cookie-og-privatlivspolitik
René Christensen (DF) forventer fortsat at have travlt i Folketinget, selvom hans parti blev mere end halveret ved folketingsvalget 5. juni og er kommet i opposition.

3

Billeder

René Christensen (DF) forventer fortsat at have travlt i Folketinget, selvom hans parti blev mere end halveret ved folketingsvalget 5. juni og er kommet i opposition.
Foto: Philip Davali

Christiansborg

Nyt folketingsår: - Man skal også kende sin plads

René Christensen (DF) kommer til at have stort fokus på miljø og fødevarer.




01. oktober 2019 kl. 13:53 Af Jesper Bøgh

Annonce
FAKTA
René Christensen (DF):
Aktuelle udvalgsposter:


Formand for Miljø- og Fødevareudvalget
Medlem af:
Finansudvalget
Skatteudvalget
Aktuelle ordførerskaber:
Finansordfører
Fiskeriordfører
Miljøordfører

LOLLAND-FALSTER Dansk Folkepartis René Christensen forventer travlhed på Christiansborg på trods af, at Dansk Folkeparti ikke længere er i centrum af dansk politik, men i opposition med en del mindre mandatmæssig tyngde end før folketingsvalget 5. juni.

Han er blevet formand for Miljø- og Fødevareudvalget, hvor Kasper Roug (S) er næstformand.

- Der har vi allerede et rigtigt godt samarbejde, hvor vi har talt en del om, hvordan vi skal drive politikken i udvalget, så vi kan lave nogle udspil og aftaler på tværs af partier, fortæller René Christensen.

Betyder det noget lokalt på Lolland-Falster?

- Ja, det gør det, fordi vi har rigtigt meget landbrug lokalt, og der skal laves vandhandlingsplaner. På den måde er målet, at vi kan have et velfungerende udvalg, hvor vi kan tale med hinanden i stedet for at skubbe til hinanden, så tror jeg, at vi kan udvikle noget, der er til stor glæde for provinsdanmark, forudser René Christensen, der giver udtryk for, at netop Miljø- og Fødevareudvalget er et centralt udvalg i forhold til hele dagsordenen omkring miljø og klima.

- Man kan bare tage udfordringerne omkring plastik i verdenshavene og i naturen. Det fylder rigtigt meget hos borgerne og hos politikerne, og det er noget, som vi skal forholde os til i udvalget, siger han og understreger, at man internt i Dansk Folkeparti efter valget har besluttet, at miljødagsordenen skal fylde noget mere.

- Det har den altid gjort, men vi har ikke kommunikeret så meget på den dagsorden. Jeg har haft meget interesse for det hele tiden, fordi jeg har arbejdet meget med eksempelvis landbruget og kloakering i det åbne land, forklarer han.


Kender hinanden godt

René Christensen ser det som en fordel, at netop han og Kasper Roug kender hinanden godt.

- Politik er relationer, og selvom vi har forskellige politiske holdninger, så tror jeg, at vi kan finde hinanden, og der er jeg glad for, at det er Kasper Roug, der er næstformand, siger René Christensen.

Så vi kommer til at se noget fra jer, der får konkret betydning på Lolland-Falster?

- Helt klart. Landbruget kommer til at opleve en forandring over de næste år. Vi er ved at implementere landbrugsreformen. Den vil jeg selvfølgelig kæmpe for, at vi får implementeret, og der er nogle der kæmper imod, hvor Kasper Roug godt kan være en der trækker i den retning. Derfor passer vi også fint til hinanden, for vi sidder jo ikke bare og klapper hinanden på skuldrene, siger han.

- Så er der miljødagsordenen, som betyder noget for os alle sammen. Der vil jeg kæmpe for, at det ikke skal være dyrere at være dansker. Man kan jo høre den røde fløj tale om højere afgifter, og det kommer vi til at tale en masse om, forudser René Christensen.


Finanslovsforhandlinger

En del af René Christensens fokus i de kommende uger og måneder bliver også den kommende finanslov, hvor René Christensen har bevaret posten som Dansk Folkepartis finansordfører.

- Normalt på dette tidspunkt af året, så ville regeringens finanslovsforslag være blevet fremlagt. Men det har regeringen ikke haft mulighed for, fordi vi havde valg i en sommerferie. Det er fair nok, siger han og forventer, at regeringen vil forsøge at lave en finanslovsaftale med støttepartierne Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre.

- Men det betyder jo, at Enhedslisten skal blive enige med De Radikale, og det bliver spændende at se, konstaterer René Christensen.

Så du forventer ikke, at du kommer til at bruge voldsomt meget tid ovre i Finansministeriet?

- Jo, det gør jeg. Eksempelvis aftalen om seniorførtidspension, hvor man kan gå fra seks år før, hvis man er nedslidt, med et forsørgelsesgrundlag på førtidspensionsniveau, er der stadig flertal for. Det skal implementeres. Så er der et energiforlig, hvor vi skal lave tre stor vindmølleparker. Sådan er der flere forlig, der skal implementeres, siger René Christensen, der dog erkender, at Dansk Folkeparti formentlig fremadrettet kommer til at spille en mindre rolle end tidligere.

- Jeg har selvfølgelig nogle mindre ting, som vi gerne vil byde ind med i forhold til en kommende finanslov. Men man skal også kende sin plads. Som støtteparti glæder man sig, når man har fået 75-80 procent, og når man er i opposition, så glæder man sig, når man har fået 20-30 procent. Sådan er det jo, konstaterer han.


