Jeg har siden 2013 drevet kulturstedet Orenæs Saloner i min spisestue i skovriderhuset på Orenæs Gods, hvor jeg bor til leje. Her kan man deltage i højt profilerede klassiske koncerter, koncerter med vækstlaget, foredrag, teater og se lokal billedkunst mm. I fremtiden vil man også kunne opleve dette - og meget mere - i Nordfalsters Koncerthus, som jeg har købt for egne midler.
Det har været en stor succes – og jeg har lagt mange af mine private sparepenge i projektet, i det omfang, det ikke har kunnet løbe rundt.
For sådan er nemlig den professionelle kultur: Den kan ikke løbe rundt som et kommercielt projekt, og sådan har det altid været fra tidlige tiders mæcenvirksomhed fra fyrster og baroner til den nuværende kulturordning, hvor vi på landsplan har afsat offentlige midler til at understøtte den professionelle kultur og har et kulturministerium.
Ikke desto mindre er det ikke muligt at søge kommunale kulturmidler til at professionalisere kulturen på Lolland-Falster.
Jeg har som sagt investeret mange private penge i mit projekt, og der er også en forening bag, der støtter og hjælper – men det er ikke muligt at få den mindste krone af min egen arbejdsindsats betalt. Jeg har i den tid, der er gået brugt de fleste af mine ledige timer til at arbejde for kulturen i Guldborgsund, hvad der svarer til langt over 20 timer ugentligt.
Jeg har også brugt tid på, som tilflytter fra København, at være ambassadør for Udkantsdanmark, der er skrevet om mig og mit projekt vidt og bredt, jeg har medvirket i radio og TV og jeg har været nomineret til en pris fra DR P2.
I den periode på 4 år hvor jeg har været kunstnerisk leder af foreningen bag, Orenæs Kultur, har jeg skaffet rigtig mange kulturmidler fra udenbys fonde til Guldborgsund Kommune - beløb der mere end femdobbelt overstiger de tilskud, der er bevilget gennem Guldborgsund Kommunes kulturpuljer.
Pengene er brugt til at betale honorarer til de engagerede kunstnere, der ellers ikke ville komme forbi Guldborgsund og til gavn for et dedikeret publikum, der ellers ville være henvist til at søge udenfor kommunen for at få dette kulturbehov dækket. Vi taler om højt anerkendte kunstnere, både nationalt og internationalt.
Jeg har flere gange oplevet at få en kommunal bevilling barberet, fordi jeg er kommet for skade at anføre et beløb til professionel projektledelse og forplejning af kunstnerne.
Og er det virkeligt nødvendigt? Er det virkeligt nødvendigt at give kunstnerne en portion mad, når de bruger en hel dag på at rejse, prøve og spille koncert eller teater i Udkantsdanmark? Er det virkeligt nødvendigt at bruge penge på professionel administration, fundraising, pressemeddelelser, plakatdistribution, planlægning, økonomistyring, regnskaber, afrapportering, research, rengøring og værtsforpligtelser overfor kunstnere og publikum – og almindeligt fysisk slæb? Ikke hvis man skal følge kommunens nuværende politik for kulturpuljerne.
Jeg kunne jo også bare lade være – og det er muligvis konsekvensen, hvis ikke der åbnes for at kunne søge om midler til drift for de små professionelle kulturaktører.
Men er jeg og min forening virkelig en lille kulturaktør? Hvis jeg sammenligner Orenæs Kulturs aktiviteter med aktiviteterne hos andre driftsunderstøttede kulturinstitutioner – så ligger vi ganske jævnt i svinget.
En åbning ville være, hvis man som f.eks. i Næstved Kommune afsatte en pulje til kulturelle matchmidler, og gøre det muligt også at søge professionelle driftsmidler: For hver krone, der opnås i sponsormidler fra det private erhvervsliv, matcher kommunen op med tilsvarende beløb. Det ville nok få erhvervsmæssige sponsorer til at være mere interesserede i at understøtte kulturen – og hjælpe til at gøre Guldborgsund mere kulturelt attraktiv og dermed tiltrække den nødvendige arbejdskraft, som vi står og mangler. Lige nu er jeg på venteliste hos en lokal håndværker, der skal lave reparationsarbejder på mit koncerthus. Han har længe ikke kunnet skaffe arbejdskraft og har ordrebogen fuld.
Hermed en opfordring til de kommende kommunalpolitikere: Tænk lige kulturen igennem – den er ikke bare pynt på lagkagen, og den er ikke kun fritidsfordriv for borgerne – den er et reelt vækstpotentiale, der kunne gøre det mere attraktivt at arbejde og bosætte sig på Lolland-Falster, og medvirke til at forbedre den almindelige bedømmelse af Udkantsdanmark. Måske kunne kulturen sågar tilføje et par bogstaver til begrebet, så det vitterligt med rette kunne kaldes Guldkantsdanmark.
Birgitte Getting
Orenæs Saloner og Nordfalsters Koncerthus
Orenæs Skovvej 12
4840 Nørre Alslev