforeningen Prosa.

Samlet set tegner det dog til, at fusionen sendes til de delegerede i april. Men den endelige afgørelse er et åbent spørgsmål.

- Der skal være to tredjedeles flertal i såvel LO som FTF, og der er ingen tvivl om, at det endelige resultat kommer til at ligge tæt omkring det, siger Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.

  • Ny Brøndby-sponsor giver ballade i 3F-bagland
    Per Christensen fra 3F er en af dem, der har kritiseret fusionsplanerne for FTF og LO. 3F's hovedbestyrelse tager stilling til forbundsbrylluppet torsdag. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan