Annonce
Danmark redder liv

Man kan ikke gøre noget forkert

Folk i alle aldre var forbi den lille træningsstation, der var blevet sat op i færgens stillezone, i løbet af færgeoverfarten. Foto: Peter Levinsen Hansen

16. oktober var international hjertestarterdag, hvilket blandt andet blev markeret på Langelandsfærgen

TÅRS I går tirsdag var det international hjertestarterdag. Det blev markeret flere steder lokalt. På Langelandsfærgen "M/F Lolland" var det muligt at møde Dansk Folkehjælps to samaritter, Anja Blomstrøm og Pia Kimer Rasmussen, og træningsdukken Karl til træning eller genopfriskning af, hvordan man udfører hjerte-lungeredning og betjener en hjertestarter.

- Der kan ikke ske noget ved at forsøge, for han er død, når du finder ham. Du kan ikke gøre noget galt. Det er det, mange er bange for, så det er det, vi prøver at få ud i dag, at du ikke kan gøre noget forkert. Tværtimod er det mere forkert ikke at gøre det, og hvis man ikke tør, så finder man en, der gør. Han kun kun blive glad for at slippe med en brækket arm, hvis det skulle gå helt galt, end at hjertet aldrig slår igen, fortæller Pia Kimer Rasmussen.

Den internationale hjertestarterdag havde lokalt fokus på projektet Danmark Redder Liv i år. Projektet er et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Syddanmark, Dansk Folkehjælp og FirstAED. Formålet med projektet er at øge overlevelsen efter hjertestop.

Dagen blev derfor også brugt på at gøre opmærksom på mulighederne for at blive førstehjælper i Danmark Redder Livs førstehjælpernetværk. Som førstehjælper kan man blive kaldt ud, hvor der bliver ringet 112. Ved et alarmopkald bliver de nærmeste førstehjælpere tilkaldt for at give livreddende førstehjælp og hente en hjertestarter. I Region Sjælland er der omkring 800 af den slags udkald om året.

- Det er jo desværre de færreste, der falder om på sygehuset. Det er ikke dem med hjerte-kar-sygdomme, der falder om udenfor. Det er sunde og raske mennesker. Jeg var ude til et hjertestop til Lillebælt Halvmarathon. Det var en mand midt i 40erne. Han fejlede ingenting, fortæller Pia Kimer Rasmussen.

- Ved mit første hjertestop pumpede adrenalinen også hos mig. En ting er at stå her med træningen og synes, det er "piece of cake", men når man står, hvor der er et menneske bag, det er lige pludselig noget andet, fortæller Anja Blomstrøm.

Hvert år får cirka 3.500 personer hjertestop uden for sygehusene. Antallet af overlevende er steget fra knap 150 personer i 2002 til over 500 i 2014.

En af årsagerne til dette er, at antallet af tilfælde, hvor der ydes hjerte-lungeredning før ambulancens ankomst, er steget fra 19 procent i 2002 til 66 procent i 2014.

Skiftevis 30 tryk på brystkassen og efterfølgende to pust med kunstigt åndedræt. Foto: Peter Levinsen Hansen
Anja Blomstrøm er blandt andet frivillig vagtleder og samarit hos Dansk Folkehjælp. Foto: Peter Levinsen Hansen
  • Folk i alle aldre var forbi den lille træningsstation, der var blevet sat op i færgens stillezone, i løbet af færgeoverfarten. Foto: Peter Levinsen Hansen
  • Skiftevis 30 tryk på brystkassen og efterfølgende to pust med kunstigt åndedræt. Foto: Peter Levinsen Hansen
  • Anja Blomstrøm er blandt andet frivillig vagtleder og samarit hos Dansk Folkehjælp. Foto: Peter Levinsen Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret