cookie-og-privatlivspolitik

Debat

Sol og vind går helt i sort i Guldborgsund

Sol og vind går helt i sort i Guldborgsund




02. april 2021 kl. 21:47 Af Paw Hallandson

I Grænge på Lolland er der måske lige nu en solcellepark på vej.

Det vil fylde 183 hektar eller 1.830.000 m2, (står der i høringen) og vil omslutte hele byen.

Projektet har været i høring og Jeg håber virkeligt, at der er kommet mange høringssvar ind.

I december måned udtaler borgmester John Brædder (G), at ”Solceller ligger lige til højrebenet”

John Brædder, borgmester i Guldborgsund, står til at indkassere et betydeligt millionbeløb, hvis en 205 hektar stor solcellepark bliver opført på hans marker. Men alle i byen vil i hans optik stå som vindere, fordi biodiversiteten bliver styrket.

Annonce

Det gik op for borgmester i Guldborgsund, John Brædder (G), at der var gode penge i solceller, da han for godt et par år siden læste en artikel om emnet i et landbrugsblad. Kort efter kontaktede han energiselskabet Better Energy, og i december 2018 var parterne klar med en ansøgning til Guldborgsund Kommune: en solcellepark rundt om landsbyen Grænge, hvor borgmesteren selv bor på en gård.

Siden har det væltet ind med klager. (Kilde: Finans og Jyllandsposten d. 12-12-20)

Og ligeledes er det byrådsmedlem Henrik Høeg Andersen (V) ejer af jord i Radsted, som skal bruges til solcelleparken i Radsted.

Guldborgsund Kommune har planer om tre store solcelleparker på landbrugsjord. Der er tale om tre anlæg i henholdsvis Grænge på 205 hektar, Radsted på 168 hektar og Vålse på 125 hektar, som nu er sendt i offentlig høring. (Kilde: Agriwatch)

Hvorfor er det lige at Guldborgsund kommune ønsker at bruge så meget af vores landbrugsjord, som vi kun har så lidt af i vores kommune og faktisk i vores lille land Danmark, til solcelleparker?

Annonce

Hvorfor tænker man ikke, at der faktisk er mange store tagflader på kommunale bygninger, som kan bære solceller?

Som vi har kunnet læse her i avisen er vi er mange, der hellere ser ud over bølgende kornmarker end på golde, sorte solcellepaneler. Vi er sikkert endnu flere, der langt foretrækker at se på skov end på vindmøller. Dertil kommer den støjforurening, møllerne giver, og de dokumenterede skadevirkninger på fuglelivet.

Men der er mange andre problemer med den ”Grønne omstilling” end at den kan gå ud over vores natur og miljø.

I øjeblikket kommer cirka otte procent af Danmarks energi fra solstråling eller vindkraft, to energikilder der ligger under for vejrets luner. Vi kan ikke tænde og slukke for sol og vind efter behov, og vi har ikke teknologi til at opbevare energien fra dem.

Solen skinner som bekendt kun om dagen, og mest om sommeren. Om vinteren vil der være hele dage, hvor energiproduktionen fra sol er et rent nul. Til gengæld giver de meget energi på gode sommerdage, og solceller kan man ikke uden videre slukke for. Producerer de mere energi end der kan aftages, opstår der overspænding, der kan ødelægge vores elektriske udstyr.

Annonce

Vindmøller er heldigvis noget mere styrbare. Om natten, når elforbruget er lavt og blæsten kraftig, kan vi blot slukke for dem, så de ikke overbelaster forsyningsnettet. Desværre udgør en slukket vindmølle et

indtægtstab, og de tab bliver kun større, når vi får flere vindmøller. Og er der vindstille, producerer alle Danmarks vindmøller knap energi nok til en mellemstor provinsby.

I øjeblikket kan vi kompensere for dette ved at importere el fra udlandet, for en stor del fra kernekraftværker i Sverige, Tyskland og Frankrig. Det er nødvendigt for forsyningssikkerheden, det er godt for CO2-regnskabet, og det fungerer, så længe sol og vind kun er supplerende energikilder. Men udvider vi andelen af sol og vind yderligere, kan vi se frem til stigende elpriser og endda egentlige forsyningsproblemer. Bliver der underskud i det europæiske elnet, må vi nok forvente, at Frankrig er sig selv nærmest, og hellere ser strømafbrydelser i udlandet end hjemme.

For at Guldborgsund kommune kan gå ind for en stor satsning på sol og vind, skylder den også at tage affaldsproblemerne alvorligt. Både solpaneler og vindmøller har en forventet levetid på 20-30 år, så skal de skrottes. I modsætning til f.eks. atomaffald er der ingen effektiv måde at genbruge dette skrot. Skal det så deponeres i naturen, eller bare dumpes i havet?

Det er muligt, at der kan skaffes folkelig opbakning til at omlægge Guldborgsunds natur til at være en ’energipark’. Men både industri og private er afhængige af at have energi, når behovet er der – til en pris, der er til at betale. Høje energipriser er hårdest for samfundets svageste.

