cookie-og-privatlivspolitik
Christian Juhl (EL) har netop taget hul på sin tredje og sidste valgperiode i Folketinget.

3

Billeder

Christian Juhl (EL) har netop taget hul på sin tredje og sidste valgperiode i Folketinget.
Foto: Ingrid Riis

Christiansborg

Nyt folketingsår: - Ulighed på LF skal ikke vokse

Christian Juhl (EL) vil have sikret et ordentligt arbejdsmiljø på Femern Bælt-byggeriet.




02. oktober 2019 kl. 08:06 Af Jesper Bøgh

Annonce

LOLLAND-FALSTER Christian Juhl (EL) fra Silkeborg har netop taget hul på sin tredje valgperiode som medlem af Folketinget, hvor han ved valget 5. juni var Enhedslistens spidskandidat i Lollandkredsen og Roskildekredsen. Samtidig bliver det også hans sidste valgperiode på grund af Enhedslistens rotationspolitik.

Christian Juhl brugte en del tid op til valget på at tale især Lollands sag, og det har han i høj grad tænkt sig at fortsætte med i denne valgperiode. Han peger på, at sikring af en ordentligt arbejdsmiljø på byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen vil stå højt på hans politiske dagsorden, når Folketinget åbner for et nyt folketingsår.

- Det betyder, at vi skal have afsat flere penge til Arbejdstilsynet. Vi skal på den lidt længere bane også have et bedre arbejdsmiljøsystem, fordi virksomhederne ikke arbejder godt med arbejdsmiljøet, når vi har 50.000, der kommer galt af sted i Danmark. Heraf en ikke uvæsentlig del i byggeriet, siger Christian Juhl.

I forhold til tunnel-byggeriet hvad er det så, der konkret er brug for?

- Der er brug for ordentlig planlægning. Målet er at lave en tunnel uden arbejdsulykker. Det må være målet for enhver entreprenør. Det skal overholdes, og det betyder, at Arbejdstilsynet skal være til stede. Arbejdsmiljøorganisationen skal være helt i top. Der skal være en bevidsthed hos ledelsen om, at det skal laves ordentligt, slår han fast og understreger:

- Vi vil ikke se flere ulykker!

Samtidig skal det også ifølge Christian Juhl sikres, at der på Femern Bælt-byggeriet er ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

- Fagbevægelsen skal have fri adgang til arbejdspladsen. Vi vil også stramme op omkring reglerne for social dumping, for der vil helt sikkert komme udenlandsk arbejdskraft til dette byggeri. De skal være hjerteligt velkomne, men det skal være på danske løn- og arbejdsvilkår. Der er til finansloven en stribe forslag, der vil gavne det her arbejde. Vi vil gerne have kædeansvar hele vejen igennem. Det vil sige, at når hovedentreprenøren laver aftaler med underentreprenøren, så bliver man ikke kun moralsk forpligtet, men også juridisk forpligtet, forklarer Christian Juhl.


Skal have et ID-kort

Derudover vil Enhedslisten også have et system indført, så alle, der arbejder på bygge- og anlægsarbejdspladser i Danmark, har et ID-kort.

- Det skal kunne vise, hvem de er. I dag er der et stort problem, når Arbejdstilsynet eller Skat kommer til en byggeplads, så løber folk i alle retninger, fordi det er uklart, hvem de er ansat af. Der skal være klare linjer. Der har vi haft et tempo-tab de sidste fire år. Fra 2011 til 2015 havde vi et godt forløb med Mette Frederiksen (daværende beskæftigelsesminister, red.). Det vigtigste er, at vi får strammet op på social dumping, siger han.

Et andet fokusområde for Christian Juhl i denne valgperiode bliver social ulighed.

- Den sociale ulighed er jo ikke lille på Lolland-Falster. Der må ikke laves finanslov, hvor uligheden stiger i Danmark. Det har statsminister Mette Frederiksen (S) forstået. Det skal være sådan, at dem, der har det sværest, får det bedre, siger han.

Hvis Enhedslisten skulle bestemme, hvad vil det så betyde konkret for borgerne på Lolland-Falster?

