I disse dage foregår der på Hovedbiblioteket i Guldborgsund en række arrangementer. I Ugeavisen blev der inviteret til disse arrangementer under et fælles spørgsmål: “Vil du med til helvede?”
Det synes vi er ærgerligt! Efter vores forståelse er helvede et frygteligt sted, som man ikke skal ønske for hverken sig selv eller andre.
I stedet vil vi gerne give en samlet invitation til en række arrangementer, der også foregår om søndagen, nemlig gudstjenesterne. Her kan man høre om den levende Gud, der elskede verden så højt, at Han gav sin eneste søn, for at alle som tror på Jesus, ikke behøver at besøge helvede, men i stedet kan få evigt liv i himlen.
Så vil du ikke hellere med til himlen? Og hvis det virker lidt for uhåndgribeligt, kan du jo starte med at tage til gudstjeneste på søndag i én af de lokale kirker og få en forsmag.
Kærlig hilsen
De lokale folkekirker, v. John Andersen, Birthe Friis, Lill Arendt Hemmingsen, Jannie Edelberg Nielsen og Bjørn Krohn
Indre mission, v. Henning Østergaard
Katolsk kirke, v. p. Mariano Cardiello
Adventistkirken v. Jan-Gunnar Wold
Lolland-Falster Kirken, v. Ivan Jakobsen
Søren Pedersen
Bibelværkstedet - Apostolsk Kirke, v. Martin Bergsøe
Ole Fred. Beinthin
Nystedvej 36
4891 Toreby L