DEBAT
Debat -
Medborgerhus eller velfærdscenter – eller begge dele?
21
APRIL
2018
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Medborgerhus eller velfærdscenter – eller begge dele?
Jeg var til borgermøde i Rødbyhavn d. 7 november. Mødet omhandlede områdefornyelsen over de næste 4 år.
Men borgermødet viste også klart, at borgerne i Rødbyhavn ønsker et medborgerhus. Ønsket om et medborgerhus kom igen og igen på banen.
I den forløbne byrådperiode har SF arbejdet hårdt for at bevare Digecentret med bibliotek og de lokale aktiviteter i området. Men der er andre muligheder end at få et medborgerhus i Digecentret.
SF vil nemlig i Folketinget fremsætte forslag til Finansloven om oprettelse af 25 velfærdscentre i yderområderne. Efter forslaget skal 2 mio. kr. af driften betales af staten. Resten af kommunen. Også Socialdemokratiet på Christiansborg støtter forslaget.
Rødbyhavn er oplagt til at huse et sådant velfærdscenter. Og vores forslag er, at Havneskolen omdannes til velfærdscenter, der bl.a. kunne indeholde følgende funktioner: jobcenter, misbrugscenter, sundhedscenter, borgerservice, mødecenter for dagplejere og hjemmepleje, bibliotek, lokalhistorisk arkiv, frivilligcenter og medborgerhus. Mulighederne er utallige. Nogle af funktionerne skulle være der permanent, andre hvor medarbejdere fra Maribo eller Nakskov kom til Rødbyhavn 1 eller 2 gange ugentligt.
Vi vil arbejde for, at kommunen kommer til borgerne og ikke omvendt.
Mange partier snakker om decentralisering – vil I være med på denne idé? SF vil i hvert fald arbejde benhårdt for den de næste 4 år.
Flertallet i byrådet har hidtil ønsket centralisering. Borgerne ønsker decentralisering.
Derfor: stem SF d. 21. november.
Venlig hilsen
Erling Mortensen
Byrådskandidat SF
Sognefogedvænget 9 st.
4970 Rødby
KOMMENTARER