Fokus på skat, Femern og friskoler

CHRISTIANSBORG Væggene i Marcus Knuths kontor er nymalede, og på gulvet står blandt andet et maleri og et gammelt Danmarkskort, som endnu ikke er kommet op at hænge igen.

Men bortset fra det er det 44-årige folketingsmedlem med de lokale rødder på Midtlolland, som nu er opstillet i Aarhus-kredsen, ved at være klar til det nye folketingsår.

Det forgangne år på Christiansborg blev for Knuths vedkommende blandt andet præget af hans skifte fra Venstre til Det Konservative Folkeparti og sidenhen af coronakrisen, som vendte op og ned på den politiske dagsorden.

Privat er der også sket lidt, idet han og hustruen, Josephine, er blevet forældre til datteren Ingrid, som blev døbt forleden i Hunseby Kirke.

Folketidende har sat ham stævne på det nymalede kontor for at tale om både coronakrisen og det forestående folketingsår.

- For et år siden sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen ikke ville komme med nogen større skattestigninger af betydning. Allerede nu er de kommet med 13, som de har eller vil gennemføre. Så hvis det er den vej, det fortsætter, bliver det et rigtig tungt folketingsår, advarer Marcus Knuth.

Han understreger dog, at han glæder sig til for alvor at komme i gang med det politiske arbejde på Christiansborg igen. For ham er der særligt tre fokusområder, som - også set med lokale briller - bliver vigtige i de kommende måneder.

- Vi ser et mønster med en regering, der kører en meget rød og socialdemokratisk/socialistisk økonomisk politik.

- Noget af det første, regeringen gjorde, var at tredoble generationsskifte-beskatningen, og det er noget, som - hvis man er landmand eller driver privat virksomhed på Lolland-Falster - gør det rigtigt svært at give ens virksomhed videre til sin søn eller datter. Og det mønster med skattestigninger, tror jeg, bliver en økonomisk udfordring for Danmark.

- Regeringen har det syn, at jo flere skatter man kan hæve, jo bedre er det, for jo flere penge kommer der i kassen. Og sådan fungerer økonomien jo ikke. Virksomhederne flytter simpelthen ud af landet, hvis man brandbeskatter dem, og det samme kan gælde for almindelige borgere, mener Marcus Knuth.

Et andet vigtigt fokusområde for ham bliver byggeriet af den faste Femern Bælt-forbindelse.

- Det skal vi huske at holde et tæt øje på, pointerer han.

Et tredje fokusområde for Marcus Knuth er friskolerne.

- For et år siden var der tale om, at regeringen ville sænke tilskuddet til de private skoler, og nu har SF været ude med det samme forslag igen. Hvis det sker, risikerer man, at nogle af vores private, lokale friskoler er nødt til at hæve prisen for forældrene.

- Dermed risikerer man, at der vil være færre børn, der går der, og så skaber man en social ubalance, fordi der ikke er ligeså mange, der har råd til at vælge friskolerne, advarer Marcus Knuth.

- Det værste, der kan ske, er, at nogle af skolerne er nødt til at lukke, og i et område som Lolland-Falster kan en skolelukning få stor negativ effekt på lokalsamfundet, tilføjer han.

Marcus Knuth var i en årrække Venstre-mand, men i slutningen af sidste år forlod han partiet og meldte sig i stedet ind i Det Konservative Folkeparti, hvor han nu blandt andet er partiets ordfører på udlændinge- og integrationsområdet.

- Det er et område, der er vigtigt for mig - og også et område, hvor jeg så en stor forskel på Venstre og Konservative. Og det er jo et område, hvor jeg får rig mulighed for at kæmpe for de danske værdier.

- Men coronanedlukningen i foråret betød, at jeg som udlændingeordfører i lang tid ikke havde super meget at lave, for der blev hverken talt om asylstramninger eller værdipolitik.

- Til gengæld var det en god mulighed for at samarbejde endnu mere med vores lokale virksomheder på Lolland-Falster, og jeg fik talt med rigtig mange om, hvad deres udfordringer var i de enkelte brancher, fortæller han.

Marcus Knuth er imponeret over, hvor gode danskerne generelt - især i foråret - har været til at følge myndighedernes råd og anvisninger omkring coronaudbruddet.

Det har også imponeret ham, hvor gode partierne på Christiansborg var til at samarbejde om de aftaler og hjælpepakker, som blev indgået på meget kort tid.

- Men set i bakspejlet gav vi nok også nogle meget brede beføjelser til regeringen, og hvis man skal evaluere det, så synes jeg personligt godt, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om det var nødvendigt at give så brede beføjelser, påpeger han.

Privat har corona-emnet også fyldt en del.

- Rent personligt har der været ekstra hensyn at tage, fordi Josephine og jeg ventede en lille pige, som blev født 6. juli, og det betød, at vi skulle være ekstra påpasselige, fordi vi ikke var helt sikre på, om corona kunne være ekstra skadelig for en gravid kvinde, fortæller han.

Et af de store spørgsmål i forbindelse med coronakrisen er, hvordan vi kommer videre?

- Det eneste store lys i tunnelen, jeg kan se, er en vaccine, og indtil den kommer, må vi bare være gode til at holde afstand, spritte af, arbejde hjemmefra og så videre, som vi var så gode til i foråret, og som desværre er blevet hverdag for os nu, siger Marcus Knuth.