- Regeringen har allerede taget nogle initiativer på socialområdet, og vi skal have flere af den slags ting. Det bedste vil efter min mening være, at vi sikrer arbejdspladser, før vi begynder at piske mennesker. I de senere år har det været galt, at man tror, at ved at tage penge fra folk, så finder de nok et arbejde. Jeg mener, at en fornuftig regering vil sige, at vi selvfølgelig skal sikre arbejdspladser til alle. Min erfaring fra fagforeningen viser, at folk vil gå på arbejde, selvom de ikke tjener penge på det. Det vil sige, at det kan betale sig at arbejde. Bare arbejdspladserne er der, siger Christian Juhl.


Reel fattigdom

Han mener derudover, at de, der ikke har noget arbejde, ikke er blevet behandlet ordentligt de senere år.

- Vi har jo reel fattigdom i Danmark. Man kan bare rejse rundt på Lolland og Falster og konstatere, at der sker en grim social eksport af folk, der er på kontanthjælp og førtidspension. De rige kommuner prøver at skubbe dem til eksempelvis Lolland og Falster, siger han og pointerer, at social eksport skal stoppes.

- Det kan vi gøre bedst ved, at staten står for de sociale udgifter. Det skal så være de lokale, dygtige socialrådgivere, der vurderer ud fra det. Derfor har vi stillet et forslag, der ændrer på refusionsreglerne, fortæller han.

Den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er i dag i udgangspunktet ens på tværs af ydelser og aftrappes over tid. I de første fire uger er refusionsprocenten 80 procent og falder gradvist til 20 procent efter et år med ydelser.

- Det medfører i dag, at kommunerne er i en meget barsk situation, hvis ikke der er arbejdspladser nok. Derfor foreslår vi, at man bliver på 80 procent for alle sociale ydelser. Samtidig er det kommunens socialrådgivere og medarbejdere på jobcentrene, der vurderer, hvad der er bedst for det enkelte menneske, i stedet for at de vurderer, hvad der er bedst for kommunens kasse, siger han.

Så hvis det bliver, som Enhedslisten ønsker, så kommer vi ikke til at se social eksport?

- Det vil i hvert fald blive dæmpet meget, fordi de sociale ydelser, så vil være uafhængige af, hvilken kommune man bor i. Det burde være sådan, at de rige kommuner med plads til at hjælpe de svageste i samfundet tilbyder den hjælp. Men det eksisterer jo ikke kommunerne imellem, tværtimod, konstaterer han, hvilket fører Christian Juhl frem til, at den kommunale udligning bør ændres.

- Det er noget, der skal forhandles. Vi har talt med Lollands borgmester (Holger Schou Rasmussen (S), red.) om at lade uvildige folk gå det igennem og komme med forslag. Hvis borgmestre skal forhandle, er det næsten forudsigeligt, at de borgmestre fra kommuner, der har en god økonomi, vil holde fast i det, mens borgmestre fra kommuner, der har en dårlig økonomi, vil have flere penge, siger Christian Juhl.

Skal det så i din optik være sådan, at de rige kommuner skal betale flere penge, end det sker i dag, til eksempelvis Lolland og Guldborgsund kommuner?

- På længere sigt, ja. I første omgang er vi nødt til at erkende, at Folketinget bliver nødt til at gå ind med nogle penge i en overgangsperiode. Ellers får vi aldrig borgmestrene med på det. Det her er forsøgt i årtier, og det skal have en vis opbakning i Kommunernes Landsforening (KL), mener Christian Juhl.

Er det realistisk at få den opbakning i KL, når KL består af 98 kommuner, hvoraf nogle er rige og andre fattige - og det samtidig skal være et nulsumsspil?

- Det er derfor, jeg peger på den sociale refusion som den første væsentlige vedtagelse. Vi kommer ikke til at kunne lave en ændring uden, at staten lægger nogle penge i kassen.

Hvor optimistisk er du i forhold til at få landet en aftale om udligning?

- Vi ved jo godt, hvilke kommuner, der er i klemme og løfter mere end andre. Det er jo det, vi skal have folk til at forstå. Vi løfter en opgave, som er en fælles national opgave, og det er en tilfældighed, at det er os, der har mistet værftet og de andre store arbejdspladser. Og at vi har fået rigtigt mange, der køber de billige huse eller bor til leje, siger han.

Så hvor optimistisk er du i forhold til at få landet en aftale?

