Kære Nils Grarup
Tak for din deltagelse i og dine egne spørgsmål på mødet omkring Idé- og debatfasen vedrørende et projekt for produktion af alternativ energi hos os. Vi hilser møder rundt om i lokalsamfundet velkomne, da vi synes oplysning omkring de forandringer vi møder i vores liv, er meget vigtig. Vi har selv deltaget i de fleste.
Vores møde d. 16. januar indeholdt oplysning om vindmøller, solceller og et lavbundsprojekt. Alt sammen med fokus på nedbringelse af det moderne samfunds CO2-udslip. Vi ønsker vindmøller, solceller og mere udlagt natur til afgræsning på lavbundsjord for at bidrage til denne omstilling.
Hos os vil solceller ikke komme til at stå alene, da vi ønsker at udnytte afholdte udgifter ved et eventuelt vindenergiprojekt til solcellernes fordel. Dette blev også gennemgået på mødet. Kommer der vindenergi, kommer der også solenergi. Men med de nuværende produktionsresultater for sol vil det omvendte ikke være tilfældet p.t. Dette kan dog ændre sig.
En Idéfasehøring er helt korrekt som du skriver lovpligtig, når der udarbejdes et kommuneplantillæg, og der er desuden krav om høring af offentligheden ved afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold. Vi vedhæfter særskilt et dokument til dette læserbrev, som er udleveret til Folketidendes redaktion. Her gives en uddybende besvarelse af dine spørgsmål vedrørende baggrund for idéfasehøringen og vores ansøgning under bilag 2 med henvisning til bestemmelserne i Planloven og Miljøvurderingsloven. Se venligst nedenfor.
På vores møde d. 19. januar blev der vist visualiseringer, skyggevirkning og støjberegninger ud fra vindmølleopstilling med vindmøller på ca. 150 m. Det er på grund af den hurtige teknologiske udvikling kombineret med et langt forløb i behandlingen af vores ansøgning omkring alternativ energiproduktion endnu ikke muligt endeligt at beslutte hvilken vindmølletype, der ansøges om.
På vores møde blev der spurgt ind til, vist og forklaret, at mølletypen blandt andet vil afhænge af harmoniforholdet mellem vingelængde og tårnhøjde. Vi søger den mølle, der passer bedst ind i landskabet med færrest mulige gener.
Vi vil gerne præcisere, at det ikke er korrekt, at vi hele tiden flytter rundt på møllerne efter hvad folk synes om udsigten fra deres ejendom. Projektet er løbende udviklet i dialog med kommunen og tilpasset de politiske udmeldinger, der er kommet blandt andet med hensyn til minimering af antallet af beboelser inden for en radius af 1.000 meter omkring vindmøllerne. Hovedforslaget og alternativet, som er offentliggjort i idéfasehøringen, tilgodeser dette hensyn i videst muligt omfang, og der vil ikke herefter blive justeret væsentligt på placeringerne.
Endeligt er vi ikke enige med dig i, at alle spørgsmål på mødet blev henvist til Guldborgsund Kommune. Der var mange rigtige gode og oplysende spørgsmål fra de interesserede. Os bekendt henviste vi til Guldborgsund Kommune på et spørgsmål omkring prisen på strøm fra havmøllestrøm contra landmøllestrøm. Det kunne vi ikke svare på. Vi vurderede at det var bedst at lade vores kommune som myndighed om at svare på dette.
De bedste hilsener
Rikke og Henrik Fabienke
Skørringevej 4
4850 Stubbekøbing
Planloven
Projektområdet er ikke udlagt til vindmøller og solcellepark i kommuneplanen, og der er således ikke fastlagt rammer for lokalplanlægningen. Der er kun fastsat generelle retningslinjer for store vindmøller, og der er ingen generelle retningslinjer for solcelleparker. Projektet forudsætter derfor udarbejdelse af kommuneplantillæg. Ved tilvejebringelse af forslag til ændringer af kommuneplanen (dvs. udarbejdelse af kommuneplantillæg) skal kommunalbestyrelsen i henhold til Planlovens § 23c indkalde idéer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning.
Miljøvurderingsloven
Forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan skal miljøvurderes i henhold til reglerne i miljøvurderingslovens afsnit II, og det konkrete projekt skal miljøvurderes i henhold til miljøvurderingslovens afsnit III.
I ansøgningen (ansøgningsskema jf. bilag 1 til bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter, der er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) anmodes om, at det konkrete projekt, der er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2 (henholdsvis punkt 3a og 3j), undergår en miljøvurdering uden forudgående screening, jf. Miljøvurderingslovens § 18, stk. 2. Dvs. at myndigheden (Guldborgsund Kommune) ikke først skal foretage en indledende screening for at træffe afgørelse om hvor vidt projektet vil være omfattet af krav om miljøvurdering (udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport – tidligere betegnet VVM-redegørelse) og tilladelse til projektet (efter Miljøvurderingslovens § 25 – tidligere betegnet VVM-tilladelse). Det forudsættes således på forhånd, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, og at projektet kræver skriftlig tilladelse fra kommunen efter Miljøvurderingslovens § 25 (dvs. at projektet er omfattet af det der tidligere blev betegnet som VVM-pligt).
Forud for bygherrens udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten skal myndigheden afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger skal være, som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten, jf. Miljøvurderingslovens § 23. Før myndigheden afgiver sin udtalelse, skal myndigheden foretage høring af offentligheden og berørte myndigheder ved afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold. I forbindelse med høringen skal myndigheden offentliggøre en kort beskrivelse af hovedtrækkene i det påtænkte projekt samt bl.a. oplysninger om hvortil bemærkninger og spørgsmål kan rettes.
Miljøvurdering
Miljøvurderingen er en løbende proces, og i forbindelse med den forudgående høring af offentligheden og den efterfølgende udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten vil der naturligt fremkomme oplysninger, som giver anledning til mindre justering af det konkrete projekt for at minimere miljøpåvirkningerne. Der er som udgangspunkt lagt op til at undersøge to forskellige opstillingsprincipper betegnet henholdsvis hovedforslag og alternativ, som begge omfatter seks mølle med en totalhøjde på lige under 150 meter. Der er ikke lovhjemmel til at myndigheden kan kræve ét bestemt møllefabrikat, og det kan derfor være aktuelt at undersøge flere forskellige mølletyper. Projektet vil dog skulle holde sig inden for de overordnede rammer, som er skitseret i forbindelse med idéoplægget, og ved større projektændringer vil der skulle foretages supplerende høringer af offentligheden.