Udligning i fokus

For René Christensen vil kommende forhandlinger om en udligningsreform også have en hel del fokus i det kommende folketingsår.

- Det seneste eksempel, hvor to af landets rigeste kommuner, Gentofte og Frederiksberg, bliver kompenseret på grund af opdatering af cpr-registre, fortæller bare, hvor skørt systemet er, og at tiden er løbet fra udligningen, som den er i dag. For to år siden var vi rigtigt tæt på at have en aftale - faktisk en god aftale for Lolland og Guldborgsund kommuner. Men alle troede, at der ville komme et folketingsvalg om lidt, og derfor blev det ikke til noget, fordi blandt andre Socialdemokratiet frygtede, at der i en valgkamp kunne være socialdemokratiske borgmestre, der ville kritisere eget parti, siger han og tilføjer:

- Det er desværre en slåskamp om, at Lolland og Guldborgsund skal have nogle af Københavns Kommunes penge, fordi det er synd for os, og København er den onde, mener han og nævner et element, han gerne ser indbygget i en ny udligningsreform.

- Lolland-Falster har en del unge, der flytter for at studere videre i de store uddannelsesbyer. Det betyder, at vi mister et bloktilskud på 50.000 kroner om året. Så får tilflytterkommunen et bloktilskud på 50.000 kroner, staten betaler SUen, de unge udbyder deres arbejdskraft og betaler kommuneskat af både SU og fritidsjob. Den pågældende kommune har ingen udgift til de unge. Der mener jeg, at fraflytterkommunen burde have lov til at beholde tre års bloktilskud i stedet, mens tilflytterkommunen ikke burde få bloktilskud, fordi den kommune i forvejen har en gevinst ved det, foreslår han og peger på en anden del af udligningsdebatten.

- Det er eksempelvis helt galt, at førtidspension er en kommunal økonomisk opgave. Kommunerne har ikke mulighed for at gøre noget i den sammenhæng. Det er noget andet med kontanthjælpsmodtagere. Der har kommunerne værktøjer til at sætte ind, siger han og pointerer, at i det tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager fraflytter en kommune, så bør fraflytterkommunen betale til tilflytterkommunen.

Hvis det står til René Christensen, så bør forhandlingerne om en ny udligningsreform skydes i gang her i efteråret.

- Hvis der går for lang tid, så kommer vi for tæt på et kommunalvalg (der afvikles i november 2021, red.). Hvis det sker, så vil der være risiko for, at især de store borgmesterpartier ikke tør lave en aftale af frygt for vælgerne ved kommunalvalget, mener René Christensen, der dog understreger, at en implementering af en udligningsreform har lange udsigter.

- Så på den korte bane, og det gælder allerede til de kommende finanslovsforhandlinger, er det nødvendigt, at vi laver en udviklingspulje til de mest udfordrede kommuner, som blandt andet vil komme Lolland og Guldborgsund kommuner til gode. Det bliver vi nødt til. Der er mange kommuner, der ikke kan vente på en udligningsreform, slår han fast.


Lokal infrastruktur

René Christensen nævner også infrastrukturprojekterne som udbygningen af Rute 9, et fremrykket færgeleje ved Tårs og en omfartsvej ved Nørreballe, som var en del af den infrastrukturaftale, som den daværende regering og Dansk Folkeparti med René Christensen i spidsen forhandlede på plads tilbage i marts.

Den nye transportminister Benny Engelbrecht (S) har dog kort efter sin tiltræden sagt, at den aftale skal laves om, og de forhandlinger bliver René Christensen også en aktiv del af, oplyser han.

- Men jeg håber ikke, at de lokale infrastrukturprojekter vil blive taget ud af et infrastrukturforlig. Men det tror jeg nu ikke, fordi der er tradition for at lave brede forlig på infrastrukturområdet, siger han og tilføjer:

- Her håber jeg selvfølgelig også, at andre gode kræfter som eksempelvis Kasper Roug (S) og Lennart Damsbo-Andersen (S) står fast på, at de projekter skal bibeholdes som planlagt.

I Dansk Folkeparti er sårene efter valgnederlaget ifølge René Christensen blevet slikket, og han giver udtryk for enighed i formand Kristian Thulesen Dahls efterrationalisering om, at Dansk Folkeparti burde have arbejdet hårdere for at blive regeringsparti.

- Men det var i blå blok ikke så harmonisk. Hvis der kun havde været Venstre og Dansk Folkeparti, så havde vi fået lavet et godt regeringsgrundlag. Men der var Liberal Alliance, der kravlede i træer på topskattelettelser og truede med at vælte en regering på det spørgsmål, siger han.

Havde I gået i regering på det tidspunkt, så havde det formentlig betydet, at du havde fået en ministerpost?

- Det ved man jo aldrig. Det skal man ikke sidde og tænke på.

Hvis du nu er helt ærlig, tænker man så slet ikke i den retning?

- Når man har været folketingspolitiker i nogle år, så vil man jo gerne være minister. Man kan som folketingspolitiker sætte mange dagsordener. Men 80 procent af tiden kommenterer vi på det, som regeringens ministre kommer med. Som minister har man serveretten, så det ville jeg da gerne. Den er ikke længere, siger René Christensen og tilføjer:

- Men det er ikke det, der driver mig. Det er at lave nogle resultater.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her