Annonce
Politik

Nyt Folketingsår: Infrastruktur og udligning er i fokus

For Anne Valentina Berthelsen er det langt fra blevet rutine at færdes på Christiansborg. Foto: Philip Davali

25-årige Anne Valentina Berthelsen vil i høj grad fokusere på infrastruktur - især i sin egenskab

af SF's transportordfører.

LOLLAND-FALSTER 25-årige Anne Valentina Berthelsen, der er opvokset i Sakskøbing, er nyvalgt folketingsmedlem for SF valgt i Næstvedkredsen og bosat i København.

Hun har haft en travl og udfordrende første tid som folketingsmedlem.

- Det har været hårdt og udfordrende. Jeg har rigtigt meget ansvar og har via mine ordførerskaber rigtigt meget på mit skrivebord. Jeg har i den grad lært, at jeg skal spørge, fortæller hun om de mange møder, hun allerede har været til i eksempelvis Transportministeriet.

- Når jeg ikke helt forstår, hvad der bliver talt om, så er det vigtigt at spørge ind til betydningen. Samtidig er det også vigtigt, at jeg kan vende sagerne med mit bagland. I nogle ministerier kan embedsværket godt finde på at gå hurtigt henover en beslutning, der kan være ret vigtig, hvis de øjner en mulighed for at banke en ny uerfaren ordfører på plads. Så der handler det om at være vaks ved havelågen og give udtryk for, at jeg lige skal vende sagen med nogle partikollegaer, fortæller Anne Valentina Berthelsen, der kan mærke ansvaret ligge på sine skuldre.

- Både overfor vælgerne, men også overfor mit efter parti. Vi går afsindigt meget op i transportområdet, og vi har et hjertebarn, der hedder Togfonden, fortæller hun.

Hvem vender du så sagerne med?

- Jeg vender det med Karsten Hønge, der tidligere har været transportordfører, eller med Pia Olsen Dyhr, der tidligere har været transportminister (og nuværende partiformand red.), samt to rådgivere, der ved meget om transportområdet, fortæller hun.

Anne Valentina Berthelsen slog i valgkampen blandt andet til lyd for vigtigheden af en udvidelse af Rute 9.

I trafikaftalen, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti lavede tilbage i marts, blev der afsat 125 millioner kroner til en omfartsvej ved Nørreballe og 5 millioner kroner til en undersøgelse af mulige fremkommelighedstiltag på resten af strækningen fra Maribo til Svendborg.

Derudover blev der i aftalen afsat 450 millioner kroner til udbygning af E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing.

Som transportordfører vil Anne Valentina Berthelsen først og fremmest kæmpe for Togfonden og dernæst infrastrukturprojekter øst for Storebælt. Foto: Philip Davali

Vil lave bred aftale

Men efter valget har den nye transportminister Benny Engelbrecht (S) meddelt, at trafikaftalen skal tilbage på forhandlingsbordet.

- Når borgmestre og lokalbefolkningen er bekymrede for, om projekterne nu bliver til noget, så tænker jeg, at man lige skal have ro på. Jeg tror ikke, at ministeren ligger særligt langt fra, hvor Venstre lå, da aftalen blev indgået. I SF mener vi også, at der er mange elementer i aftalen, der er rigtigt gode, slår Anne Valentina Berthelsen fast og tilføjer:

- Men transportministeren vil have flere partier med og have en bred aftale. Det var uhørt, at de borgerlige lavede en infrastrukturaftale, der var så smal. Det var en valgkamps-gimmick. Aftalerne i Transportministeriet er som regel brede, fordi det er projekter, der har lang løbetid, og derfor nytter det ikke, at aftalerne bliver lavet om, hver gang magten skifter, mener hun.

Så vil det sige, at det ikke bliver med SF's mandater, at eksempelvis Rute 9 bliver lagt i graven?

- Det kan jeg ikke sige noget om, fordi der er masser af infrastrukturprojekter rundt om i landet, som vi enten er for eller imod. Men vi er nødt til at prioritere, især når vi er mange om bordet, der skal blive enige. Vi er ikke gået i gang med forhandlingerne endnu, og jeg har ikke overblik over, hvor de andre står endnu, siger Anne Valentina Berthelsen og forventer, at forhandlingerne går i gang til februar.

Kort efter valget 5. juni gav Anne Valentina Berthelsen udtryk for overfor Folketidende, at hun håbede på at få nogle ordførerskaber, hvor hun kunne sætte et lokalt aftryk for Lolland-Falster - og her er transportordførerskabet vigtigt i et lokalt perspektiv, mener hun.

- Transportområdet handler om to ting for mig. Dels handler det om den grønne omstilling. Transport er nøglen til at opnå de 70 procents reduktion i CO2-udledningen. Men der er også en mobilitetsdagsorden. Altså vi skal have landet til at hænge sammen, og det er ekstremt vigtigt for Lolland og Falster. Der er det vigtigt, at der ikke går sognerådspolitik i transporten. Vi er lige nu to ordfører fra Folketingets partier, der ikke er valgt i Jylland, så vi kommer til at skulle slås for det, konstaterer hun.

Den anden transportordfører er Mette Thiesen (NB) valgt i Nordsjællands Storkreds.

- Jeg har drukket en kop kaffe med hende. Det krævede lidt overvindelse, men hun er faktisk rigtig sød og egentligt bare mest konservativ, når det handler om transportpolitik, siger Anne Valentina Berthelsen.

Dermed er transportpolitikken det vigtigste område, som Anne Valentina Berthelsen vil kaste sig over i det kommende folketingsår.

- Det er det tungeste ordførerskab, jeg har. Samtidig er det min vurdering, at det er det vigtigste område af mine ordførerskaber for vælgerne. Så det er på transportpolitikken, at jeg vil lægge hovedparten af mine kræfter, slår hun fast og understreger, at hendes udgangspunkt er at arbejde hårdt for en udvidelse af Rute 9 blandt andet også med et fremskudt færgeleje ved Tårs-Spodsbjerg.

- Det vil være med til at reducere rejsetiden. Der er et potentiale i, at der bliver lavet noget, der ligner et trekantsområde, som vil styrke erhvervslivet, turismen og mobilitetsmuligheder i forhold til job og uddannelse for både Fyn og Lolland, siger hun og bringer et forbehold ind:

- Der er masser af dagsordener, som jeg gerne vil have løftet, og jeg bliver nødt til at tage hensyn til mit parti. Ikke kun det lokalområde, som jeg er valgt i, men også det udsnit af lokalbefolkningen, som er SF'ere. Dér er Togfonden min klare førsteprioritet. Jeg sætter mig ikke ned og finder penge til hverken en Næstved-Rønnede-motorvej, Rute 9, udvidelse af E55 eller noget helt fjerde, før der er penge til Togfonden, slår hun fast.

Anne Valentina Berthelsen føler et stort ansvar, efter hun 5. juni blev valgt til Folketinget. Foto: Philip Davali
Artiklen fortsætter efter annoncen

Udligningsreformen

Selv om transportpolitikken kommer til at fylde meget for Anne Valentina Berthelsen, så forventer hun også, at hun kommer til at beskæftige sig en del med en kommende udligningsreform i sin egenskab af at være medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer.

- En udligningsreform står højt på min liste. Det gør den både i mit parti, men også i andre partier.

Hvad skal den indeholde?

- Den skal indeholde noget, så alle får en lille smule, og ingen bliver helt tilfredse, siger hun og nævner det seneste eksempel med de rige Frederiksberg og Gentofte kommuner, der er blevet kompenseret for fraflytning, fordi kommunerne har opdateret deres cpr-registre.

- Det er helt hul i hovedet, at det kan lade sig gøre. Det er sådan nogle ting, som vi skal ind og kigge på, hvordan vi kan forhindre, at det kan ske, siger hun.

