- Vi får en stor rolle i den grønne omstilling

På frøvirksomheden Strubes temaaften på virksomheden i Maribo forleden, som handlede om, hvordan landbruget kan reducere CO2-udledningen, gennemgik fabriksdirektør for sukkerfabrikken i Nakskov, Allan Borreskov, Nordic Sugars arbejde med at reducere CO2-udledningen gennem årene.

Sukkerfabrikkerne har gennem en række tiltag over de seneste årtier løbende reduceret energiforbruget og CO2-udledningen og er nu klar til næste skridt med den kommende gasledning til Lolland-Falster, som skal stå klar i 2024.

- Vores målsætning er, at vi i 2030 har reduceret sukkerfabrikkernes CO2-udledning med 78 procent, sagde Allan Borreskov.

I 1990'erne rationaliseredes produktionen og en række sukkerfabrikker blev lukket.

- Vi producerer næsten det samme i dag som dengang, men kun på to fabrikker mod fire fabrikker før. Bare det har gjort, at vores energiforbrug er blevet markant forbedret, fortalte Allan Borreskov.

Derudover er produktionen i dag mere automatiseret og strømlinet, end den var i 80'erne og 90'erne.

- I 00'erne har vi reduceret 50 procent af vores CO2-udledning i forhold til 1990. I 2010'erne var det største skridt vores damptørrer. Vi har verdens største damptørrer stående i Nakskov. Den tørrer alt vores pulp til piller som den eneste fabrik i koncernen. Det var det store tigerspring i 2013, hvor vi reducerede med 55.000 ton CO2 om året, berettede fabriksdirektøren.

- Så hvis du har brug for pilletering til biokul, så står det største anlæg i Nakskov. Hvis du skal bruge 30-50 ton i timen, så kan vi klare det, sagde Allan Borreskov henvendt til Jesper Ahrenfeldt fra Stiesdal Fuel Technologies (se artikel på modsatte side).

En stor energisluger på fabrikken i Nakskov er nedkøling af vand.

- En roe indeholder 75 procent vand. Nakskov-sukkerfabrik producerer 450.000 liter vand i timen ekstra i overskud. En af vores udfordringer i Nakskov er, at vi skal bruge kølevand til forskellige processer på fabrikken, og det har vi ikke til rådighed, fordi vandet fra sukkerproduktionen er 70 grader varmt. Så vi bruger inderfjordsvand, og det vand skal vi rense, inden det skal ud igen i Langelandsbæltet, og det er dyrt, så der har vi igennem 00'erne brugt meget krudt på at få nedbragt den mængde, vi bruger, så vi ikke skal bruge energi på at rense det vand, forklarede Allan Borreskov.

På grund af nye miljøkrav er sukkerfabrikken i Nakskov fra denne kampagne begyndt at køre med light fuel-olie. Fra 1. januar er det slut med kulkedlen.

- Dermed vinker vi farvel til tre ton kul i timen, og det gør selvfølgelig, at vores reduktion af CO2 endnu engang falder, sagde Allan Borreskov.

Light fuel-olien er dog kun en midlertidig løsning, indtil gasledningen er klar. Når begge fabrikker kommer på gasledningen, vil det spare klimaet for cirka 50.000 ton CO2 om året.

Derudover kigger Nordic Sugar på, om overskudsvarmen fra fabrikken i Nakskov kan smides ud i byen, så halmvarmeværket og flisværket kan holde lukket de fire måneder om året, hvor roekampagnen kører.

- Det vinder vi ikke noget ved med hensyn til CO2-reduktion hos os, men det gør byen og Danmark. Så det er noget, vi er gået i dialog med Holger Schou Rasmussen (Lollands borgmester, red.) om, sagde Allan Borreskov.

Han ser også muligheder i at få sukkerfabrikken koblet direkte på vindmøllestrømmen.

Der er tre vindmøller lige uden for Nakskov, hvoraf vi ejer den ene. Kan vi få ledningen direkte fra vindmøllen og ind på fabrikken, og så sælge el på elnettet, vil vi nok søsætte sådan et projekt om et par år, fortalte Allan Borreskov.

Nordic Sugar har i dag også egen biogasproduktion, som dækker fem procent af energiforbruget. Men skal det rulles ud i større skala, er der behov for gasledningen, så gassen kan blive ledt ud i gasnettet.

- Med vindenergi, biogas, elnet og spildvarme, så kommer vi som fabrik til at spille en stor rolle for den grønne omstilling på Lolland-Falster de næste 10 år, konkluderede Allan Borreskov.