cookie-og-privatlivspolitik

Debat

Den historiske kulturarv skal fortælles med det rette navn

Maribo skal afspejle, at den er en gammel købstad – det er den sjæl og de historier som turisterne kommer efter og det som vægterne formidler når de går deres tur med samme turister. De gamle købmandsgårde fra 1800-tallet er gennem årene forsvundet og blevet til orienteringsskilte – ”mindetavler” på facaderne af nye bygninger, og nu er den sidste bevarede købmandsgård i bindingsværk, som tidligere prægede Maribo ved at lade livet. Historien om familien Krøyer og senere familien Granfeldt, der i mere end 100 år drev købmandsforretning bliver til en mindetavle.




20. oktober 2020 kl. 09:43 Af Linda Sommer

Vi hører til vores forbløffelse, at man vil give området et nyt navn ”Svaneparken”. Kikker vi længere mod nord, der er der en helt anden fortælling om Svaneparken. Nemlig den om Ebberødgård, der tidligere rummede det man dengang kaldte for ”åndsvage”.

I 1980 blev Ebberødgård der i dag bl.a. omfatter ejerlejligheder omdøbt til Svaneparken – måske for at sætte tidligere trufne beslutninger et positivt lys!

Skulle vi ikke lade Nordsjælland beholde deres ”Svanepark”, og vi kunne beholde vores fine historiske navn Granfeldts Gård?

Konservative Lolland finder, at der skal være en original historie med et originalt navn, som vi alle kan forholde os historisk til, således, at vægteren kan formidle byens sjæl og historie til de turister der forhåbentlig vil blive ved at besøge den gamle købstad, når der er historiske vandringer i Maribo.

Linda Sommer, Henrik Jacobsen – Konservative Lolland

Østervang 28, 4930 Maribo




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28