Annonce
Debat

Stop udvidelsen af Guldborgsundcenteret !

Stop det, det må ikke ske!

Guldborgsund Kommune er, i forslaget til ’Kommuneplan 2019-2031’, der er i høring fra den 6. marts til den 3. maj, ved at give mulighed for at udvide Guldborgsundcenteret med 20.000 kvm.
Det vil suge en omsætning på 407 millioner kr. ud af de eksisterende butikker, det vil føre til at flere butikker må lukke!

Hvis det bliver vedtaget bliver det endnu sværere for alle byer i Guldborgsund Kommune at overleve, undtagen for Nykøbing.
Det vil føre til øget centralisering, og det er i modstrid med andre dele af kommuneplanen, der taler om ’attraktive landdistrikter’ og ’kvaliteterne i livet i købstæder og mindre’.
Og 2/3 af kommunens befolkning bor ikke i Nykøbing. Så det er ikke i flertallets interesse.

Det vil også medføre øgede kommunale udgifter og faldende kommunale indtægter, og det er der ikke brug for.

’Kommuneplan 2019-2031’, er i høring fra den 6. marts til 3. maj, og der er link til teksten med udvidelsen, til hele kommuneplanen og til konsekvenserne på www.ffso.dk
Enhver kan sende et høringssvar enten med posten eller fra siden med kommuneplanen.
Fra på søndag, den 21/4, kan du på www.ffso.dk læse mere om hvordan du kan støtte denne indsigelse.

Forslaget
I forslaget til ’Kommuneplan 2019-2031’ er der medtaget en udvidelse af Guldborgsundcenteret mod vest, på det areal hvor Multicenter Syd ligger og videre i samme retning. En udvidelse til store butikker, ligesom dem der i forvejen ligger i centeret.

I kommuneplanen står der at de nye butikker, der bliver plads til ved at udvide centeret, vil have en omsætning på 407 millioner kr.
De penge kan kun komme fra borgernes lommer, for vi får ikke flere penge til forbrug, fordi der åbner nogle butikker. Hvis de nye butikker, i en udvidelse af Guldborgsundcenteret, omsætter for 407 millioner kr., så kommer de andre butikker i kommunen til at gå 407 millioner kr. ned i omsætning.
Det vil medføre at nogle butikker lukker

Kommunen tror, at den ekstra omsætning i centeret på 407 millioner kr. vil komme fra en omsætnings nedgang i de eksisterende butikker, med denne fordeling. Butikkerne i Nykøbing vil miste en omsætning på 284 millioner kr., butikkerne i Sakskøbing mister 41 millioner kr., butikkerne i den øvrige del af kommunen mister 41 millioner kr. og butikkerne i Maribo mister også 41 millioner kr.

Resultatet bliver at Nykøbing bliver en trist og kedelig by med masser af lukkede butikker.
Og mange mindre bysamfund i kommunen vil miste deres lokale dagligvarebutik. I Stubbekøbing, Nørre Alslev og Sakskøbing vil der lukke flere butikker.

Vi ønsker IKKE at Guldborgsund Kommune medvirkende til at lukke butikker uden for Nykøbing, i de områder hvor 2/3 af befolkningen bor.
Når butikkerne lukker så lukker byerne, Landdistrikternes Fællesråd er ikke i tvivl.

Landdistrikternes Fællesråd skriver, på deres hjemmeside: ’En ny kampagne fra bl.a. Landdistrikternes Fællesråd, MobilePay og De Samvirkende Købmænd skal derfor sætte fokus på lokal handel og gøre danskerne bevidste om, at levedygtige lokale butikker sikrer et bæredygtigt og attraktivt bysamfund.’’Mange butikker i landdistrikterne kæmper for at overleve, og det er derfor vigtigt, at vi støtter op om den lokale handel og hjælper borgerne med at huske hvor vigtig, de lokale butikker er for landsbyen og lokalsamfundet, siger formand i Landdistrikternes Fællesråd’.

’Som borgere skal vi minde hinanden om betydningen af et mangfoldigt butiksliv som forudsætning for at bevare og styrke dynamiske lokale bysamfund. Det gælder i særlig grad i helt små bysamfund, som er mest udsatte.’
’Kampagnen skal styrke bevidstheden om, at et mangfoldigt og bæredygtigt Danmark forudsætter lokale fysiske butikker og lokalt betalende kunder.’
Der er link til Landdistrikternes Fællesråd på www.ffso.dk

Guldborgsund Kommune er medlem af Landdistrikternes Fællesråd, så politikerne ved godt at lokale butikker er vigtige for lokalsamfund og de ved også at en udvidelse af Guldborgsundcenteret vil betyde butikslukninger i hele kommunen, og alligevel vil politikerne udvide Guldborgsundcenteret.
Vi ønsker IKKE at Guldborgsund Kommune medvirkende til at lukke bysamfund uden for Nykøbing, i de områder hvor 2/3 af befolkningen bor.
Vi har ikke brug for mere centralisering

En udvidelse af Guldborgsundcenteret betyder mere handel i Nykøbing og færre butikker i resten af kommunen, det giver mere centralisering.

I Guldborgsund Kommune kan man se hvor investeringerne sker – i Nykøbing. Der bliver lavet byfornyelse, tovet skal renoveres, der bliver anlagt fodboldbaner med opvarmet kunstgræs, der er anlagt en stor flot aktivitetsplads på Evigheden, og kommunen tager initiativet og laver arbejdet.

I resten af kommunen sker der kun noget, hvis borgerne tager initiativet, og selv laver en del af arbejdet.Nykøbing vokser med politikernes velsignelse, mens det går den anden vej i resten af kommunen.
Guldborgsund Kommune er medlem af Landdistrikternes Fællesråd, som på landsplan kæmper imod centraliseringen - men i kommunen centraliserer de.

Vi ønsker ikke mere centralisering i Nykøbing, for der skal ikke være et udkants Guldborgsund.
Centralisering koster mange penge, det betyder mere forurening og det spilder en masse menneskers tid
For dem der flytter til centrum er der udgifter til en ny bolig og måske tab på den gamle. Hvis flytningen kunne undgås, så kunne pengene have været investeret i produktion, og det blive man mere velhavende af. Det bliver man ikke af at flytte.

For dem der ikke flytter, betyder centraliseringen længere vej til uddannelse, arbejde, indkøb, bank, borgerservice, kulturelle tilbud osv, med større udgifter til transport, mere forurening og spild af tid der kunne have været brugt bedre.
Vi har ikke råd til centralisering og vi ønsker ikke mere forurening i Guldborgsund Kommune.

Kommuneplanen - hvad står der ellers i den?
’Guldborgsund Kommune er en kommune med plads til både byliv og liv på landet’.
’En balanceret udvikling skal sikre, at kommunen fortsat udvikles med rum for kvaliteterne i bylivet i kommunens hovedby Nykøbing, kvaliteterne i livet i købstæder og mindre byer samt kvaliteterne i livet på landet’.
’Sakskøbing, Stubbekøbing og Nysted er alle købstæder, og de er derfor helt grundlæggende for områdets historie og identitet’.
’Med planstrategien har byrådet opstillet et tværpolitisk mål om at sikre, at vores landdistrikter er attraktive’.

At medvirke til at der lukker butikker uden for Nykøbing, er at modarbejde de fire ovenstående målsætninger, for et mangfoldigt butiksliv er en forudsætning for at bevare og styrke dynamiske lokale bysamfund. Det gælder i særlig grad i helt små bysamfund, som er mest udsatte.
Det er ikke i overensstemmelse med andre dele i kommuneplanen at udvide Guldborgsundcenteret.

Kommunens indtægter / udgifter
Vi opfordrer kommunen til at udarbejde et samlet budget som bliver offentliggjort snarest muligt og inden høringsperioden slutter, så borgerne også kan tage stilling til de økonomiske konsekvenser af forslaget om at udvide Guldborgsundcenteret.

Et budget der indeholder følgende 5 elementer.

Virksomhedsskat
Hvor stort bliver faldet i virksomhedsskat fra butikkerne, når der flyttes en omsætning på 407 millioner kr. fra de nuværende butikker til de nye i et udvidet Guldborgsundcenter.
En virksomhed betaler skat i den kommune hvor den ligger. De store handelskæder betaler skat i den kommune, hvor hovedkontoret ligger.
Elgigantens hovedkontor ligger i København, Power bor i Glostrup og Jysk har hovedkontor i Brabrand, så de virksomheder lægger ikke skattekroner i vores kommunekasse.
Der er links til skatteindbetalinger på www.ffso.dk
Og man må gå ud fra at mange af de butikker, der lukker som følge af en udvidelse af Guldborgsundcenteret, bliver mindre butikker, som er ejet af borgere i kommunen, der betaler skat i kommunen.
Hvor stort bliver det tab?

Personskat
Hvor stort bliver faldet i skatteindtægter fra de ansatte i butikkerne?
Enhver kan se, at der er langt færre ansat i butikkerne i Guldborgsundcenteret, end i de butikker der ikke ligger i centeret.

Kommunal arbejdstid
Hvad koster de kommunale arbejdstimer administrationen skal bruge i forbindelse med en udvidelse, på projektering, behandling af byggesager, miljøredegørelser, behandling af lokalplan osv?
Det tal bør også indgå i budgettet.

Anlægs- og driftsudgifter
Hvad kommer kommunens udgifter både til anlæg og drift at blive?
Der skal laves tilkørselsveje, laves trafikregulering, kloakeres osv, de udgifter hører også med i et budget.

Multicenter syd
Multicenter syd skal flyttes til et andet sted, skolen ligger på en del af det område hvor centerudvidelsen sker.
Hvor skal Multicenter syd flyttes hen, og hvad koster det?

Med venlig hilsen

Foreningen for liv og udvikling i Nørre Alslev, LUNA

Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn

Kettinge Bylav

Nordøstfalsters Fremtidsforening

Nysted og Omegns Fællesråd

Sakskøbing Handelsstandsforening

v/ Henning M. Tønning
Gåsetorvet 3
4990 Sakskøbing

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

Guldborgsund

Truet træleopard bidt ihjel: - Helt ekstremt øv

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Annonce
Annonce
Erhverv

Prisvindende lokal møbelproducent begæret konkurs

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Sport

Spændende pokallodtrækning: - TSØ skal møde gamle kendinge

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster

112

Forsøgte at stikke af fra politiet: Forklaringen fandt de på hans bopæl

112

Tiltalt for drab på spædbarn vil skilles

Guldborgsund

Her er de udfordret af opkørte stier