cookie-og-privatlivspolitik

Debat

Har Lolland råd til at sige nej?

Jeg har med interesse fulgt debatten om et kommende ”højhusbyggeri” i Maribo. Som jeg ser det, er det meget enkelt. Lolland Kommune har i allerhøjeste grad brug for boligmasse, som kan tiltrække ressourcestærke familier og individer med høje indkomster. Et moderne etagebyggeri med en storslået udsigt er derfor en fantastisk mulighed for både Maribo og kommunen som helhed.




18. december 2019 kl. 12:05 Af Casper Schneidereit

I dag tabes der til nabokommunen, som har Slotsbryggen i Nykøbing som sit trumfkort. Et område hvor flere etageejendomme med pæn vandudsigt er skudt op de seneste 10-15 år. Her går en 3-værelses lejlighed nemt for 3 millioner kroner! Specialisten der skal udstationeres til Femern-byggeriet, den pensionerede storbonde fra Stokkemarke eller børnefamilien i København med lokalt ophav. For mange af dem vil et byggeri af den kaliber være et reelt bosætningsalternativ. I dag finder de det kun i nabokommunen, og så ender skatteindtægterne bare der.

Spørgsmålet er om Lolland har råd til at sige nej. Både moralsk og økonomisk. Alt for længe har det handlet om udligningsordninger, nomadefamilier og nedrivningspuljer. Det er nok ikke helt forkert at kalde Lolland Kommune for Danmarks bistandsklient nummer et! Nu er der en chance for at blive associeret i en anden retning. Hvis sådan et projekt lykkedes, kan det skabe grobund for en lokal stolthed og påvirke den lokale selvindsigt på den lange bange!

Held og lykke med det!

Casper Schneidereit

- Udlejer af boliger i blandt andet Maribo og Nakskov

Østre Alle 35, 2 sal t.v.

4800 Nykøbing F.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Eliten, magthaverne, censur… 27. januar 2020 kl. 13.15

AF: DAN TOXVÆRD RASMUSSEN

DEBATTEN OM FOR OG IMOD… 27. januar 2020 kl. 09.40

AF: JOHN WENNERWALD

Husk SFO-erne 26. januar 2020 kl. 20.53

AF: BJARKE ROSENKILDE

Dansk Folkeparti synker stadig. 22. januar 2020 kl. 05.18

AF: FREDDI HANSEN

Varmeforsyning i spredt bebyggelse 20. januar 2020 kl. 15.29