- I forhold til social refusion er jeg optimistisk, for der flytter vi bare nogle penge. Der er i hvert fald et krav, vi har med til de kommende finanslovsforhandlinger. Det ser til gengæld sværere ud med den kommunale udligning, fordi det er et kompliceret område. Det kan være, at jeg er fantasiløs, men jeg er næsten ligeglad med, hvilke skridt vi tager. Bare vi kommer fremad, for det er urimeligt, at de fattige kommuner skal hænge, som de gør, siger han.


Klima i transport

I trafikaftalen, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti lavede tilbage i marts, blev der afsat 125 millioner kroner til en omfartsvej ved Nørreballe og fem millioner kroner til en undersøgelse af mulige fremkommelighedstiltag på resten af strækningen fra Maribo til Svendborg. Derudover blev der i aftalen afsat 450 millioner kroner til udbygning af E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing.

Men efter valget har den nye transportminister Benny Engelbrecht (S) meddelt, at trafikaftalen skal tilbage på forhandlingsbordet, og det er Christian Juhl tilfreds med.

- Alle dem, der gerne vil have mere asfalt, må kigge sig selv i øjnene og spørge sig selv, om vi skal nå klimamålene, eller vi ikke skal nå klimamålene. Hvis vi skal nå klimamålene, så bliver det en udbygning af den kollektive trafik - og det vil sige især togene og gerne busserne i de tyndtbefolkede områder, slår han fast og understreger, at klimaloven med 70 procents CO2-reduktion i 2030 vil få stor betydning, når det handler om transport.

- Man må kigge på sig selv og sin benzin- eller dieselbil og vurdere, om den ikke skal køre mindre, indtil man køber en elbil, siger han og tilføjer, at det derfor skal være nemt at komme fra Nakskov til København med offentlig transport.

Hvilken rolle kommer klimamålene til at spille for Enhedslistens opbakning til de nævnte lokale infrastrukturprojekter fra forårets aftale?

- Alle aktiviteter, som vi kommer til at planlægge - både med transport og infrastruktur i det hele taget - vil have en overskrift, der hedder: Hvordan spiller det sammen med klimamålene og samtidig undgå social slagside. Det må alle politikere og borgere vænne sig til, slår han fast.

Det bliver vel også dyrt at lave klimaomstillingen?

- Jo, men hvis du laver en nøgtern borgerlig økonomisk kalkule, så vil det blive ekstremt dyrt, hvis ikke vi gør det. Men der findes mange milliarder i vores samfund, hvor nogle af dem ejes af folk, der kan købe, hvad de vil, mens andre lever på et eksistensminimum. En del af pengene bliver blandt andet også lagt i skattely og momskarruseller. Så der findes ufatteligt mange penge i vores samfund. De er bare ikke lagt ind på bordet til fælles bedste, mener han.


Undrer sig

Christian Juhl peger i øvrigt på, at de emner, han har nævnt som værende vigtige politikområder for Lolland-Falster, sagtens kunne løftes i fællesskab med folketingskollegerne fra Lolland-Falster i det, som populært kaldes Kaffeklubben, som nu består af Lennart Damsbo-Andersen (S), Kasper Roug (S), Marcus Knuth (V) og René Christensen (DF).

De fire har dog tidligere i Folketidende givet udtryk for, at Christian Juhl og Anne Valentina Berthelsen (SF) ikke kan være en del af i klubben.

- Jeg forstår ikke helt den der håndskyhed om, at vi skulle være ekstreme. Vi arbejder med præcis de samme emner som de andre. Derfor tænker jeg også, at det her var en lidt speciel måde at blive budt velkommen på, og det må vi jo arbejde os ud af. En kaffeklub kan jo ikke have en funktion, hvis de ekskluderer. Man skulle netop tro, at en kaffeklub skulle bestå af flest mulige, der arbejder for, at området bliver udviklet. Men jeg arbejder jo bare videre, for det er jo ikke afhængigt af Kaffeklubben, siger Christian Juhl og tilføjer:

- Ovre i Jylland ville vi være blevet glade, uanset hvor det folketingsmedlem boede, var valgt eller var født. Det er hinsides al sund fornuft, at man ikke siger, at vi rager alle kræfter til os, vi overhovedet kan i området. Det tror jeg også vil ændre sig.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her