Annonce

Refa Kraftvarmeværk behandler hvert år 117.000 tons affald. 60.000 tons dagrenovation og 57.000 tons andet brændbart affald bliver til:

195.000 MWh fjernvarme

45.000 MWh elektricitet

20.000 MWh bortkøles

Varmen sælges til Guldborgsund Forsyning og giver varme til 10.000 husstande. Elektriciteten sælges på det frie elmarked. Værket producerer el svarende til forbruget i 10.000 parcelhuse. De tre ovnlinjer brænder 18 tons affald i timen. (Kilde: refa.dk)

Annonce

Vi ved at dagrenovation og biomasse er problematisk brændsel. I praksis betyder biomasse blot, at vi brænder andre landes skove i vores kraftværker. Dermed tiltager vi os en ret til at udlede CO2 nu, kun båret af et løfte og håb om, at det bliver indfanget i de kommende årtier.

Vi kan indføre omfattende kontrol for at sikre, at biomasse ikke fører til permanent afskovning. Men kontrol er en ringe kompensation for, at tabet af skov, natur og biodiversitet finder sted nu. Biomasse er hverken CO2-neutralt, bæredygtigt eller vedvarende, endsige et godt eksempel for andre. Vi ødelægger ligledes biodiversiteten i Guldborgsund når vi fylder markerne op med solceller og stiller store vindmøller op, hvor vores natur i forvejen nærmest er urørt.

Det er en stor opgave at omlægge hele Guldborgsunds energiforsyning. Vores nuværende system er vokset organisk frem gennem mere end 100 år, baseret på tilgængelig teknologi, borgernes behov, og vores økonomi.

Selvom borgmesteren og de andre i byrådet har de bedste intentioner om at udvikle Guldborgsunds forsyning, bør det gøres med hensyn til alle faktorer der bliver påvirket og ikke kun borgmesterens egen økonomi, som vi kan høre om i starten af denne skrivelse.

Heldigvis findes der teknologier, der kan omlægge Guldborgsunds energiforsyning på en naturvenlig måde. Disse teknologier bygger på, at spaltning af tunge atomer giver masser af energi, uden at udlede CO2. Som brændsel kan der bruges uran eller thorium, i ganske små mængder: Et helt livs energiforbrug kan dækkes af en klump metal på størrelse med et lille æble.

I Danmark har vi et selskab der hedder Seaborg Technology, som har udviklet det der hedder ”The CMSR” (Compact Molten Salt Reactor) (kilde: seaborg.co)

Det kunne være en god idé at bremse udviklingen af store solcelleparker og vindmøller, for så at høre nærmere om CMSR, da det vil gøre en KÆMPE forskel i den kommende energiforsyning I Guldborgsund kommune og ikke mindst i vores CO2 udledning. Ved godt at regeringen skal være med også.

Understående er fra Seaborgs egen hjemmeside (kilde: seaborg.co)

og beskriver hvor meget diverse produktioner udleder af CO2 pr KWh

Kul 820 gr CO2 pr KWh

Biomasse 230 gr CO2 pr KWh

Solceller 48 gr CO2 pr KWh

Nuclear 12 gr CO2 pr KWh

Vindmøller 12 gr CO2 pr KWh

Kernekraft er en hurtigere, sikrere og mere pålidelig løsning end sol og vind.

Det bæres også af, at kernekraft løbende bliver videreudviklet og forbedret. Specielt udvikling af kompakte og billige reaktortyper gør det muligt at lave en decentral energiforsyning, så vi ikke får brug for at bygge flere højspændingskabler igennem vores smukke natur.

Kernekraft er vedvarende, og sikkert: Kraftværkerne holder dobbelt så længe som vindmøller, og der findes rigeligt atombrændsel. Sikkerheden er i top: Målt i dødsfald per terawatttime er kernekraft bedre end sol og vind, langt bedre end biomasse, for slet ikke at tale om olie eller kul.

De bygger en flydende salt-reaktor, som ikke kan nedsmelte eller eksplodere. Når du kører en fissionsproces, hvor du laver energi, bindes de radioaktive stoffer til den her salt, som ikke kan opløses i vand. Så det er ikke som den salt, man kender fra køkkenet, den er mere som en sten. Så hvis noget går galt, selv i ekstreme scenarier hvor nogen bomber værket og saltet ryger ud over det hele, så størkner det og ligger der. Så man vil ikke som ved tidligere atomulykker se en gassky, der driver rundt i verden. Det bliver indenfor hegnet. (Kilde: energy-supply.dk)

Blind tro på sol og vind vil få den ”grønne omstilling” til at gå i sort. Heldigvis er kernekraft i dag en veludviklet teknologi, der med sikkerhed kan omstille os til en CO2-neutral energiforsyning.

Spørgsmålet er så bare om Guldborgsund kommune kan vente med at omstille sig, inden alle pengene bliver brugt på solcelleparker og vindmølleskove.

Husk, at penge er ikke alt, men det er borgerne i Guldborgsund kommune

(Alle kildeanvisninger kan sendes, hvis der forespørges)

Paw Hallandson

Borgmesterkandidat for Nye Borgerlige Guldborgsund

Bruntoftevej 18

4800 Nykøbing F

Mobil: 21287859




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

AF: TOM AHLQVIST

Venstre kan man stole på! 17. april 2021 kl. 15.44

AF: JOHN B. HANSEN

Pool Sommerhuse Marielyst 13. april 2021 kl. 23.44

AF: JOHN WENNERWALD

Radio Loud 11. april 2021 kl. 22.42

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49
ANNONCE