For borgmestre og borgere på Lolland-Falster er det springende punkt ved en ny udligningsreform, at Lolland og Guldborgsund kommuner får flere midler for at kunne opretholde et fornuftigt serviceniveau. Hvad er dit udgangspunkt?

- Hvis det står til mig, så er det også mit udgangspunkt. Men for mig hænger udligning og budgetloven sammen. For et års tid siden så vi, at der ligger mange millioner kroner sparet op i kommunerne, fordi de er bange for, at der kommer en sanktion. Udligningsreformen skal give noget mere til de kommuner, der har et reelt behov, og så skal kommunerne bindes lidt mindre på hænder og fødder i forhold til, hvordan de bruger pengene. Eksempelvis ved, at kommunerne kan lave flerårige budgetter, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjælp til fattige kommuner

Anne Valentina Berthelsen erkender, at der internt i SF ikke nødvendigvis er fælles fodslag i forhold til, hvordan en ny udligningsreform skal strikkes sammen.

- SF er jo noget, man kunne skælde ud for at være et storbyparti. Vi har masser af vælgere i storbyerne, men vi har også vælgere i provinsen, siger hun.

Hvor står du så, hvis du skal være helt skarp?

- Der synes jeg ikke, at der er nogen diskussion. Vi skal være bedre til at hjælpe de kommuner, som har dårligere forudsætninger for at tage hånd om deres borgere, og det er en udligningsreform en klar løsning på, siger hun og slår fast, at de fattige kommuner dermed skal have mere i udligning.

Anne Valentina Berthelsen nævner blandt andet også socialpolitikken, hvor hun forventer, at hendes parti kommer til at spille en afgørende rolle i den kommende valgperiode.

- Her har jeg ikke selv ordførerskaber, men eksempelvis når vi taler om førtidspension, så er der i dag forskel på, hvordan mulighederne for at få førtidspension er alt efter, hvilken kommune man bor i. Det skal laves om, slår hun fast og nævner også social eksport.

- Det er helt okay, at eksempelvis førtidspensionister flytter til Lolland. Det er forståeligt, fordi der er billige boliger. Men pengene skal bare følge med, ellers hænger det ikke sammen, siger hun.

Ifølge Anne Valentina Berthelsen så består SF af to slags SF'ere.

- Vi har de grønne SF'ere, og så har vi de røde SF'ere. Jeg er en mærkelig kombination af begge, fordi jeg har fået nogle ordførerskaber, som handler om den grønne omstilling. Jeg repræsenterer en generation, som har sidste chance. Det er os, der skal løse klimakrisen, og det er os, der kommer til at leve med konsekvenserne, hvis ikke det lykkes. Samtidig kommer jeg også fra en egn med nogle sociale forhold, som har formet mig, og som var med til at sende mig ind i politik som ret ung. Det kommer til at spille en kæmpe rolle for, hvordan jeg vil rådgive min gruppe, og hvad jeg synes, at vores prioriteringer skal være, fortæller hun.

Anne Valentina Berthelsen har også, som hun selv udtrykker det, drukket en kop kaffe med René Christensen (DF) og Marcus Knuth (V).

- Foreløbig har jeg meget at lære i forhold til arbejdsgangene og de mange møder, jeg skal til. Men jeg regner med, at jeg med tiden også får mere tid til at vende vigtige lokale emner med de andre folketingsmedlemmer fra Lolland-Falster, siger hun.

  • For Anne Valentina Berthelsen er det langt fra blevet rutine at færdes på Christiansborg. Foto: Philip Davali
  • Som transportordfører vil Anne Valentina Berthelsen først og fremmest kæmpe for Togfonden og dernæst infrastrukturprojekter øst for Storebælt. Foto: Philip Davali
  • Anne Valentina Berthelsen føler et stort ansvar, efter hun 5. juni blev valgt til Folketinget. Foto: Philip Davali
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum