cookie-og-privatlivspolitik
Berlin i dagene efter Murens fald i november 1989.

2

Billeder

Berlin i dagene efter Murens fald i november 1989.
Foto: E.Reichert

Da muren faldt

Sørgmodig stemning i DDR blev afløst af ægte glæde da Muren faldt

Journalist Ole Retsbo fulgte de historiske begivenheder i Østeuropa i efteråret 1989. Nu beretter han om oplevelserne på Højskolen Marielyst.




10. november 2019 kl. 13:30 Af Lars Hovgaard

Annonce

SYDFALSTER - Jeg husker, når vi sejlede hjem fra Østtyskland. Og stod på færgen i Warnemünde og vinkede farvel til vores venner. De stod inde på stranden og vinkede til os - og var spærret inde. Godt nok i et stort land, men stadig spærret inde. Der var jo vagttårne ved kysten og på grænsen, men våbnene vendte ind mod landets egne borgere. Det påvirkede mig at opleve.

Sådan fortæller mangeårig journalist og historiker Ole Retsbo om nogle af sine første oplevelser med DDR. Det allerførste besøg var i 1975 på en studietur med gymnasiet, under ledelse af historiker og forfatter Søren Rishøj.

- Vi var jo nok sådan lidt langhårede og venstreorienterede den gang - og havde en idé om at møde det samme i Østtyskland. En aften skulle vi på diskotek, men blev afvist i døren, fordi vi ikke havde slips og jakke på. Så blev vi kørt et sted hen, hvor vi kunne købe de manglende beklædningsgenstande - og blev derefter sluppet ind til musikken. Men det efterlod mig med et indtryk af, at man hyldede småborgerligheden mere end de venstreorienterede paroler, som vi gik op i dengang, fortæller Ole Retsbo.

Midt i 1980'erne vendte han tilbage et par gange - og fik forstærket indtrykket af et overvåget og undertrykkende land.

- Jeg havde en ven, som kendte nogle hippie-typer i Falkensee, en lille forstad til Østberlin. Og jeg var med ham dernede på et par besøg vel nærmest som en slags "politiske turister". Og hver gang havde jeg oplevelsen af, at nok kunne de feste og drikke øl, men der var hele tiden sådan en sørgmodig stemning over det. Der var ikke ægte glæde.


Revolutioner og opbrud

- Nok var der ikke åben undertrykkelse af borgerne i DDR rundt om på gaderne, men det var et kontrolsamfund. Indbyggerne blev holdt nede, var frihedsberøvede og kunne ikke rejse frit. Der var en slags indesluttet låg på det hele. Og særlig blev man jo mindet om det, når vi tog afsked ved færgen i Warnemünde, fortæller Ole Retsbo.

Og det var med de indtryk i bagagen, at han som ung og ny i journalistfaget i 1988 trådte ind på udlandsredaktionen på TV2 - og fik Østeuropa som stofområde.

- Det var dengang et underprioriteret område på nyhedsfronten. Der skete jo aldrig noget i de østeuropæiske lande, var opfattelsen den gang blandt de fleste journalister. Så det blev hilst velkomment, at jeg selv bød ind på at dække den del af verden, fortæller Ole Retsbo - som den gang var helt uforberedt på, hvad der kort tid efter ventede ham af revolutioner og opbrud i landene bag Jerntæppet.

- Man kunne jo fornemme og mærke, at der var nogle politiske forandringer undervejs, når man rejste rundt og lavede reportager, men at det skulle gå så hurtigt, havde ingen jo forestillet sig, fortæller han i dag 30 år senere.

Selve Murens fald, 9. november, oplevede han dog på afstand midt i en ferie.

- Jeg var til en fest den aften og fjernsynet kørte med direkte transmission fra de historiske begivenheder i Berlin. Der var fortrinsvis unge mennesker til festen, som nok ikke helt forstod betydningen af, hvad der foregik. Men jeg sad hele aftenen og kiggede på skærmen. Det føltes helt uvirkeligt. Man kunne virkelig se den ægte glæde i østtyskernes ansigter den aften, mindes Ole Retsbo.


Fejring af friheden

Kort efter var han tilbage på job og atter på vej mod Østeuropa. Denne gang gjaldt det Prag, hvor domino-effekten var nået til - og den unge tv-reporter landede lige midt i en stor frihedsdemonstration i den daværende tjekkoslovakiske hovedstad. Kort efter gjaldt det Rumænien og Ceausescus blodige fald. Alt sammen i løbet af få måneder.

- Alt det skete i mit første år som journalist. Efter omvæltningerne i Østeuropa rykkede det nyhedsmæssige fokus mod Rusland. Og i løbet af 1990-1991 tabte medierne efterhånden interessen for den del af verden. På det tidspunkt ulmede det på Balkan, hvor borgerkrigen snart efter brød ud - og de begivenheder dækkede jeg så i de følgende år. Og andre af mine kolleger tog over på dækningen i blandt andet det genforenede Tyskland, fortæller Ole Retsbo, der i dag arbejder som journalist på Danmarks Radio.

Når han i dag husker tilbage på begivenhederne for 30 år siden, så glæder han sig især over, at de DDR-borgere, han mødte i 1980'erne, efter Murens fald kunne opleve friheden, udleve deres drømme og starte nye liv.

- Det er vigtigt stadig at markere det, som skete for 30 år siden. At diktatur blev afløst af demokrati. Det er ikke kun selve Murens fald, vi markerer. Det er også en fejring af friheden og de store principper om demokrati, ytringsfrihed og menneskers muligheder for at udfolde sig frit.

Selv vil Ole Retsbo være på Falster i forbindelse med 30-året for Murens fald. Det sker, når han som underviser byder kursister inden for på Højskolen Marielyst til et forløb om de store omvæltninger i Østeuropa i efteråret 1989 - historiske begivenheder der satte store aftryk.

Ole Retsbo har i essayet "Mig og revolutionerne" beskrevet sine oplevelser og indtryk som journalist i Østeuropa i efteråret 1989. Essayet har tidligere været bragt i netmediet POINT of VIEW International.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Da-muren-faldt