Annonce
Dølle

Klar til Dølle på net, i avisen og i radioen

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Så er planen for Folketidende og Radio SydhavsØernes Dølle-special i storebededagsferien klar. Læs her, hvad der skal ske.

Som du måske allerede har læst og hørt, har vi fået Dølle-abstinenser på Folketidende og Radio SydhavsØerne.

Årets Døllefjelde-Musse Marked er som bekendt blevet udsat til starten af september på grund af corona-epidemien. Det betyder, at der for første gang i 40 år ikke bliver noget Dølle-marked i storebededsagsferien, og hvad skal man så lave i stedet?

Det har vi gået og tænkt lidt over, og vi har derfor besluttet at lave en specialudgave af Dølle her på folketidende.dk, i Folketidende og ikke mindst i Radio SydhavsØerne, hvor der bliver flere timers Dølle-radio både fredag, lørdag og søndag.

Det skal understreges, at dette ikke er en opfordring til at samles i større grupper og holde fest i strid med myndighedernes regler og anbefalinger.

Så bare bliv derhjemme eller et andet godt sted med god afstand til andre. Tag avisen med under armen og sørg for at have noget elektronik indenfor rækkevidde, så du kan høre Radio SydhavsØerne og følge med på folketidende.dk.

Radio SydhavsØerne:
Radioen sender fredag fra klokken 12.
Klokken 12-16 er René Bjørngaard og Tina Berg værter.
Klokken 16-18 er Kamilla Rusbjerg vært.

Fra klokken 18 er Søren Hansen vært på en særudgave af programmet "Happy Hours" med fokus på musikken på Dølle i de tidlige år. Han har fået god hjælp til sammensætningen af programmet af Døllefjelde-Musse Markeds næstformand Lone Brylle.

Lørdag åbner radioen for Dølle-udsendelserne klokken 10.
Klokken 10-12 er Kamilla Rusbjerg vært.

Klokken 12-16 laver vi en radioudgave af damefrokosten med René Bjørngaard og Tina Berg som værter. Det bliver blandt andet med bandet SixFeet på sidelinjen og en masse musik, som man normalt aldrig ville kunne høre i radioen, oplyser radiochef Anders Brønholt.

Fra klokken 16-18 er Kathrine Laulund vært.

Fra klokken 18 kan man høre særudgaven af "Happy Hours", hvis man skulle have misset den fredag.

Søndag sender radioen Dølle-radio fra klokken 14-18 med Anders Brønholt som vært.

Undervejs i løbet af de mange timers radio kan man blandt andet høre eller genhøre indslag fra tidligere års Dølle-markeder. Der er blandt andet masser af interviews - både nye og gamle - med Rasmus Seebach, Søren Radsted og mange andre, som har spillet en rolle i forbindelse med markedet gennem årene.

Og så kan man også høre indslaget fra dengang, hvor værten Nicola Brandt skulle afvikle en konkurrence fra en lift, men blev noget rystet, da hun live i radioen blev sendt meget højere op i luften end planlagt. Dertil kommer også andre skøre indslag samt en masse god Dølle-musik.

Damefrokosten får som nævnt sin helt egen udsendelse, naturligvis på det tidspunkt, hvor den rigtige udgave af frokosten skulle have fundet sted.

Folketidende.dk:
Vi har også været i arkivet og blandt andet fundet masser af billeder fra tidligere markeder. De bliver bragt løbende fra torsdag aften til søndag. Det samme gør en række artikler med interviews med nogle af de centrale aktører omkring Døllefjelde-Musse Markedet.

Der bliver naturligvis også plads til andre lokale nyheder, men Dølle vil fylde en del på forsiden af sitet.

Folketidende:
I papiravisen er vi allerede tyvstartet med temasider med billeder fra tidligere udgaver af markedet, og både torsdag og lørdag kommer der mere Dølle-stof i spalterne.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op