cookie-og-privatlivspolitik

Debat

Indenrigsministerens bananstats logik.

Danmarks indenrigsminister Astrid Kragh var også i SF kendt som en ambitiøs dame, og har haft vældig travlt på det seneste.




12. december 2019 kl. 23:09 Af Bjarke Rosenkilde

De seneste tre uger har hun haft travlt med at se bort fra det forhold, at eksempelvis Guldborgsund Kommune er ude af stand til at levere kerne velfærd til kommunens borgere; thi den slags optager hverken minmisteren eller hendes embedsmænd.

På den anden side, har hun set sit snit til at forfølge en tankegang, som efter hendes opfattelse skal medføre, at Stram Kurs udelukkes fra så væsentlig en del af demokratiets mange processer som det at samle tilstrækkeligt mange vælgererklæringer ind til at kunne deltage i et kommende valg.

Samtidig bryster ministeren sig af sin adfærd; idet hun mener, at hun med denne medvirker til at værne om demokratiet; skønt hendes ministerium før valget var ansvarligt for, at indsamlingen af vælgererklæringer ikke kunne foregå efter reglerne; idet systemet simpelthen ikke fungerede tilfredsstillende.

Når en stiller, uden held har villet ind i systemet for at tilkendegive, at Stram Kurs skulle kunne stille op til det seneste valg, har dette ikke altid kunnet lade sig gøre, uanset hvor mange gange han eller hun har trykket, fordi indenrigsministeriets system ikke virkede.

Dette leder automatisk ministeren, som har været pædagogmedhjælper, til at antage, at der er tale omnet systematisk forsøg på snyd.

At tanken om forsøg på snyd er omsonst falder hverken damen eller hendes embedsmænd ind; idet en stiller, som bekendt kun kan anerkendes en og ikke flere gange, ligesom man må påpege, at det da ikke er forbudt at banke på en dør, man har ærinde bag, mere end een gang, uanset om den så bliver åbnet eller ej.

Det burde man være bekendt med på de kanter.

Således, ser ministerens forsøg på at tænke både kreativt og ud af boxen ud til at ende med at udstille hendes egne evner til i grunden at tænke både objektivt, logisk, og sammenhængende.

Når ingen myndig person straks har grebet ind og har fået sat en stopper for ministerens narrestreger, kan det naturligvis skyldes, at ordren om at sætte en stopper for Stram Kurs stammer et sted fra, som den politiske magtelite vil gøre alt for at gøre tilfreds.

- Og så er det naturligvis ligemeget, hvad andre måtte mene herom.

Selvfølgelig, har Stram Kurs fulgt reglerne.

Både Partiets leder Rasmus Paludan og andre ved da udmærket, hvad lovgivningen betyder, og hvilke konsekvenser eventuel opdaget snye ville have, og er da under igen omstændigheder så tåbelige, at vi ville kunne drømme om at forsøge at snyde for at blive valgt ind.

Den slags bananstats tanker er vi ikke optaget af i Stram Kurs.

Hvordan ministeren har fået den ide, og hvordan sagen ender med at falde ud, kan vi indtil videre kun gisne om.

I demokratiets navn, må man da håbe, at nogen besinder sig, også selvom dette betyder, at både ministeren, hendes embedsfolk og det politiske establishment ender med at tabe ansigt.

Indtil videre, kan ministeren sole sig i sine femten minutters berømmelse, på en om man så må sige infantil, kølig og december bleg baggrund.

Venlig hilsen

Bjarke Rosenkilde

Kredsleder for Stram Kurs Guldborgsund

Ellerhammervej 13 B

4840

Nørre Alslev.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58