Annonce
Debat

Brint er fremtidens grønne energi

Regeringens ambitiøse klimamål med reduktion af CO2 på 70% i år 2030 kan ikke nås uden implementering af Brint til erstatning for fossile brændstoffer.

Den nye Brintteknologi kaldes ”Power-to-X” – ”Strøm-til-noget”, eller flydende strøm.

Brint kan tankes direkte i en bil på 3-5 min. og bruges til elproduktion i bilen via en brændselscelle – bilen skal således ikke oplades, via kabel.

Brint kan ydermere videreforædles til ”Elektro-fuel” – eMethanol eller Ammoniak der kan bruges som brændstof i skibe og fly.

Brint udleder kun vanddamp i forbrændingsprocessen og gør den grønne omstilling mulig.

Morsø, Skive og Thisted kommuner har sat gang i projekt ”Med Brint over fjorden”, hvor de vil benytte Brint til, som det hedder i projektteksten - ”Brint-elektrisk fremdriftsløsning på mindre danske færger” brændstof til færgerne over Feggesund og til Fur. Brinten produceres i Nordjylland.

Herning Kommune er medlem af organisationen ”Brintbranchen” med hvem de skal samarbejde om erhvervsudvikling.

På Orkneyøerne produceres mere vindmøllestrøm end de forbruger, hvorfor overskudsstrømmen benyttes til produktion af Brint. Bilerne på øerne kører på Brint. Projektet er bl.a. gennemført med hjælp af danske DTU Energy.

Glasgow har indkøbt - og indsætter 19 skraldebiler der kører på Brint.

I Nordtyskland og Østrig har man indsat Brinttog i regional trafik.

Trafikselskabet RMV ved Frankfurt am Main har bestilt 27 brinttog hos den franske leverandør ”Alstom”.

I Californien udbygges netværket af Brinttankstationer nu med yderligere 7 stk.

I Frankrig har skiområderne besluttet, at vedligeholdelse af pisterne frem mod 2037 skal omlægges til Brintdrevne maskiner.

Sportsfirmaet PUMA i Tyskland tester Brintbiler til sin bilflåde. Bilmodellen er ”Hyundai Nexo”, navngivet efter Nexø på Bornholm.

Benzinselskabet Shell opfører Nordeuropas største Brintfabrik i Fredericia sammen med danske aktører indenfor Brintteknologi.

Benzinselskabet Circle-K har netop købt 50 mill. liter danskproduceret eMethanol P-t-X brændstof til leveringsstart fra 2022.

62 Europæiske aktører indenfor P-t-X branchen har sluttet sig sammen og vil arbejde for at der er 100.000 Brintlastbiler og 1.500 Brinttankstationer i Europa senest 2030. Der er pt. 74 brintbiler og 6 tankstationer i Danmark.

Rederiet DFDS, energiselskabet Ørsted samt P-t-X selskabet Ballard har den 26. november offentliggjort et projekt om at omstille Oslofærgerne til at sejle på Brint-teknologien.

Alle nævnte eksempler viser, at det er muligt at omlægge til CO2 neutral teknologi og der kommer hele tiden nye projekter til med implementering af P-t-X teknologien, snart kan den sikkert også bruge den i produktionsprocesserne hos Aalborg Portland og Nordic Sugar.

Hvad er Lolland Kommunes planer for deltagelse i denne udvikling?

Ville det ikke være visionært -

• at indgå i projektet ”Med Brint over fjorden” - med færgerne til Fejø, Femø og Askø?

• at kommunens samt underleverandørers biler kom til at køre på Brint?

• at arbejde for, at der bliver indsat Brinttog på Lollandsbanen på strækningen mellem Nakskov-Maribo- Sakskøbing- Nykøbing- København, som så ydermere kunne være teststrækning for resten af Danmark?

• at man dermed kunne omdanne Lolland til Brint-øen Lolland, eller i hvert fald Lolland Kommune til en Brint-kommune?

• at arbejde for at der bliver anlagt en Brintfabrik på det areal, hvor man pt. er ved at gøre klar til tunnelprojektet - når dette er færdiggjort om 10 år?

Den videre distribution af P-t-X brændstoffet eller Brinten kan således derefter foregå med skib - fra den til udskibning af tunnelelementer opførte havn, der formentlig skal ombygges og tilpasses til dette, eller via jernbanen der kommer til at løbe lige forbi, eller motorvejen der ligeledes ligger lige ved siden af. Jeg ser ingen grund til, at den skal bygges på Avedøre Holme, i København, hvor den bynære infrastruktur vil besværliggøre distributionen af brændstoffet. Strøm fra Rødsand kan bruges i processen, eller der kan lægges et kabel fra den kommende energi-ø ved Bornholm, således at strøm der fra kan benyttes til at fremstille P-t-X brændstoffet. Der er formentlig mange planer der skal omgøres, mange instanser og firmaer der skal inddrages for at dette kan lade sig gøre, men uden egne visioner og planer vedbliver vi med, at gå i andres fodspor.

Det forventes, at Brintproduktion i Danmark – over en årrække, kan bidrage med op til 50.000 arbejdspladser og eksportindtægter mellem 50 – 80 milliarder kr.

Skal vi ikke være med? – Konservative Lolland vil arbejde for, at vi lokalt påtager os et klimaansvar og at Lolland Kommunes klimatiltag ikke bliver varm luft, vi skal være en del af Brint-fremtiden, for at sikre miljøet, arbejdspladser og Lolland Kommune.

Henrik Jacobsen, Formand f. Konservative Lolland Søholtvej 55, 4930 Maribo

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Chokeret over ny aftale: - Det er ærgerligt og uambitiøst

112

Kødtyv vendte tilbage - og så blev han anholdt

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Politik

Ny aftale om folkeskolen: Mere lokal frihed

Lokal nyt

Togdrømmen knust: Den togtur til København er en illusion

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Politik

Endnu en politiker skifter parti: Regeringen kan ikke længere regne med flertal

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

Annonce
Annonce
Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster