Annonce
Debat

Omdeling af reklamer

På min adresse er det FK distribution, der er reklameomdeler. Postkasserne findes indenfor i opgangen, og indtil for en månedstid siden, blev bunken af reklamer lagt i en plasticsæk udenfor på trappen, fordi døren til opgangen er aflåst. Det har fungeret fint, og vi har selv fordelt reklamerne i postkasserne.

Pludselig blev der midt i marts måned ikke længere leveret reklamer. Efter et par uger kontaktede vi distributøren, som lovede at bringe det i orden. Men ingenting skete, og endnu engang fik vi telefonisk at vide, at det ville blive ordnet.

Der skete derefter stadig ikke noget, og så kontaktede vi igen distributøren telefonisk. Denne gang blev vi stillet om til chefen for vores område, som har kontor i Høje Tåstrup.

Og så skal jeg ellers love for, at vi blev sat på plads. På en særdeles skarp og uvenlig måde, blev jeg oplyst om, at de så sandelig ikke længere kunne lægge plasticsækken med reklamer på trappen udenfor. Det havde Ombudsmanden forbudt, fortalte den skrappe dame, og hun tilføjede, at jeg da måtte kunne forstå, at de ikke ville betale bøder for ikke at rette sig efter forbuddet. Midt i hele ordflommen fik jeg forsigtigt sagt, at jeg aldrig havde hørt noget om dette ombudsmandsforbud. Jeg fik også fremstammet, at de da godt kunne have fortalt det, inden de besluttede at stoppe leveringen. Chefen afbrød mig hurtigt med en kort besked om, at hun skam havde holdt ferie.

Herefter blev jeg meget kontant belært om, at hun i fremtiden kunne give omdeleren besked om at ringe på min dørklokke, når de var klar til at aflevere reklamerne til os i opgangen. Men jeg skulle være klar over, at hvis jeg ikke svarede ville omdeleren efter 10 sekunder ringe på hos en af de andre beboere. Hvis denne heller svarede, ville omdeleren efter 10 sekunder prøve hos en tredje beboer.

Jeg spurgte ydmygt, om de havde nogen mulighed for at angive en tidsramme for, hvornår man skulle være hjemme for at kunne modtage reklamer. Fra klokken 8 om morgenen til klokken 21 om aftenen, lød det præcise svar.

For vores vedkommende må vi nok se i øjnene, at vi ikke behøver at sætte et mærke på postkassen for at undgå at få reklamer. Det kommer helt af sig selv.

Jeg synes, det er rimeligt, at de forretninger, der betaler for at få omdelt deres reklamer, ved, at folk, der bor i lejlighed med postkasser indenfor en låst indgangsdør ikke længere modtager disse reklamer. Jeg foreslog ellers også den skrappe chef, at de kunne få en nøgle til opgangen, ligesom andre, der har jævnligt ærinde, har. Hendes kategoriske svar var, om jeg ikke var klar over, at hun sad i Høje Tåstrup og derfor ikke havde mulighed for at administrere et sådant system.

Jeg vil foreslå FK distribution om at ofte lidt penge på et kursus i venlig kundebetjening. Og måske et kursus i begrebet fleksible løsninger også kunne gavne.

Nils Jørgensen

Torvet 3,4.,-2

4800 Nykøbing F

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

105 taget i fartkontroller

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse