cookie-og-privatlivspolitik
Det kom bag på hele verden, da Berlinmuren faldt 9. november 1989.
Det kom bag på hele verden, da Berlinmuren faldt 9. november 1989.
Foto: Ritzau/Scanpix/arkiv

Da muren faldt

Det største i mit politiske liv

Folketingsmedlem for Venstre og tidligere mangeårig minister Bertel Haarder beretter om tiden under den kolde krig og efter Murens Fald.




28. oktober 2019 kl. 09:42 Af Bertel Haarder

Annonce

Af Bertel Haarder

Som barn var jeg med mine forældre og en storebror i Harzen, hvor vi overnattede i Goslar og Bad Harzburg.

Jeg husker tydeligt det mørke, der herskede på den østlige side af zonegrænsen. Derover lå "Brocken", det bjerg, der har givet navn til "Bloksbjerg". Det henlå i mørke ligesom det meste i østzonen set vestfra.

Den store forskel på øst og vest gjorde et stort indtryk på mig. Jeg forstod, at mennesker på den anden side ikke kunne bevæge sig frit, fordi de blev holdt inde bag pigtråd og blev bevogtet af maskingeværreder.

Men i Danmark var der mange, der var betagede af DDR (Østtyskland) og alle de andre diktaturstater.

Som studerende oplevede jeg danske intellektuelle, der ligefrem dyrkede de lukkede diktaturstater. Ungkommunisterne dominerede totalt de danske elev- og studenterorganisationer. Mange kendte danskere fik deres politiske skoling i Østberlin - ingen nævnt, ingen glemt - herunder ledende medarbejdere i Danmarks Radio. Naive højskolefolk sammenlignede massemorderen Mao med Grundtvig osv.

De blev "demokratiblinde". De troede på de glansbilleder, der blev udsendt af de undertrykkende regimer, mens de foragtede de vestlige demokratier, talte om "repressiv tolerance" osv.

Derfor kunne et flertal i en meningsmåling gøre USA til den største trussel mod verdensfreden, mens den sovjetiske diktator udnævnte sig selv til "fredsmarskal".

Børnepædagogernes og bibliotekarernes fagblade udsendte særnumre om "Kvinder på Cuba" og de naive fredsbevægelser, der var nyttige idioter for diktatorerne i øst.

Venstresocialisterne gik til valg med en pjece, der viste en albansk maskingeværrede med teksten "på vagt for socialismen" (Albanien var det måske allerværste diktatur i verden).

Men pludselig væltede gudebillederne. For eksempel da 10.000 cubanere strømmede ind på den peruvianske ambassade for at slippe væk fra paradiset.

Og da Sovjetunionen kollapsede, var det slut med den massive støtte fra KGB til ungkommunister, fredsbevægelser og så videre i Danmark, og pludselig ændredes også sprogbrugen. I Danmarks Radio kunne man nu høre om undertrykkelsen, som man tidligere gik varsomt omkring, angiveligt for fredens skyld.

Geografforlaget makulerede en geografibog skrevet af lektor Rasmus Ole Rasmussen på Roskilde Universitetscenter, hvor han gik let hen over undertrykkelsen af det tjekkiske forår i 1968 og beskrev Tjekkoslovakiet som et demokrati, hvor kommunistpartiet bestemte, fordi det var det største parti!

Da jeg året forinden som undervisningsminister havde angrebet bogens indhold, blev jeg kraftigt imødegået af samme forlag!

(Sagen kom frem, fordi udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen havde fundet bogen i sin søn Jakobs (!) skoletaske, hvorefter jeg fandt samme bog i min egen søn Frederiks skoletaske!)

Muren væltede, og på vej til Østrig i ministerbilen kørte vi forbi det samme sted i Harzen, hvor jeg havde stået som barn og oplevet pigtråden, maskingeværrederne og mørket på den anden side. Nu kom der strømme af små østtyske Trabant-biler, der hoppede over zonegrænsen (der var niveauforskel), mens østtyskerne hujede og skreg af glæde.

I Krakow oplevede jeg en kæmpe studenterdemonstration, hvor der blev viftet med tusindvis af amerikanske flag - ja, amerikanske flag! I Vesten blev de amerikanske flag ofte brændt af!

Da jeg som undervisnings- og forskningsminister skulle fra München til Wien med kollegerne, fik den tyske minister Heinz Riesenhuber en lys ide: Vi fløj turen i diktator Honeckers private fly med luksusindtræk, spilleborde og en ram lugt af mølkugler!

Riesenhuber næsten græd, da han takkede os alle for støtten til den tyske genforening, som jo ikke var nogen selvfølge. Der var betænkeligheder i flere lande, og den danske statsminister Schlüter udtalte lidt uforsigtigt, at han holdt så meget af Tyskland, at han foretrak, at der var to tysklande! Men han var jo også sønderjyde (ligesom jeg selv)!

Læs også: Markerer 30-året for Berlinmurens fald

Læs også: Murens fald skabte et helt nyt Tyskland

Læs også Læs også "- Der er endnu mange ufortalte skæbner at formidle"

Læs også: Et stykke af Muren ligger hjemme på bogreolen



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Da-muren-faldt